La Guerra Más Larga

- et undervisningsmateriale til spanskundervisningen

UNDERVISNINGSMATERIALE

'La Guerra Más Larga (The Longest War)', instruktion: Jorge Rivera, Spanien 2021

Vandrehistorien om de spanske soldater på Koldinghus og branden i 1808 er god, men forhistorien – og det 172 år lange efterspil – er faktisk endnu bedre. Det viser dokumentarfilmen ‘The Longest War’, der både er sjov, spændende og byder på en række aha-oplevelser. 

De skiftende alliancer under Napoleonskrigene, der førte spanierne til Danmark, er som taget ud af en Alexandre Dumas-roman. Spaniernes Dunkirk-lignende evakuering fra Danmark året efter er af samme kaliber. Og vidste du f.eks., at det formentlig var disse spaniere, der introducerede både cigaretter og paraplyer i Danmark?

I 1981 opdagede en lokalhistoriker i Spanien, at den lille by Huescar i Granada havde erklæret Danmark krig i 1809, men også, at der aldrig var sluttet fred! Det trak internationale overskrifter, da Spanien på dette tidspunkt var på vej ind i NATO efter transitionen, og førte til en festlig fredsslutning med vikingehjelme og vin i stride strømme – samt at Kolding og Huescar blev venskabsbyer.

Hele forløbet formidles med smittende overskud, menneskelig varme og en fin balance imellem historisk fakta og anekdoter. En feel-good dokumentarperle med både fredsbudskab og historisk vingesus.

Materialet er udarbejdet af Den Spanske Ambassade. Find undervisningsmaterialet her: 

Se også materialet om Kortfilm i spansk til yderligere inspiration.

Trailer

Materialetype: