Den danske spillefilm 'Idealisten' (2015) foregår i slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne. Den handler om, hvordan journalisten Poul Brink optrevlede det, der sidenhen blev kendt som Thule-sagen. Det er et psykologisk drama om en journalist, som dykker ned i et emne, der griber ham mere og mere. Og samtidig er det en historisk fortælling, der tager fat i etiske problemstillinger inden for politik og journalistik, som til stadighed er aktuelle og vedkommende.

Distributionsselskabet SF Film har produceret et undervisningsmateriale til filmen. Det er et tværfagligt materiale til historie, samfundsfag og dansk i folkeskolens udskoling og på de gymnasiale uddannelser. Materialet tilstræber derfor en variation mellem dansk- og historiedidaktiske metoder. Materialet er opbygget i tre faser:

  1. Forarbejde, inden eleverne ser filmen
  2. Fokusområder, mens eleverne ser filmen
  3. Efterarbejde: analyse, diskussion og perspektivering efter eleverne har set filmen.

Undervisningsmaterialet er skrevet af Thomas Diechmann og Lisbeth Svanøe, 2015

Find materialet her: Idealisten

Foto: SF Film
Materialetype:

Det Danske Filminstitut har ikke distributionsrettigheder til filmen. Med en spillefilmsaftale med AVU-medier kan man streame den til undervisningsbrug på mitCFU.dk.

Se filmen her