Om filmen
Filmen 'Mumbai Disconnected' er én af fire film med den fælles titel 'Cities on Speed' – fire danske dokumentarfilm om moderne storbyer og de udfordringer, de står overfor. Det Danske Filminstitut har lavet gymnasiefaglige vejledninger til alle fire film:
- 'Bogota Change'
Dertilhørende filmvejledning - 'Cairo Garbage'
Dertilhørende filmvejledning - 'Mumbai Disconnected'
Dertilhørende filmvejledning - 'Shanghai Space'
Dertilhørende filmvejledning
Filmen ’Mumbai Disconnected’ tager os til verdens næststørste by. Med ca. 20 millioner indbyggere og med 1.200 tilflyttere dagligt står Mumbai med enorme udfordringer. Filmen skildrer Mumbais befolkningsmæssige og dertil knyttede trafikmæssige udfordringer fra tre vinkler: gennem den optimistiske sælger Yasin fra udkanten af Mumbai, den statsansatte trafikplanlægger Mr. Das samt Veena fra et overklassebeboelseskvarter i det centrale Mumbai.
Yasin er en af de mange tilflyttere, som Mumbai hver dag åbner døren for. Som de fleste andre tilflyttere ankom han til byen i håbet om et bedre liv. Yasin bruger hver dag fire timer i tog for at slå sin bod op med produkter i det centrale Mumbai. Vi følger ham i hans beskedne hjem, hans evige optimisme og selviscenesættelse, som, mener han, er essentiel for at begå sig i den befolkningstætte, dynamiske og konkurrencebetonede hverdag i Mumbais gader.
Samtidig følger vi trafikplanlæggeren Mr. Das i hans stress over ikke at kunne levere den infrastruktur, som den stadig stigende befolkning og deres biler kræver. Med timevis af transporttid på de kaotiske veje falder produktiviteten på arbejdet, og vi bliver mindre konkurrencedygtige, argumenterer Mr. Das. Han og hans departement har et dilemma: De kan pga. pladsproblemer ikke længere gøre vejene bredere. Derfor tænkes der vertikalt ved konstruktion af ikke mindre end 96 nye "fly overs", overføringsramper som sikrer, at trafikken kan ledes hurtigere og lettere frem.
Her støder Mr. Das imidlertid på modstand fra den sidste af filmens hovedpersoner, Veena. Hun har boet i det centrale Mumbai i 40 år og nyder et af de få tilbageværende stille og grønne områder. Veena tager demokratiet ved hornene og bruger eksisterende indflydelseskanaler i sin kamp for at "fly overs" ikke skal placeres klods op af hendes bolig og skabe endnu mere støj og forurening. Vi følger hende og hendes forening (Peedar Road Resident Association) i deres kamp imod "fly over"-konstruktionerne. Kampen føres i foreningsmøder og offentlige møder med bl.a. Mr. Das og hans stab. Trods hendes anvendelse af diverse demokratiske redskaber taber Veena kampen imod det enorme pres, den stigende urbanisering og trafik lægger på Mumbai. Mr. Das får sine "fly over"-planer gennemført.
Indiens lancering af verdens hidtil billigste bil, en Nano til 2000 amerikanske dollars, skaber yderligere pres på to af filmens hovedpersoner. Med en forventning om mere end 20 millioner nye Nano-biler på vejen inden for de næste fem år skabes et endnu større behov for flere vejbaner og "fly overs", som trafikplanlæggeren Mr. Das skal forsøge at imødekomme. Ikke noget der just hjælper Veena og hendes foreningssag om at sikre et tåleligt støjniveau og en luft, som kan indåndes. Derimod er Nano-bilen drømmebilledet hos den tredje hovedperson, Yasin. Nano-bilen står for ham som det, der kan hæve hans status og forbedre hans image. Et sådan ejerskab er for Yasin mulighedsskabende, ikke problemskabende, som hos de to andre af filmens hovedpersoner.
Igennem Nano-bilens lancering samler filmen én af sine væsentlige pointer: at Mumbai er en storby med enorm befolkningsvækst, mangfoldighed, forskellighed og modsatrettede interesser. Nano-bilen kommer på ét og samme tidspunkt til at fremstå som et symbol på Indiens økonomiske fremskridt, forureningsproblematikken og menneskelig succes.
