Filmcentralen
Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Filmdatabasen
Film
Piger i trøjen 2
Finn Henriksen, 1976
En kvindelig premierløjtnant er gift med en NATO-embedsmand, der intet kender til hendes militære karriere. Muntre forviklinger opstår, da manden genindkaldes til tjeneste i det kompagni, hvor hun er officer.
Piger til søs
Finn Henriksen, 1977
Tre kvindelige konstabler fra "Piger i trøjen" (1975) og "Piger i trøjen 2" (1976) optræder atter. De deltager i et kursus på Holmen og bliver af nogle marinere inviteret uofficielt ombord på et orlogsfartøj. Da der pludselig slås alarm som led i en øvelse, står skibet til søs med tre blinde passagerer.
Prins Piwi
Flemming Quist Møller, 1974
I landet Klynk bor piverterne, nogle små hængemuleagtige væsener, der altid er bedrøvede og utilfredse. Skønt landet er et slaraffenland, kan de eksportere deres tårer. Landets tronfølger, prins Piwi, har fået fat i nogle ugeblade fra Menneskenes Land og læser en masse om Lykken.
Præriens skrappe drenge
Carl Ottosen, 1970
Historien om fire raske gutter, som nedkæmper en flok forbrydere, der vil hugge hæderlige folks guld, skal ikke tages alvorligt. De fire helte rider på ponyer, og man gør ikke meget for at skjule, at filmen er optaget i danske omgivelser.
Præsten i Vejlby
Claus Ørsted, 1972
I begyndelsen af det 17. århundrede forsøger den tyranniske sognepræst i Vejlby, Søren Jensen Quist, at presse sin datter Maren til et indbringende ægteskab med storbonden Mikkel Ibsen. Maren foretrækker dog herredsfogeden.
På'en igen Amalie
Preben Kaas, 1973
Om en ældre frøken, der ved en fejltagelse erklæres død af myndighederne. For at få dette ændret forsøger hun og hendes veninde sig med falske brandalarmer, butikstyverier, hotelbedragerier, kidnapning af en børnepsykologs meget uartige dreng og til sidst med tyveri af kronjuvelerne på Rosenborg, noget der altsammen går anderledes end ventet.
Raha
Farrokh Majidi, 1991
Den iranske kvinde Raha tvinges til at opgive sit arbejde som skuespiller og flygter fra sit fædreland efter den islamiske magtovertagelse i landet. Under flugten skilles hun fra sin mand og datter, som tilbageholdes i Iran. RAHA er en film om at bryde grænser og om kampen for frihed.
Rainfox
Esben Høilund Carlsen, 1984
Kriminalmelodrama, der udspilles i hestevæddeløbskredse. En træner beskyldes uretmæssigt for at have dopet en hest og mister sin licens. Da han selv begynder at undersøge sagen, oprulles en række lyssky forretninger.
Rami og Julie
Erik Clausen, 1988
Socialrealistisk drama, hvor Taastrups betonslum danner baggrund for en kærlighedshistorie mellem en ung indvandrer fra Mellemøsten og en dansk pige. Kærligheden umuliggøres af holdningen hos begge parters familier og hos omgivelserne i det hele taget, herunder en racistisk ungdomsbande.
Rapportpigen
Knud Leif Thomsen, 1974
Fabriksarbejdersken Vivi presses af sin kæreste til at lade sig fotografere som folde-ud-pige til mandebladet Ugens Rapport. En mand fra nabolaget begynder at belure hende og ringe hende op. Da hun tager ud til Vesterhavet for at få fred, følger han efter hende.
Rektor på sengekanten
John Hilbard, 1972
Den tredie film i sengekant-serien, hvor flere af personerne fra "Mazurka på sengekanten" (1970) optræder igen. Drengekostskolens nyudnævnte rektor vil gerne skaffe plads til kvindelige elever. For at få dette finansieret omdanner eleverne i en periode skolen til et hotel, og det kommer til at gå lystigt til.
Rend mig i revolutionen
Erik Balling, 1970
Om den ydmyge privatdetektiv Anthonsen. Hans sædvanlige arbejde består i at udspionere utro ægtemænd og hustruer, men en dag bliver han derved vidne til et mord. Via barpigen Eva fra Club 8 1/2 har mordet tilknytning til kredse omkring republikken Guateraguas styrtede præsident, der hemmeligt er i Danmark for at købe våben.