Opgaver og øvelser

FØR FILMEN: 

  • Hvilke udfordringer og konflikter tror du, der er forbundet med vedtagelsen af en klimalov?
  • Undersøg, hvem Ida Auken og Dan Jørgensen er?
  • Undersøg i korte træk, hvad klimaloven går ud på?

UNDER FILMEN: 

  • Hvilke konflikter og udfordringer støder Ida Auken og Dan Jørgensen på i arbejdet med klimaloven?
  • Noter undervejs i filmen, hvor i lovgivningsprocessen vi befinder os. Brug en figur over lovgivningsprocessen i Danmark. Sørg for at medtage en kopi. Se fx ‘Luk Samfundet Op!’ 4. udgave, fig. 6.12, s. 136. 
  • Notér undervejs i filmen, hvad følgende aktører ønsker skal indgå i lovgivningen: Dan Jørgensen, Ida Auken, De unge aktivister. 
  • Notér kort i stikordsform undervejs i filmen, hvordan du synes, forholdet er mellem medier og politikere. 

EFTER FILMEN: 

Øvelse 1: Klimapolitik og bæredygtighed i Danmark (A-, B- og C-niveau)

  • Undersøg de politiske partiers klimapolitik. Hav særligt fokus på de partier, vi møder i dokumentaren – Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Enhedslisten, Nye Borgerlige, Venstre og Alternativet. Til din undersøgelse skal du bruge partiernes hjemmesider og finde den del, der omhandler klimapolitik. 
  • Hvordan kan man se de politiske ideologier i partiernes klimapolitik?
  • Kreativ øvelse: Lav et kort udkast til en henholdsvis socialistisk, liberalistisk og konservativ inspireret klimalov. Det vigtige er, at det tydeligt fremgår, hvordan ideologien har inspireret jeres konkrete tiltag. Tag udgangspunkt i jeres undersøgelse af klimalovens hovedindhold. 

Øvelse 2: Demokrati, magt og lovgivning (A-, B- og C-niveau)

  • Print en kopi af Eastons model og brug den til at forklare, hvordan klimaloven bliver til. Hvor vil I placere de forskellige aktører, vi møder i dokumentaren? Inddrag alle de aktører, I finder relevante, samt de observationer, I lavede undervejs i filmen. Skriv i hånden på kopien, hvor de forskellige aktører påvirker processen, og hvad de bidrager med. 
  • I filmen møder vi flere gange de unge klimaaktivister Esther og Selma, som er stærkt engagerede i klimakampen. Men hvilken type medborgere er de? Der findes overordnet fire forskellige typer: den ansvarlige, den demokratiske, den værdiorienterede og den økologiske. Læs om de forskellige typer medborgere i Politikbogen s. 193-198. Hvilken type medborger er Esther og Selma?  Inddrag konkrete eksempler fra filmen, der kan understøtte jeres undersøgelse. 
  • Kreativ øvelse: Opstil en debat om klimaloven i klassen. I skal diskutere, om ”Klimaloven er en succes?”. Vælg en række aktører, som I mener er relevante for klimaloven. Her er en liste over de forskellige aktører, som I kan lade jer inspirere af, men det kan også være, at I kan finde andre, som I opfatter som mere relevante:

    De forskellige politiske partier (husk at se på begge fløje), Den grønne studenterbevægelse, Fridays for Future, Concito, Det økonomiske råd, Ansvarlig fremtid, Klimabevægelsen, Extension rebellion, Klimarådet, Dansk Industri
  • Brug nedenstående skema, når I skal vælge aktører til debatten, således I sikrer jer, at alle synspunkter er repræsenteret. I kan også bruges jeres viden fra opgaven, hvor I undersøgte partiernes klimapolitik. 
  • Undersøg de forskellige aktørers syn på klimaloven og opstil en række argumenter, som I kan anvende i en debat i klassen. Vælg én ordstyrer og et par ”journalister”, der kan skrive et kort referat af debatten (samt måske kåre en vinder til sidst)
     
    Klimaloven var en succes Klimaloven var IKKE en succes
    Fx Dan Jørgensen Fx Nye Borgerlige

     

Øvelse 3: Medier og politik – den politiske dagsorden (primært B- og A-niveau)

  • I dokumentaren er Dan Jørgensen flere gange frustreret over mediernes håndtering af klimapolitikken. Se klip 1 herunder. Hvad er det, Dan Jørgensen kritiserer medierne for? Hvilken rolle spiller medierne i dokumentaren? Inddrag begreber om mediernes rolle i et demokrati, samt viden om medialisering. 

Klip 1

 

  • Med udgangspunkt i ovenstående opgave skal I agere politisk rådgiver for Dan Jørgensen. Skriv et kort notat, hvor I gør ham i stand til at fremlægge klimaloven for pressen. I jeres notat skal I inddrage viden om politisk kommunikation (priming, framing, defensivt spin, offensivt spin og eventuelt Søren Lipperts ”den politiske kampagnes otte faktorer”, Politikbogen s. 7.11).
  • Filmen ’70/30’ er ikke nødvendigvis et objektivt blik ind i arbejdet med klimaloven. Undervejs i filmen får særligt Ida Auken og Dan Jørgensen meget taletid uden at blive modsagt. I starten af dokumentaren møder vi de to politikere til de første forhandlinger med venstrefløjen og efterfølgende i enrum, hvor de diskuterer udfaldet af forhandlingerne. Se klip 2 herunder og undersøg, hvordan Dan Jørgensen og Ida Auken fremstilles? Hvilken sammenhæng taler de ind i? Læg særligt mærke til, hvad der vises mellem forhandlingerne med venstrefløjen og de to politikeres efterfølgende samtale? Er der nogle aktører, I savner at høre fra?

Klip 2

  • Læs herefter denne artikel og diskuter nedenstående spørgsmål:
    • Hvordan har instruktøren Phie Ambo valgt at fortælle om arbejdet med klimaloven? Hvorfor har hun valgt denne vinkel?
    • Vurdér fordele og ulemper ved, at Phie Ambo har lavet en relativt ensidig dokumentarfilm.