Filmcentralen
Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Filmdatabasen
Film
Mig og min lillebror og Bølle
Lisbeth Movin, Lau Lauritzen Jr., 1969
Den tredie film om de to gemytlige brødre Søren og Peter og deres familie på den lille ø Bomø. Denne gang har brødrene fået en fodboldinteresseret hund ved navn Bølle, som viser sig i stand til at forudsige tipsresultaterne. Det skaber kaos i tipstjenesten, på Bomø og på Christiansborg.
Mig og min lillebror og storsmuglerne
Lau Lauritzen Jr., 1968
Selvstændig fortsættelse af "Mig og min lillebror". De to gemytlige brødre Severinsen på den lille ø Bomø får smuglergods i deres fiskegarn og indblandes derved ufrivilligt i en farlig affære.
Min farmors hus
Frode Højer Pedersen, 1984
Filmatisering af Soyas erindringsroman, som foregår omkring 1900 og handler om den lille Søren, kaldet Sørmand, der ved moderens død anbringes hos sin farmor. Hun er et egensindigt magtmenneske og tillige nærig, men heldigvis har Sørmand barnepigen Johanne som positiv modvægt. Da faderens nye kvindelige bekendt, som Sørmand også er glad for, dør af en overdosis medicin, har farmoderen en finger med i spillet.
Min søsters børn når de er værst
Annelise Reenberg, 1971
I den sidste af de fire film om "Min søsters børn" går de otte børn i aktion, da misforståelser truer med at ødelægge forældrenes ægteskab. De rejser op til Onkel Eriks ødegård i Sverige, hvor de er med til at afsløre en smuglerbande.
Min søsters børn vælter byen
Annelise Reenberg, 1968
Pusle drømmer, at hun i fødselsdagsgave modtager en amulet, som gør hende i stand til at få alle ønsker opfyldt. Det medfører mange kaotiske situationer, hjemme såvel som i det københavnske bybillede.
Miraklet i Valby
Åke Sandgren, 1989
I en gammel campingvogn eksperimenterer den fjortenårige Sven ivrigt med sin kortbølgeradio. Uden at forstå hvordan skaber han en slags tidsmaskine. Sammen med kammeraterne Bo og Petra flyttes han tilbage til middelalderen, hvor en ridder bortfører Petra.
Mor, jeg har patienter
Thomas Winding, 1972
En ung tandlæge har fået en lejlighed og er ved at indrette sin praksis. Han bliver imidlertid hele tiden forstyrret af de mange mærkelige mennesker, han har fået som naboer, herunder kollektivet Agerhønen. Tillige forveksles hans klinik med en massageklinik.
Mord i mørket
Sune Lund-Sørensen, 1986
Filmatisering af Dan Turèlls første kriminalroman om den navnløse journalist fra Vesterbro, der optræder som detektiv. Efterforskningen af nogle mord i værtshus- og narkomiljøet bringer ham på sporet af en vidtforgrenet gangstervirksomhed, men også på kant med politiet og med sin redaktør.
Mord i Paradis
Sune Lund-Sørensen, 1988
Den navnløse journalist, man mødte som detektiv i "Mord i mørket" (1986), er denne gang kommet til en østjysk provinsby for at skrive om et mord, der har fundet sted på en lokal massageklinik, kaldet Paradis. Byens politi synes at dække over noget. Journalistens undersøgelser bringer ham på sporet af omfattende narkokriminalitet, og han bliver selv stræbt efter livet.
Mordskab
Bent Christensen, 1969
I en større kontorbygning begås et mystisk mord, hvorefter liget ovenikøbet forsvinder. Lily Hansen, husets nævenyttige og snakkesalige rengøringskone er med sin indblanding ved at drive kriminalkommissæren, der skal opklare sagen, til vanvid. Naturligvis løses gåden dog kun ved hendes hjælp.
Motorvej på sengekanten
John Hilbard, 1972
Den fjerde film i rækken af sengekant-komedier. En ung embedsmand i Trafikministeriet sendes til en lille landsby for at sikre sig byrådets godkendelse af et motorvejsprojekt. Det utraditionelle byråd består udelukkende af kvinder, og de går til angreb mod vejplanerne ved at forsøge at bringe embedsmanden i en kompromitterende situation.
En mærkelig kærlighed
Nils Malmros, 1968
Nils Malmros optog som ung medicinstuderende for egne penge denne amatørfilm, der havde hans venner og bekendte som medvirkende. Filmen drejer sig om unge århusianere, deres problemer med kærligheden og deres filosofiske diskussioner. Især François Truffauts film var inspirationskilden.