Filmcentralen
Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Filmdatabasen
Film
Hovedjægerne
Bent Christensen, 1971
Komedie om en flok ungdomsaktivister, der gør oprør mod autoriteterne, bl.a. ved at skære hovederne af statuer.
Huller i suppen
Morten Lorentzen, Povl Erik Carstensen, 1988
En række episoder, hvor intetanende mennesker bringes i komiske situationer, som filmes med et skjult kamera.
Hurra for de blå husarer
Annelise Reenberg, 1970
Et husarregiment i 1893. Under oberstens fravær lader ritmesteren to unge løjtnanter underkaste sig en gammel ungarsk husarprøve: i løbet af en nat skal de ride 40 kilometer, drikke tre flasker champagne og gennemføre to "kærlighedsforhold i ordets videste betydning". Ritmesteren er ligesom den ene af løjtnanterne interesseret i oberstens datter og håber at kunne eliminere rivalen.
Hvem myrder hvem?
Li Vilstrup, 1978
Et Danmark i nær fremtid. Man har indført atomkraft, og sikkerhedsforanstaltningerne i den forbindelse har gjort samfundet til en politistat, som i øvrigt er præget af social nød og kvindeundertrykkelse. Hovedpersonen Tine er velfærdsmedarbejder på et atomkraftværk og opdager alvorlige mangler i sikkerhedssystemet.
Hvor er liget, Møller?
Preben Kaas, 1971
Den unge danske pige Helle Berg har fra en fjern slægtning arvet et forfaldent hus på Sct. Thomas. Hun forfølges af nogle personer, der ved hjælp af makabre tricks forsøger at drive hende til selvmord.
Hvorfor gør de det?
Phyllis Kronhausen, Eberhard Kronhausen, 1971
"Hvorfor gør de det?" skulle angiveligt vise, at det var anstændigt at leve af sex. Med en paneldiskussion i Studenterforeningen som en slags ramme overværede man forskellige såkaldte live shows, og man mødte skuespillere som Effie Schou, Søren Strømberg, Dale Robinson og Keld Rex Holm. Mest opmærksomhed vakte et indslag med Bodil Joensen, en meget dyrevenlig ung dame, som sås hygge sig med en tyr ved navn Sofus.
Hændeligt uheld
Erik Balling, 1971
En nyudnævnt direktør i et automobilfirma bliver en aften skyld i et trafikdrab og stikker af fra ulykkesstedet. En ung kvinde er den eneste, der kender hans skyld, og hun udsætter ham nu for forskellige former for afpresning og bringer ham i flere pinlige situationer. Til sidst føler direktøren sig tvunget til at myrde hende.
Hærværk
Ole Roos, 1977
Filmatisering af Tom Kristensens klassiske roman om det selvdestruktive menneske. Litteraturkritikeren Ole Jastrau vælger at frigøre sig fra sin velordnede, borgerlige tilværelse. Han lader den stærkt venstreorienterede forfatter Steffensen flytte ind hos sig, hvad der snart medfører opløsning af hans hjem og hans ægteskab.
Høfeber
Annelise Hovmand, 1991
Om en venlig dommer med forskellige problemer: utro hustru, udflippet søn, vred veninde, hvis mand er transvestit, hævngerrige folk, han har dømt, samt anfald af høfeber. Altsammen nok til at han på et tidspunkt benytter en mulighed for at få sig erklæret død for at kunne starte på en frisk.
Hør, var der ikke en som lo?
Henning Carlsen, 1978
Portræt af en ung arbejdsløs mand, der i slutningen af trediverne driver rundt i Københavns gader. Han går til kontrol, han træffer politisk aktive arbejdere, får tid til at gå på biblioteket, og han finder også en pige. Men han er en drømmer, der søger at fortrænge den ensformige dagligdag.
I begyndelsen var ideen
Torgeir Wethal, 1991
Det eksperimenterende teater i Holstebro opførte fra 1985 til 1987 forestillingen "Oxyrhincus Evangeliet" i Eugenio Barbas opsætning. Stykket blander stof fra Sofokles' "Antigone" med Jeanne d'Arcs historie og med de jødiske legender om Zusha Mal'aks søgen efter Messias og om det kunstige menneske Golem. En del af dialogen er på koptisk og græsk og bliver messet.
I den grønne skov
Palle Kjærulff-Schmidt, 1968
"Moderne vaudeville", hvor hele historien udspiller sig på Dyrehavsbakken. I en impressionistisk stil fortælles om tjeneren Mowitz, der funderer meget over, dels om han elsker syngepigen Myrna, dels hvad ægte kærlighed egentlig er. Han funderer for længe; Myrna forlover sig i stedet med pianisten Bertram, der kan skaffe hende kontakt til Cirkusrevyen.