De frelste
Filmen følger et ungt, nordjysk par, der for 100 år siden tager til det, der i dag er det nordlige Nigeria. Niels og Margaret Brønnum er de første missionærer i området og deres mission er at ”...
Tro, Magt og Medier er en online undervisningsplatform, der tager udgangspunkt i dokumentarfilmen De Frelste. De Frelste handler om 100 års dansk kristen mission i det nordlige Nigeria. Dokumentarfilmen baserer sig på et filmarkiv, skabt af missionærer fra Sudan Missionen i perioden fra1920’erne til i dag. Filmen fortæller med baggrund i et massivt arkivmateriale om den pris, de nye frelste må betale for den kristne livsstil. De frelste er en kompleks historie om gode intentioner, eventyrlyst og arrogance, dengang som i dag.
Platformen Tro, magt og Medier retter sig mod fagene historie og kristendomskundskab for henholdsvis 8.-9. klasse i grundskolen samt i gymnasiet. Platformen er overvejende baseret på tankerne bag Fælles mål for kristendomskundskab og historie i grundskolen. Arbejdet med platformen bidrager derfor til at eleverne opbygger de kompetencer de prøves i efter 9.klasse i grundskolen. Ud over det er der skabt et kompetencemæssigt overlap til STX med henblik på at platformen kan bidrage konstruktivt til at skabe et overlap mellem de to uddannelsesniveauer.
Materialet er udviklet af Robin Schmidt og Morten Vest med støtte fra Udenrigsministeriets Oplysningspulje og Undervisningsministeriets Udlodningsmidler.
Du finder materialet her: tromagtogmedier.dk
Martin Brandt-Pedersen, Lisbeth Juhl Sibbesen
Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K. Copyright ©2017.
Hvis du ikke har UNI-Login, kan du se og finde kort- og dokumentarfilm på Filmcentralen For Alle