Nyfortolkning af historien om pigen, der skrev verdens mest berømte dagbog. Kitty, som var Anne Franks fantasiven – og som hun skrev til i sin dagbog – kommer pludselig til live i nutidens Holland. Selvom den moderne verden er overvældende, beslutter Kitty sig for at finde ud af, hvad der er sket med sin veninde. Filmen veksler mellem historie og nutid og giver Anne Franks liv og skæbne ny relevans. Den er instrueret af Ari Folman, som også stod bag den prisbelønnede, animerede dokumentarfilm Waltz with Bashir fra 2008.