Filmcentralen
Cinemateket
Gør dit lærred lidt bredere
Viden om Film
Bevaring og formidling af historiske film
Læring & Formidling
Oplev, forstå og skab film
For branchen
Viden, nyheder og værktøjer for film- og spilbranchen
Støtte
Indgang til Filminstituttets støtteordninger
Om Filminstituttet
Læs mere om organisationen
Filmdatabasen
Film
Helle for Lykke
Finn Henriksen, 1969
Om den temperamentsfulde kærlighed mellem go-go-danserinden Lykke og kontormanden Poul. Selvom ingen af dem tror på romantikken, ender det alligevel med bryllupsfest i Steffensens diskotek, hvor Lykke arbejder, men mange forviklinger er gået forud.
Herfra min verden går
Christian Braad Thomsen, 1976
"Bjertrup er en lille østjysk landsby, der består af 6-7 husmandssteder og et par større gårde. Den ligger lidt gemt væk mellem Jeksen Dale, Bjertrup Mose og Hørning Skov. Her er jeg født, herfra udgår min verden, men det er samtidig en verden, der er ved at forsvinde.
Himmel og helvede
Morten Arnfred, 1988
Filmatisering af Kirsten Thorups meget læste roman om den unge kvinde Marias udvikling i årene efter 1968. Maria må først bryde med det snævre familiemiljø, hvor faderen har store ambitioner omkring hendes karriere som violinist. Siden må hun igennem et par mislykkede forhold til mænd, før hun kan finde sig selv.
Hip hip hurra!
Kjell Grede, 1987
Om de berømte Skagens-malere, først og fremmest P.S. Krøyer.
Historien om en moder
Claus Weeke, 1979
En mor bor med sin lille dreng i en baggårdslejlighed. Hun arbejder på en porcelænsfabrik og har drengen i børnehave. En aften får den trætte mor besøg af en fremmed mand.
Historien om Kim Skov
Hans-Henrik Jørgensen, 1981
Den trettenårige Kims forældre har måttet opgive deres landbrug og er flyttet til byen. I den nye skole udsættes Kim for meget grov mobning, og hverken hos de travle forældre eller hos lærerne møder han nogen form for støtte eller forståelse.
Hjerter er trumf
Lars Brydesen, 1976
Drama om en mand i trediveårsalderen, der oplever en identitetskrise efter at have fået indopereret et nyt hjerte. Han opsøger donorens enke uden at forklare situationen og indleder et forhold til hende.
Hodja fra Pjort
Brita Wielopolska, 1985
Eventyrfilm om drengen Hodja, der får et flyvende tæppe af en klog gammel tæppehandler. En ond og magtbegærlig sultan vil imidlertid have fingre i tæppet. Sammen med pigen Smaragd må Hodja derfor igennem mange farefulde oplevelser, før alt kan ende godt.
Honning måne
Bille August, 1978
Et ungt par mødes, gifter sig og etablerer en borgerlig tilværelse under megen indblanding fra pigens forældre. Efter at pigen er begyndt at lide af depressioner og har forsøgt selvmord, glider de atter fra hinanden. Deres historie udspiller sig på baggrund af et koldt og udeltagende forbrugersamfund.
Hopla på sengekanten
John Hilbard, 1976
Den syvende sengekant-film, et erotisk lystspil om en ung husmor, der forsømmes af sin travle mand. Af kedsomhed bliver hun escortpige og må opleve som sådan at medvirke ved et arrangement, hvor hendes mand er vært.
Hosekræmmeren
Knud Leif Thomsen, 1971
Filmatisering af Blichers novelle om den rige hosekræmmers datter, der ikke må få den fattige Esben, som hun elsker. Da Esben endelig har gjort sig fortjent til hendes forældres accept, er den ulykkelige pige blevet sindssyg og dræber ham.
Hotel of the stars
Jon Bang Carlsen, 1981
Halvdokumentarisk film, som udspiller sig på "Hotel of the Stars", et hotel midt i Hollywood. Det er et gammelt hotel, som bar sit navn med rette indtil begyndelsen af tresserne. Jon Bang Carlsen skildrer tilværelsen for de statister og andre mislykkede eksistenser, som idag bebor hotellet og drømmer om at blive stjerner.