Filmcentralen
Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Filmdatabasen
Film
Manden der ville være skyldig
Ole Roos, 1990
I et fremtidigt overvågnings- og behandlersamfund, hvor fantasifuld litteratur censureres, lever forfatteren Adam Gregor uden at have det godt. Under et skænderi med konen, der er tilbøjelig til at tilpasse sig, kommer han til at skubbe hende ud over trappeafsatsen og tror nu, han har slået hende ihjel. Samfundet opererer dog ikke med begrebet skyld, og Adam kan ikke få lov til at blive dømt for mord, men løslades efter psykiatrisk behandling.
Manden i Månen
Erik Clausen, 1986
En mand har siddet i fængsel i seksten år efter et affektdrab på sin kone, som han elskede højt. Nu søger han at skabe sig en ny tilværelse i et udeltagende samfund, hvor han kun finder varme og fællesskab hos de tyrkiske indvandrere. Først og fremmest vil han dog forsøge at komme til forståelse med den datter, der hidtil har hadet ham.
Manden på Svanegården
Ib Mossin, 1972
Folkekomedie, der foregår i en sjællandsk landsby, hvor en magtfuld og uhæderlig forretningsmand forsøger at narre Svanegården fra den traditionsbevidste ejer. Forretningsmanden vil sælge den til tyskerne, men en række brave mennesker og forelskede par får forhindret det.
Mazurka på sengekanten
John Hilbard, 1970
En traditionsrig drengekostskole. Skolens rektor udnævnes til kulturminister, og som hans afløser påtænker man at udnævne en genert ung lærer under forudsætning af, at denne bliver gift. Amourøse aktiviteter opstår, dels fordi skolerådsformanden har to unge døtre, dels fordi eleverne gerne vil hjælpe den afholdte lærer til at opnå posten.
Med kærlig hilsen
Gabriel Axel, 1971
Pikant komedie i episodeform. Man følger et ungt pars problemer med erotikken til forskellige tider og i forskellige miljøer. Episoderne:På Vesterbrogade.
Med Lill-Klas i kappsäcken
Ulf Andrée, 1983
Et par svenske børn skal på ferie hos deres tante i København. Da de gerne vil have deres lille hest med, skjuler de den i en stor kuffert.
Mellem grænser
René Bo Hansen, 1986
Spillefilmagtig dokumentarfilm, der portrætterer en ung palæstinensisk flygtning og hans situation. Scener fra Libanon skildrer hans baggrund, mens scener fra Danmark viser ham i et kulturelt ingenmandsland.
Midt i en jazztid
Knud Leif Thomsen, 1969
Filmatisering af Knud Sønderbys klassiske skildring af kærlighed og sociale skel blandt københavnske unge omkring 1930. Den jurastuderende Peter Hasvig kommer ind i kredsen omkring den flyvske overklassepige Vera Bagge, som han betages af. Han dropper sin første kærlighed Ellen, en pige fra jævne kår.
Midt om natten
Erik Balling, 1984
Benny og Arnold er et par sorgløse venner, der ernærer sig ved forefaldende måneskinsarbejde. Sammen med nogle unge, som politiet har smidt ud af kondemnerede huse, opretter de den hyggelige minifristad Haveje. Den bliver imidlertid en torn i øjet på borgerlige politikere og forretningsinteresser, ligesom Havejes beboere også overfaldes af en bande rockere.
Mig og Charly
Morten Arnfred, Henning Kristiansen, 1978
Om venskabet mellem to drenge med meget forskellig baggrund. Steffen er færdig med skolen og ved ikke rigtig, hvad han vil. Han bor hjemme hos sin mor, der er journalist.
Mig og dig
Astrid Henning-Jensen, 1969
Kærlighedshistorie om en ung kvindes forhold til to mænd, juristen, som hun tidligere har været gift med, og en romantisk svensk skuespiller.
Mig og mafiaen
Henning Ørnbak, 1973
Om fidusmageren Viktor "Viffer" Hansen, hvis afdøde kompagnon har anbragt deres fælles formue på en schweizisk bankkonto. Kodenummeret til kontoen findes tilsammen registreret som tatoveringer på venstre endeballe hos fire unge piger, som Viktor går i gang med at opsøge i fantasifulde forklædninger. Han kommer imidlertid til at krydse magtfulde mafia-lederes planer.