Kort introduktion
’In Event of Moon Disaster’ er en manipuleret film om Apollo 11-missionen, hvor amerikanske astronauter, som de første, betrådte Månen i 1969. Filmprojektet tager udgangspunkt i den tragiske tale, der skulle holdes af præsident Richard Nixon, i tilfælde af at noget gik galt på missionen. Projektets centrale element er en kunstig filmoptagelse med præsidenten, der holder den falske tale via deepfake-teknologi.
Derudover rummer projektet et helt website om visuel manipulation og filmmediets rolle i forhold til fake news.
Materialet indeholder både en del til mediefag og samfundsfag.
Filmen og øvrige ressourcer kan tilgås på dette website.
Credits
Titel: In Event of Moon Disaster
Produktionsland og -år: USA, 2019
Instruktion: Francesca Panetta og Halsey Burgund
Længde: 6 minutter
Denne vejledning er skrevet af Anders Dahl, lektor i dansk og mediefag, Det frie Gymnasium, og Morten Hasselbalch, lektor i samfundsfag og naturgeografi, Det frie Gymnasium.
(In Event of Moon Disaster: Copyright 2019, MIT and Halsey Burgund)