Særfagligt
NATURGEOGRAFI/GEOGRAFI
Filmen kan anvendes i et forløb om demografi og migration. Dette emne er således både kernestof i naturgeografi på STX og i geografi på HF. Befolkningsudviklingen i Indien og Mumbai kan analyseres gennem anvendelse af den demografiske transitionsmodel. Modellen vil bidrage til en forståelse af årsagerne til Indiens og Mumbais enorme befolkningsvækst og de infrastrukturelle udfordringer, der følger med.
En anden indgangsvinkel kan være at anvende befolkningspyramider i en analyse af Indiens og Mumbais befolkningsstruktur og -prognoser. I en demografisk forståelsesramme er ikke blot befolkningens størrelse betydningsfuld, men også dens sammensætning mht. køn og alder. I filmen skildres et beboelsesområde med fortrinsvis ældre, som presses af den dynamiske og nye byudvikling. Filmen vil her kunne fungere som et supplement til en analyse af befolkningens sammensætning og dennes betydning for en storbys udvikling. Derudaf dannes basis for at diskutere befolkningspolitik, som for Indiens vedkommende allerede tog fart i 1952 med diverse statsstøttede familieplanlægningsprogrammer. Men netop fordi Indien er verdens største demokrati, har Indiens politikere ikke kunnet gennemtrumfe skrappe tiltag, som det er tilfældet i Kina. Her ligger der mulighed for at arbejde med forløbet på højeste taksonomiske niveau.
En tredje vinkel kunne være migration. Filmen omtaler flere gange tilflytterne som årsag til Mumbais infrastrukturelle udfordringer. Filmen kan her fungere som supplement til en analyse af de push og pull faktorer, som forklarer, hvorfor folk migrerer til byer som Mumbai. Ravensteins "push-pull"-model giver en god forklaringsramme til at forstå, at potentielle migranter afvejer fordele og ulemper ved at flytte.
SAMFUNDSFAG C, B, A
Filmen kan også anvendes i samfundsfag. Den kan anvendes i et forløb om demokrati. Filmen giver et godt indblik i det demokratiske spil i de trafikmæssige beslutningsprocesser, og den giver et godt billede af en "top-down"-beslutningsproces, hvor det statslige trafikkontor tager, i deres øjne, nødvendige beslutninger for at løse trafikproblemet. Det sker hurtigt og med en manglende inddragelse af beboerne, som vil blive påvirket af beslutningerne. Situationen bliver også belyst "fra neden", hvor Veena og hendes forening gennem foreningsmøder og borgermøder bruger deres demokratiske ret til at udtrykke deres modstand mod "fly over"-projekterne. Filmen giver her mulighed for at diskutere fordele og ulemper ved de forskellige former for demokrati og betydningen af politisk deltagelse.
Tværfagligt
Et tværfagligt forløb kunne være med naturgeografi og samfundsfag. Her kunne temaet eksempelvis være ’Nutidens vækstområder – case Mumbai’. En analyse af befolkningens udvikling, dens sammensætning, samt af migrationsmønstrer og befolkningspolitikker vil kunne kobles til samfundsfaglige modeller og teorier om denne befolknings demokratiske rettigheder og muligheder. Her vil kunne indgå diskussioner om demokratiets muligheder og begrænsninger i befolkningsrige lande og byer. Man vil kunne anvende geografiens induktive metode, hvor data og observationer benyttes til at beskrive, analysere og fortolke generelle befolkningsmønstrer. Man vil dertil kunne anvende den deduktive metode i samfundsfag, hvor den ovenfornævnte indsamlede empiri vil teste teorierne om demokrati.
Litteratur og links
Anne-Lise Lykke-Andersen et al., 2008: ”Naturgeografi – Jorden og mennesket”
Elsebeth Sanden, Agnes Witzke, Karsten Duus og Jesper Ranfelt, 2008: ”Alle Tiders Geografi”
Peter Munk Christensen og Asbjørn Sonne Nørgaard, 2008: ”Demokrati, magt og politik i Danmark”
Brendan O’Neill: 2009: ”For mange mennesker? Nej, for mange dommedagsprofeter”: http://www.information.dk/219726