Om filmen
I filmen søger Christoffer Guldbrandsen og Nils Giversen svar på, om Danmark i Afghanistan-krigen var med til at overtræde Geneve-konventionerne (om behandling af krigsfanger). USA havde nemlig bestemt, at i Afghanistan kunne talebanerne ikke opfattes som soldater i almindelig forstand, hvorfor Geneve-konventionen ikke gjaldt. Bl.a. derfor sender USA fanger til Guantánamo-basen. Forudsætningen for Folketingets vedtagelse af dansk deltagelse i Afghanistan var, at Geneve-konventionerne ville blive overholdt. Når danske soldater derfor ifølge en hemmelig instruks skulle udlevere deres fanger til amerikanerne, var Danmark så med til at overtræde Geneve-konventionerne?
Dette blev benægtet fra regeringens og hærens side. Statsminister Anders Fogh Rasmussen ses gentagne gange forsikre Folketinget om, at han har fuld tillid til USA's behandling af fangerne. Derfor må filmen spørge, om Fogh og hans regering løj overfor Folketinget. I filmen interviewes nogle juridiske eksperter, hvoraf én mener, at statsministeren står til en rigsretssag.
Researchen bag filmen virker meget grundig. Guldbrandsen har klip fra Folketinget, interviews med hærchefen og chefen for Jægerkorpset, der var de første danskere i Afghanistan, med forsvarsministeren, med forsvarets kommunikationschef, med amerikanske forhørsledere, med nogle afghanere, som forfejlet blev arresteret og mishandlet og senere frigivet, samt med danske soldater i det omfang, det har kunnet lade sig gøre. De har nemlig tavshedspligt, hvilket skaber det problem, at den danske tolk, som kort tid efter ankomsten til Afghanistan måtte klage over amerikanernes mishandling af fanger, ikke kan stå frem. Han betegnes tilmed af kommunikationschefen som syg og upålidelig.
Filmen vakte megen postyr, da den blev vist på tv i 2006, ikke mindst fordi DR lavede en sensationspræget foromtale, som senere blev kritiseret af bl.a. DR's egen ”seerombudsmand”. Regeringen og dens støtter satte spørgsmålstegn ved adskillige oplysninger i filmen.
Særfagligt
DANSK
Filmen er helt oplagt at anvende i dansk i forløb om massemedier, journalistik eller om argumentation. Dvs. at den kan være med til at opfylde danskfagets krav om såvel medie- som sproglige forløb. Der er meget at analysere og diskutere mht. etik, journalistisk arbejde, hvordan kan man bringe et kontroversielt emne frem, hvor der bl.a. er udtaleforbud, så offentligheden hører efter. Argumentationsformer. Mediesprog. Engageret journalistik. Faktion. Politikeres – og forsvarets – forhold til medier. Dansk deltagelse i internationale konflikter. Menneskerettigheder.
MEN man skal være ganske opmærksom i sin analyse af filmen, for Guldbrandsen anvender en række filmiske virkemidler, der fungerer subtilt manipulerende (på samme måde som fx Michael Moore gør det i bl.a. 'Bowling for Columbine'). Hvis man har samme opfattelse af sagerne som Guldbrandsen, skal man måske være ekstra opmærksom.
Fogh og Folketinget vises ofte i meget kornede billeder, formodentlig via næroptagelse fra en fjernsynsskærm eller elektronisk zoom. Det samme gælder en del optagelser fra Afghanistan. Til sammen giver det en fornemmelse af noget fordækt, som om billeder taget med skjult kamera.
Forsvars- og senere kommunikationschefen vises i slow motion. Kameraet filmer i frøperspektiv den senere forsvarsminister, mens han lytter til Guldbrandsens anklagende teorier, så man ser Søren Gades forsøg på at virke uberørt af anklagerne. Under filmens slutning vises ekstremt kornede næroptagelser af præsident Bushs helikopter og limousiner, mens de er på vej til møde med Fogh. Herunder er der effektlyd af bilernes blafrende vimpler. Selve pressekonferencen mellem de to er en standardoptagelse, hvor Bush erklærer sit venskab med Fogh, og de to til sidst går bort til deres limousiner. Christiansborg, Kastellet og andre offentlige bygninger er optaget i modlys, om aftenen eller natten, også i frø – alt sammen er det med til at give det visuelle indtryk, at disse instanser har noget at skjule.
Så det er absolut en film skabt af engagerede, søgende, afslørende journalister. Men som tilskuer sidder vi egentlig tilbage med en del spørgsmål.
Tværfagligt
Filmen egner sig godt i et tværfagligt forløb i dansk i samspil med fagene historie, samfundsfag, filosofi, mediefag og engelsk.
Guldbrandsen lavede også dokumentarfilmene 'Fogh bag facaden' (2003) og 'Lykketoft finale' (2005), så hvis man vil gå i dybden med en fremtrædende, engageret filmjournalist, ligger 'Den hemmelige krig' jo lige for.
Litteratur og links
Artikler om filmen og regeringens kritik af filmen fra januar 2007, fx ”Foghs angreb på DR mødt af kritik” i Politiken 26. januar 2007.