Om filmen
'69' er en dokumentarfilm, der næsten udelukkende skildrer tiden fra Landsrettens dom 26. august 2006 frem til rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69 i København i marts 2007. Dommen gav den religiøse sekt Faderhuset brugsretten til huset, som så blev ryddet af politiet ca. et halvt år senere. Begivenhederne er kendt af befolkningen via utallige indslag på de landsdækkende tv-stationer og den københavnske TV 2 Lorry. Klarest i erindringen står vel stadig de voldsomme begivenheder før og efter selve rydningen af huset. Dokumentarfilmens hensigt er at skildre og dokumentere begivenhederne bag barrikaderne.
Instruktøren har valgt den veltalende og velargumenterende ungdomshusaktivist Mads Lodahl som filmens hovedperson. Hans linje over for de offentlige myndigheder – politiet, Københavns Borgerrepræsentation og overborgmester Ritt Bjerregaard – er den ikke-voldelige, men han slutter med at sige, at når myndighederne ikke vil spille det demokratiske spil, så er der kun ønsket om at ødelægge deres system tilbage.
Filmen giver indtryk af livet bag barrikaderne: de utallige strategidiskussioner om vold/ikke-vold, planlægningen af demonstrationer, angsten og frygten hos de barrikaderende for den store konfrontation med politiet i forbindelse med rydningen. Men også af hovedpersonens tanker om det danske samfund, provinsen over for København og storbyens tiltagende konformitet i form af lukningen af det alternative som fx Christiania og Ungdomshuset.
Filmens kronologiske fremadskriden muliggør et indblik i en eskalerende konfrontation, som synes uundgåelig. Det er naturligvis op til filmens publikum at beslutte sig for, hvem der er den ansvarlige herfor. Filmen taler ikke om nogen sejrherre i konflikten, men det fremstår klart, at taberen er det danske samfund – både økonomisk og demokratisk.
Filmen vandt hovedprisen på New Nordic Voices i Malmø 2008.
Særfagligt
SAMFUNDSFAG
Filmens hovedperson, ungdomshusaktivisten Mads Lodahl, er jyde og homoseksuel. Han stammer fra Herning og ser Ungdomshuset som det eneste sted, hvor han kan være sig selv. Han formulerer sig åbent om sin seksualitet, men det er naturligvis først og fremmest hans evner til dels at analysere situationen og det politiske spil, dels fremlægge sine betragtninger over for de andre i Ungdomshuset, der gør ham interessant. Han bliver også talsmand over for pressen.
Sociologiundervisningens centrale temaer om socialisation og identitetsdannelse, grupper, gruppedannelse og subkulturer og samfundsforandringen i Danmark eksemplificeres i filmen.
Massemediernes adfærd og mulighederne for at styre denne er også et relevant diskussionspunkt.
I det hele taget er det ganske indlysende, at det politiske systems muligheder for og ønsker om at løse et politisk problem kan sættes til diskussion på baggrund af filmen.
Dokumentarfilmen kan naturligvis betragtes som et partsindlæg, men filmen rummer også synspunkter og billeddokumentation, der kan lægge op til en diskussion om, hvad der egentlig skete det sidste halve år før Ungdomshusets rydning.
MEDIEFAG
'69' er en dokumentarfilm, der forsøger at skildre begivenhederne bag barrikaderne det sidste halve år før Ungdomshusets rydning i København i marts 2007. I dokumentarfilmgenren er der plads for det personlige udtryk, hvilket instruktøren, som også er filmens hovedfotograf, naturligvis har haft for øje. Begivenhederne beskrives og fortolkes som regel med hovedpersonens øjne, men instruktøren selv ser selvfølgelig de samme begivenheder gennem sit temperament og med sit (kamera)øje.
Filmens underlægningsmusik rummer en selvstændig tolkningsmulighed.
Den mediefaglige analyse får således masser af stof at arbejde med. Vi har at gøre med en virkelighed, som vi synes at kende fra de store public service-stationer, men her er der tale om journalistik, der, når det gælder en spektakulær konflikt eller konfrontation, ofte forfalder til hurtige interviews og dramatiske billeder fra åstedet. '69' kan netop ses som et korrektiv til den tv-skabte virkelighed, men er naturligvis også egnet til analyse på egne præmisser.
En dokumentarfilm forsøger ofte at skildre instruktørens sandhed – her om baggrunden for rydningen af Ungdomshuset. Det har '69' selvfølgelig et bud på, men filmen gør mere end det. Den forsøger også at se begivenhederne i et større samfundsmæssigt perspektiv. Den kreative billed- og lydside er vigtig i denne sammenhæng.
Tværfagligt
Ungdomskulturer i et historisk perspektiv har vist sig at kunne danne udgangspunkt for tværfaglige forløb – for eksempel ”ungdomskulturer i velfærdssamfundet” med udblik til diverse subkulturer, som ofte er storbyfænomener.
Subkulturen omkring Ungdomshuset i København er jo en del heraf. En subkultur, som de fleste kun har kendskab til via medierne. Et arbejde med medierne og deres skildring af ungdomskulturer, hvor filmen '69' indgår, kan bruges til at reflektere over den medieskabte virkelighed. Det politiske spil eller udøvelsen af den politiske magt i forbindelse med Ungdomshusets rømning illustrerer, hvordan et demokratisk samfund – det danske demokrati – har svært ved at tackle det alternative.
En cost/benefit-analyse vil vise, at det var dyrt for det danske samfund at skifte ungdomshusadressen fra Jagtvej ud med den nye på Dortheavej (hvor et nyt ungdomshus åbnede i oktober 2008), men hvorfor skulle det blive så dyrt? Sagens parter synes at have rationelle begrundelser for deres politiske adfærd, men det kunne ikke føre til en forhandlingsløsning. Hvorfor kom demokratiet til kort?
Litteratur og links
Undervisningsressourcer om Ungdomshuset
- BZ – et undervisningsmateriale til dokumentarfilmen
- Det nye ungdomshus på Dortheavej: http://www.ungeren.dk/
Supplerende film
- 'BZ' (Helle Hansen, 2006) – kan ses her på Filmcentralen
- '110% Greve'(Vibe Mogensen m.fl., 2004) – kan ses her på Filmcentralen
- '500 stenkastende autonome voldspsykopater fra helvede'
- Forskellige Christiania-film: http://www.vestfilm.dk/christiania/christiania-film.html