Filmcentralen
Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Filmdatabasen
Film
Oviri
Henning Carlsen, 1986
Kunstnerbiografisk film om en periode i maleren Paul Gauguins liv, nemlig fra han i 1893 ankommer til Paris for at udstille sine billeder efter sit første ophold på Tahiti, til han to år senere skuffet og ruineret for stedse vender ryggen til Europa og den borgerlige kultur, der ikke værdsætter hans kunst. Filmen lader flere af periodens kulturpersonligheder optræde, men handler især om malerens forhold til sin danske kone Mette Gad og til sine modeller, deriblandt den fjortenårige Judith Molard.
Det parallelle lig
Hans-Erik Philip, Søren Melson, 1982
Om en forretningsmand, der myrder sin steddatter efter at have haft en affære med hende. En krematoriearbejder, der hemmeligt sælger ligkister til en bedemand, opdager en dag to lig i en af kisterne. Han aner tingenes sammenhæng og forsøger sig med pengeafpresning over for morderen.
Pas på ryggen, professor!
Jens Okking, 1977
Om en professor i slavisk filologi, en lidt verdensfjern men omsværmet ungkarl, der rodes ind i en indviklet spionageaffære og på grund af absurde misforståelser gør skandale blandt borgerskabet. Han forveksles med sin fætter, drikkes fuld af sovjetiske agenter og får et kort med militære hemmeligheder tatoveret på ryggen. Heldigvis får han hjælp fra en gæv pige og hendes ukonventionelle far.
Pelle Erobreren
Bille August, 1987
Filmatisering af første del af Martin Andersen Nexøs socialrealistiske klassiker. Den midaldrende enkemand Lasse kommer med sin lille søn Pelle fra Sverige til Bornholm og får arbejde på en større gård. Dette er udgangspunktet for skildringen af landarbejdernes fattige og barske kår i slutningen af det 19.
Pengene eller livet
Henning Carlsen, 1982
Drama om en anerkendt arkitekt, der efter en både privat og professionel nedtur får helbredsproblemer. Konflikten kulminerer, da han konstaterer, at de forretningsfolk, der vil have ham til at arbejde for sig, ikke blot giver sig af med økonomisk kriminalitet, men også med mord.
Per
Hans Kristensen, 1975
Hans Kristensens anden film om den småkriminelle Vesterbro-rod Per. Denne gang hyres Per af en skummel direktør til at anstifte en brand på dennes fabrik som led i assurancesvig. Per kludrer i det og sårer en vagtmand.
Perfect World
Tom Elling, 1990
Eksperimenterende og symbolfyldt billedværk, der unddrager sig handlingsbeskrivelse, men som udgangspunkt synes at have to unge kvinder, der i et forfaldent havnekvarter erkender, at menneskene ikke længere ved, hvad de søger.
Peter von Scholten
Palle Kjærulff-Schmidt, 1987
Stort anlagt historisk film om den fremskridtsvenlige guvernør på de dansk-vestindiske øer. Man følger hans konflikter med myndighederne i København og med lokale embedsmænd og plantageejere, indtil han i 1848 imødegår et ulmende slaveoprør ved på egen hånd at ophæve negerslaveriet.
Pigen fra Egborg
Carl Ottosen, 1969
Folkekomedie om to mænd, der begge hedder John Søgaard: den ene en doven student, den anden hvalfanger. Da studenten tvinges til at overtage sin afdøde onkels gods, beder han navnebroderen træde i stedet. Det medfører såvel de forvekslinger som den romantik og kærlighed, genren kræver.
Pigen fra havet
Claus Weeke, 1980
En mand findes bevidstløs på en parkeringsplads i Nordjylland. Da han kommer til sig selv, kan han fortælle, at han har været sammen med en ung pige i et hus ved havet. Imidlertid eksisterer tilsyneladende hverken pigen eller huset.
Pigen og drømmeslottet
Finn Henriksen, 1974
Siden hun var barn, har pigen Tine drømt om det smukke slot, hendes elskede tante er nabo til. Hun forelsker sig også i slottets unge ejer, Karsten, og han gengælder hendes følelser, selvom han længe har sørget over tabet af en kæreste. Denne kæreste viser sig imidlertid slet ikke at være død.
Piger i trøjen
Finn Henriksen, 1975
Folkekomedie om en ung pige, der søger ind til hæren for at glæde sin far. Han er som officer deprimeret over, at hans venstreorienterede søn bryder familiens stolte militære traditioner ved at være militærnægter.