Om filmen
Filmen skildrer engageret og bevægende efteråret 2007 i Burma, hvor tusindvis af buddhistmunke går på gaden for at demonstrere mod de prisstigninger, som gør livet endnu mere umuligt for en befolkning, der i forvejen lever på et eksistensminimum, og som i ca. 40 år har levet under et af verdens mest brutale og undertrykkende regimer, styret af en militærjunta.
Vi følger begivenhederne via reportager fra 40 ”barfodsjournalister”, der er forsynet med små videokameraer og med livet som indsats forsøger at dække hændelserne. En af disse videojournalister, med dæknavnet Joshua, har tidligere måtte flygte til Thailand, og han leder herfra videojournalisternes arbejde og opsamlingen af videomaterialet. Via nettet og satellit sender Joshua og hans folk billed- og lydmaterialet til oprørernes tv-station, ”Democratic Voice of Burma”, som er placeret i Oslo. Det er stort set kun gennem dette materiale, at verden (eksempelvis gennem CNN og BBC) modtager informationer og billeder om situationen i Burma. Via Joshuas voice over oplever vi de højdramatiske begivenheder i Rangoon i september 2007. Vi følger udviklingen fra oprørets spæde start og befolkningens entusiastiske opbakning af munkenes demonstrationer, til at militærjuntaen brutalt nedkæmper munkenes og befolkningens ønsker om demokrati og frihed.
Via videojournalisternes grynede billeder skildres medrivende og med stor effekt regimets metoder, indtil det lykkes militærjuntaen at få ram på kameramændene, lukke internettet i Burma og endnu engang få isoleret Burma fra omverdenen.
Filmen modtog to priser på en af verdens mest anerkendte dokumentarfilmfestivaler, IDFA, i november 2008. Udover festivalens hovedpris for lange dokumentarfilm vandt den førsteprisen i kategorien ”Movies that matter”, med film der sætter fokus på menneskerettigheder. Filmens instruktør, Anders Østergaard, har tidligere bl.a. lavet dokumentarfilm som 'Tintin et moi', 'Gasolin'' og 'Så kort og mærkeligt livet er' (om Dan Turell).
Særfagligt
Historie og samfundsfag
Egentlig burde de to fag stå i kø for at inddrage denne film i undervisningen. Både fordi den rammer ned i centrale fagområder for begge fag, og fordi den kan perspektivere nogle af de historiske billeder, som elever selv har oplevet. Lærerne har jo (alt efter alder) stribevis af sådanne billeder på nethinden, eksempelvis mordet på Kennedy, Murens fald osv. Men for vore elever står måske netop billederne fra filmens videojournalister i Burma i september 2007 særdeles skarpt: de tusinder og atter tusinder af orangeklædte munke, der i de første dage demonstrerer i Rangoons gader med en jublende befolkning rundt om sig og på hustagene. Og til demonstrationerne de følgende dage – efter militærjuntaens indgriben – en mindre og mindre skare af tapre munke, der fortsat demonstrerer omgivet af en ring af almindelige borgere, der forsøger at beskytte dem, og frem til at oprøret er kvalt, og vi kun modtager (få) billeder af de blodspor, som militærets behandling af munkene har efterladt i de nu tomme klostre.
I historie kunne filmens begivenheder sættes ind i en større historisk sammenhæng, eksempelvis ud fra et perspektiv, der kunne tage udgangspunkt i det engelske imperiums sammenbrud i Asien efter Anden Verdenskrig.
Såvel historie som samfundsfag kunne med hver deres metoder sætte begivenhederne i Burma i perspektiv ved at foretage sammenlignende undersøgelser af forudsætninger, forløb og konsekvenser af de folkelige masseoprør i Østeuropa efter Murens fald. Hvorfor lykkes disse i Østeuropa og ikke i Burma? Ved netop at starte i Burma, hvor eleverne har (eller hurtig vil få) en erkendelse af, at kampen for frihed og demokrati er påkrævet og aktuel, kan udviklingen i Østeuropa, som de måske opfatter som en selvfølge/naturlighed, få ikke bare en relevans, men måske også den unikke karakter, som en del af lærerne oplevede, da begivenhederne i Østeuropa tog fat.
Tværfagligt
Som nævnt ovenfor vil filmen være oplagt for et tværfagligt samarbejde mellem historie og samfundsfag, hvor fokus kan være fagenes forskellige metoder til at belyse en historisk situation (den unikke/konkrete vinkel versus den generelle/teoridannende vinkel).
Mediefaget kunne også indgå i et sådant tværfagligt arbejde. Her ville det være oplagt at beskæftige sig med kommunikation og dens konsekvenser i den globaliserede verden (dette emne kunne samfundsfag selvfølgelig også beskæftige sig med). Endvidere kunne mediefag arbejde med filmen ud fra en æstetisk/dramaturgisk vinkel, hvor det særligt vil være iscenesættelsen af historien og lydsiden, der vil have interesse. Men filmen har en langt mindre grad af billed- og lydmæssig bearbejdelse end Anders Østergaards øvrige dokumentarfilm. Derfor vil det være oplagt for mediefaget at sætte arbejde med 'Burma VJ' ind i auteur-analyse, hvor man kunne inddrage en eller flere af Anders Østergaards andre fremragende film som eksempelvis 'Tintin et moi', 'Gasolin'' eller den nyeste om Dan Turèll, 'Så kort og mærkeligt livet er'.
Litteratur og links
Anders Østergaards film og gymnasiefaglig vejledninger dertil
'Tintin et moi' (2003)
'Gasolin'' (2006)
'Så kort og mærkeligt livet er' (2008)