Filmcentralen
Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Filmdatabasen
Film
Baby Doll
Jon Bang Carlsen, 1988
Psykologisk gyser om en ung kvinde, der ferierer alene med sit nyfødte barn på en nedlagt gård, som har tilhørt hendes afdøde bedstemor. Barndomstraumer og den autoritære bedstemors spor i hendes sind fører til uhyggelige tvangsforestillinger og mentalt sammenbrud.
Bakom jalusin
Stig Björkman, 1984
Om en svensk forfatter, der under et ophold i Marokko fascineres af en gådefuld, italiensk kvinde. Han lader hende indgå i den historie, han er ved at udtænke, men historien begynder at tage magten fra ham.
Ballade på Christianshavn
Erik Balling, 1971
I perioden 1970-1977 producerede Nordisk Film for Danmarks Radio 84 afsnit i folkekomedieserien "Huset på Christianshavn". Serien var blandt de populæreste i dansk fjernsyns historie og handlede om en række joviale beboere i en ældre ejendom på Christianshavn. Da der var sendt tolv afsnit i tv, producerede Nordisk Film denne ene biograffilm om huset.
Balladen om Carl-Henning
Lene Grønlykke, Sven Grønlykke, 1969
Carl-Henning er en attenårig mejerielev med et glad og lyst sind, men også naiv og uden sans for tilværelsens krav om effektivitet. Han får problemer, da hans kammerat og beskytter rejser fra landsbyen. Han lokkes til at stjæle penge på mejeriet, kommer i håndgemæng med den ondskabsfulde bestyrer og må stikke af, da han tror, han har slået bestyreren ihjel.
Ballerup Boulevard
Linda Wendel, 1986
Ungdomsfilm om en fjortenårig pige, hvis lykkelige liv slutter, da familiens økonomiske status ændres ved familiefirmaets krak og moderens fængselsophold på grund af kreativ bogføring. Pigen mister de fleste af sine kammerater, men genvinder livslysten, da hun sammen med en enkelt veninde danner et rock-band, som opnår stor succes ved en skolefest.
Bananen - skræl den før din nabo!
Regner Grasten, 1990
Larmende farce om politiets mest uduelige opdager, der under jagten på latinamerikanske narkogangstere skaber ulykker og kaos omkring sig og driver sin chef til vanvid.
Bare løgn!
Bodil Trier, 1991
Den syttenårige Lena bliver arresteret. I fængslet tænker hun tilbage på det komplicerede forhold til forældrene, specielt forholdet til faderen, som næsten altid sad i fængsel. Som lille skolepige og som ung har hendes tilværelse været præget af løgne om, at det hele engang skulle blive bedre.
Barndommens gade
Astrid Henning-Jensen, 1986
Filmatisering af Tove Ditlevsens socialrealistiske roman fra tredivernes København, hvor man følger en fjortenårig piges opvækst i arbejderkvarteret på Vesterbro.
Befrielsesbilleder
Lars von Trier, 1982
I dagene lige efter den tyske kapitulation og Danmarks befrielse opsøger en desillusioneret tysk officer sin danske kæreste, der nu har allierede soldater på besøg. Hun lover dog at hjælpe ham, men lokker ham i et baghold. Bundet til et træ får han øjnene stukket ud, en behandling, han selv beskyldes for at have udsat en dreng for under krigen.
Bejleren - en jysk røverhistorie
Knud Leif Thomsen, 1975
Filmatisering af St.St. Blichers novelle "De tre Helligaftener".
Belladonna
Jytte Rex, 1981
En kvinde befinder sig i en krisesituation efter at være blevet skilt og have mistet sit arbejde. Billeder fra hendes underbevidsthed dukker op, aktiveret af barndomsminder og konfrontationer med andre kvinder, især moderen og søsteren.
Bennys badekar
Jannik Hastrup, Flemming Quist Møller, 1971
Tegnefilm for både børn og voksne om drengen Benny, der keder sig i højhusbebyggelsen, hvor forældrene ikke har tid til at snakke med ham. Han går ud og fanger en haletudse, som han tager med hjem i badeværelset. Haletudsen er en fortryllet prins, og sammen med ham dykker Benny ned på bunden af badekarret, der bliver til det store ocean.