Tema

Film og fashion

Fikse modeller, skræddersyede tekstiler og mønstrede kreationer. Kvindemode, herremode og børnemode. Kort sagt mode i alle afskygninger. Filmklip med de hotteste trends fra 1930’erne til 1950’erne. Alt lige fra brusende skørter, klokkehatte og pufærmer til Diors ”New Look” er repræsenteret på catwalken, der både betrædes af børn og voksne. 

MODEHISTORIE, KVINDEHISTORIE

Af Maja Kudahl Hansen, cand.mag i moderne kultur

Modehistorie er kvindernes historie. Fra 1920'ernes farvel til korsettet til New Look’s nostalgiske tilbageskuen. Kvindemoden i den første halvdel af det 20. århundrede er fortællingen om en verden i forandring, en verden hvor de første spadestik til ligestilling bliver taget og kønnenes position ændres.

Se filmserien om mode og læs hele Maja Kudahl Hansens artikel "Modehistorie, kvindehistorie" herunder.

MODEHISTORIE, KVINDEHISTORIE (fortsat)

Første Verdenskrig er slut. Europa og den gamle verden ligger i ruiner. Kvinder tog retten til at stemme i 1915, og den nyfundne frihed i 1920’erne betyder, at kvinden ikke længere klæder sig på for sin mands skyld. Hun er et frit individ, der klipper håret kort, smider korsettet og er selverhvervende i løse kjoler med fokus på en unaturlig lav hofte og masser af bevægelsesfrihed. Kvinderne er en del af den nye verden, der rejser sig fra krigens ruiner, en verden, hvor mange håber, at fremtiden vil stå i lighedens tegn.

Med børskrakket i 1929 rystes økonomien på verdensplan, og 1920’ernes frisindede tøjstil udskiftes med 30’ernes lange søjleformede silhuet, der endnu engang gør kvinden til et yndefuldt gudindevæsen, som hun har været det i århundreder. Krisen er tung, og verden strømmer i biografen for at se romantiske screw ball komedier og gemme sig et par timer i selskab med humor og storslået ’amerikansk’ mode med brusende skørter og bløde puffede ærmer, der understreger kvindernes feminitet. Amerikansk mode ligger langt fra den europæiske, der med sit fokus på en lang silhuet og gedigne materialer er knapt så ungdommelig som amerikanernes frivole, sporty stil. I 1940’erne sætter Anden Verdenskrig ’funktionalitet’ på dagsordenen.

I et Danmark, hvor materialerne er få og kun fås på rationeringsmærker, må man tænke kreativt, og syerskerne arbejder på højtryk for at sikre, at de danske damer stadig har nyt tøj at tage på, selvom de er omsyet af gamle klæder. De første år af krigen er moden endnu feminin med bløde pufærmer og vide skørter, men som årene går trækker krigsmoden på inspiration fra verdessituationen og bliver udpræget maskulin med detaljer fra militæruniformer. Brede skuldre, smal talje og hofter efterligner herremoden, og kvinderne må tænke kreativt, når det gælder opdatering af garderoben i form af turbaner, omsyede jakkesæt og herrehatte. Kvinderne arbejder som mænd og klæder sig derefter, praktisk og skaptskårent. 

Med krigens afslutning er der hårdt brug for noget nyt. Christian Dior lancerer i 1948 ”The New Look”. Efter krigens maskuline mode folder Diorkvinden sig ud som en blomst i klæder som i vores oldemødres tid. En romantisk tilbageerobring af kvinden som feminint objekt med markerede hofter, slank korsetteret talje og runde skuldre. Skørterne er lange, 20 cm over gulvet og enten brusende vide eller slanke rør, der ikke er lavet til at arbejde i men til at se smuk ud i for din mand. Moden skaber furore, da Dior viser sin kollektion i Paris, og mens amerikanerne tager den til sig med det samme, går der et par år, før Europa tør følge trop og smide åget efter Anden Verdenskrig.

Kvindemode i det 20. århundrede er historien om kvindekamp og gudinder, om krig og korsetter. Først med rødstrømpebevægelsen i 1960’erne bider kvindekampen sig for alvor fast i både moden og verdenshistorien og er med til at skabe ligestilling mellem kønnene gennem jeans og unisexmode.