Af Lars-Martin Sørensen, forskningsleder, Det Danske Filminstitut
Gang på gang spærrer vi øjnene op, når ældre analoge film får nyt digitalt liv og kan ses igen. For sagde man virkelig sådan? Fremstillede man kvinder, grønlændere, tykke mennesker, folk fra de varme lande og meget andet så stereotypt, så nedladende, så ualmindelig politisk ukorrekt – set i en nutidig optik. Og hvad skal vi, der udvælger og formidler filmene, stille op med det? Luge ud? Stille film med problematisk indhold tilbage på arkivhylden?
Vi mener, de skal vises og diskuteres. Både her på siden, på de sociale medier og ved en serie af arrangementer i Cinemateket i Købehavn. Rationalet bag er helt enkelt: De film, der i dag kan opleves som sexistiske, racistiske eller stereotypiserende – problematiske for et nutidigt blik – er også en del af vores filmarv. Tilsammen udgør disse film en forbindelse til vores fælles fortid, som kan sætte nutiden i perspektiv. Vi mener, det er vigtigt, at den forbindelse forbliver intakt. Derfor sætter vi ikke politisk ukorrekte film tilbage på arkivhylderne – vi sætter dem langt hellere til debat. Og til fri afbenyttelse på nettet, så diskussionen om dem og om de værdier, der tegner vores samtid lige nu, kan fortsætte herfra.
Vi har derfor bedt tre debattører, som hver især har forholdt sig til diskussionerne om politisk korrekthed og identitetspolitik, om at kommentere på både de generelle problematikker, filmene berører, og de konkrete filmeksempler: Tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten, Pelle Dragsted, mangfoldighedskonsulent og aktivist Uzma Ahmed og direktør for den juridiske tænketank Justitia, Jacob Mchangama.
Jacob Mchangama, Pelle Dragsted og Uzma Ahmed diskuterer de sociale mediers rolle i krænkelsesdebatten.
Pelle Dragsted og Uzma Ahmed diskuterer, hvorvidt debatten om mangfoldighed og racisme forstærker modsætninger i det danske samfund.
