Internettet i samfundet

Internettet i samfundet

– et inspirationsmateriale

c) Data som kapital

Data er er blevet et betalingsmiddel. Vi betaler med vores data, når vi bruger gratis-tjenester. Gratis apps og internettjenester får for eksempel adgang til en række personlige oplysninger på brugerens telefon eller computer, som bruges til blandt andet markedsføring. Brug af vores personlige data indgår som vilkår i de betingelser, som vi som brugere af en tjeneste skal acceptere. 

De fleste forbrugere er ikke klar over, at de betaler med deres data. I Forbrugerrådet Tænks lille film ”Hvis din bagerjomfru var en App” bliver kunder i en bager meget overraskede over, at ekspedienten beder dem om telefonnummer og andre personlige oplysninger, når de skal betale for deres indkøb. 

Datakøbmænd: personlige data til salg

I USA er ”datakøbmænd” (data brokers) en milliard dollarindustri. Datakøbmændene er virksomheder, der lever af at indsamle personlige data om personer online, som de herefter sælger videre til virksomheder. Data bliver kategoriseret og inddelt i lister, som virksomheder herefter kan købe og bruge til for eksempel at markedsføre deres produkter. Data indsamles i hele verden også i Danmark. I DR1 dokumentaren Privatliv til salg kom det frem i april 2015, at en virksomhed i Chicago har informationer om 359.000 danskere indsamlet ved hjælp af for eksempel cookies på hjemmesider, der følger internetbrugeres adfærd. DR har fundet flere hundrede lister i USA med navn og adresse på danskere. For eksempel kan virksomheder købe listen ”Online Gamblers”, hvor der er 5.522 danskere, der spiller spil online. Det kom også frem, at 2.500 danske diabetikeres personlige helbredsoplysninger var til salg.

Persondata bruges i kommercielle sammenhænge til at gøre tjenester mere personlige og til at målrette markedsføring direkte. På baggrund af samkøring af forskellige typer data som f.eks. billeder og statusopdateringer, Facebook likes, vennelister, websitebesøg, e-mails, Google-søgninger osv. skaber virksomhederne detaljerede profiler af deres kunder. Profilerne kan være så personligt detaljerede, at de kan afsløre meget intime og private detaljer om en enkeltperson.

gymnasiet
illustration: plakat til Facebookistan (2015)

Hvad siger dine Facebook likes om dig?

Cambridge University har lavet en undersøgelse af 58.000 frivillige Facebook brugeres ”likes”. Undersøgelsen viste, at man kan udlede personlige egenskaber - lige fra seksuel orientering til intelligens, meget præcist ved hjælp af en persons Facebook likes. Afroamerikanere og hvide amerikanere blev for eksempel korrekt klassificeret i 95 procent af tilfældene, og køn var korrekt klassificeret i 93 procent af tilfældene. - Cambridge University, Private traits and attributes are predictable from digital records of human behavior, 2013.

Danske eksperter siger

  • ”Vores oplysninger kan man sige, er den nye valuta, den nye olie. Det er det, som vi kan tjene penge på, og derfor er vores oplysninger eftertragtede”. (Katrine Munch Bechgaard, presse- og kommunikationskonsulent, Børnerådet)
  • ”Problemet i dag er, at danskerne ikke ved, hvad de betaler med. Du ved, når du betaler 100 kroner for noget, så ved du, hvad det er. Det er en valuta, vi er blevet enige om. Men når du betaler med din vennekreds på Facebook, hvor meget er den så værd? Din fødselsdato? Din sygdom? Hvor mange penge er det værd? Det er den valuta, du betaler med i dag.” (Pernille Tranberg, dataetisk rådgiver)
  • ”Det er svært at vide, hvad det kommer til at betyde om 5, 10 eller 20 år. Min mavefornemmelse siger mig, at det betyder meget, at alle vores data ligger fremme. Det vil give en hel del negative konsekvenser, som vi ikke er klar over. Konsekvenserne er afhængige af, hvem der sidder på dataen. I gamle dage var det primært det offentlige, men nu er det det private, der skal tjene penge på vores data.” (Peter Kruize, lektor, KU)
  • ”Helt banalt set kan en udfordring ved dataindsamling være, at man risikerer at betale mere for sine produkter, hvis man for eksempel køber en bog på Amazon, og man har købt en masse andre bøger på Amazon tidligere, så ved Amazon, hvad du er villig til at betale, og så giver de dig en pris, som de ved, at du er villig til at betale i stedet for at give dig den laveste pris.” (Henrik Chulu, partner i Solobeta, Bitbureauet)
  • ”De bliver brugt til profilering – til at sælge dig produkter, som du måske hverken havde ønsket eller tænkt over eller havde lyst til at få, men de popper bare op, fordi nu ved de præcis, hvordan du har ageret på nettet, og derfor har de en formodning om, at så må du også være interesseret i det her. De afslører nogle ting om dig, som du måske ikke var interesseret i, de skulle afsløre.” (Niels Bertelsen, formand, Prosa)

SPØRGSMÅL

Generelt:

  • Hvilke samfundsroller indtager internetindustrien i et big data samfund? Kan de sammenlignes med andre samfundsinstitutioner? Hvordan? (Se Facebookistan)

Ikke underviser?

Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmstriben