Om filmen
'Drone' er en klassisk dokumentarfilm med et tydeligt formål. Instruktøren har valgt at fokusere på konsekvenserne af USA's dronekrig. Problematikken bliver præsenteret i forhold til de juridiske dilemmaer, som opstår i forbindelse med dronekrigen. Dilemmaer, som gælder både forholdet til amerikansk og international lov. Filmen præsenterer os også for de civile ofre for dronekrigen. Alene i Waziristan, et område i Pakistan, er omkring 3600 mennesker døde i forbindelse med amerikanske droneangreb. En del af dem var civile, heriblandt også børn. I filmen fortæller landsbybeboere, at de konstant kan høre de amerikanske droner over området. De civile aner ikke, hvornår, eller mod hvem, dronerne slår til. Endelig præsenterer filmen os for et par tidligere amerikanske droneoperatører. De fortæller, hvordan deres arbejde har påvirket dem psykisk.
De juridiske problemer ved dronekrigen er mange. USA har ikke erklæret krig mod Pakistan. Pakistan har heller ikke givet USA lov til at bombe pakistansk område, i hvert fald ikke officielt. Det har konsekvenser for de angrebnes status. Hvis USA ikke fører krig mod Pakistan, så er de ramte ikke legitime krigsmål i international forstand. Det betyder, at selv den værste terrorist i Waziristan ikke bare kan slås ihjel. Ifølge USA's egen lovgivning har vedkommende ret til en retssag og er uskyldig til andet er bevist.
I 'Drone' ser vi også, at menneskerettighedsorganisationen Foundation for Fundamental Rights arbejder med at indsamle beviser mod USA's dronekrig. Organisationen arbejder på at kunne rejse en international retssag mod USA. Ved en sådan retssag risikerer især droneoperatørerne at komme i klemme. Det er CIA, der står bag mange af operationerne. Men operatørerne, som flyver dronerne fra en base i Nevada, kommer fra det amerikanske luftvåben. De er ikke, i samme grad som CIA, beskyttet af den amerikanske lovgivning.
Droneoperatørerne er ikke kun interessante i juridisk forstand. Flere gange i filmen bliver computerspil nævnt i tilknytning til dem og deres evner. Vi får at vide, at militærindustrien har ophavsrettigheder til flere computerspil. Men selvom det umiddelbart kan virke som en fordel at skulle føre krig på afstand ved hjælp af droner, fortæller et par af operatørerne, at de har fået psykiske mén af deres virke. I slutningen af filmen deltager droneoperatøren Brandon Bryant, sammen med en familie fra Waziristan, i en FN-høring i New York. En høring, der tager konsekvenserne af dronekrigen op.
'Drone' præsenterer sine problematikker, så de fremstår tydeligt for seeren. Uden en stor mængde forudgående viden kan man få udbytte af filmen. Derfor kan filmen fint anvendes i begyndelsen af et undervisningsforløb.
Særfagligt
Samfundsfag A- og B-niveau
Det er oplagt at bruge filmen i et klassisk forløb i international politik på A-niveau. Her kan man have fokus på asymmetriske konflikter, fejlslagne stater og krig mod terror. I den sammenhæng kan man også inddrage Danmarks rolle i forhold til disse problematikker. Hvis man vælger at pointere den danske dimension i forløbet, kan det med små modificeringer også fungere på B-niveau.
Faglige mål der kan komme i spil:
- Undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold.
- Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.
Forslag til forløb på A-niveau: Krig mod terror – hvor langt må man gå?
- Det internationale system med fokus på USA's rolle heri
- De fejlslagne stater med fokus på Pakistan i den sammenhæng
- De asymmetriske konflikter
- Hvilken rolle spiller Waziristan i den sammenhæng?
- Hvordan udfordrer de den internationale orden?
- Hvordan reagerer USA og andre stater (herunder Danmark) på disse?
Tværfagligt
Tværfagligt forløb i historie og dansk
Her kan man lave et forløb, hvor krig sættes ind i en kulturhistorisk sammenhæng. Opgaven for danskfaget er at vise, hvordan man gennem tiden har beskæftiget sig med krig i litteraturen. Måske også hvordan litteraturen har været med til at opdrage befolkningen i forhold til fænomenet krig. Er det en litterær forherligelse eller det modsatte?
For historiefaget vil opgaven være at præsentere ”udvalgte” og ”repræsentative” krige for den periode, man vil arbejde med. Titlen kunne være ”Krig i 150 år”, så man får 1. Verdenskrig med. Dertil kan det tyske folkedrab på hereroerne i Tysk Sydvestafrika også komme med (1904-1908). Der findes en rigtig god BBC-udsendelse om det på Youtube (se 'Links og litteratur'). Udsendelsen kan også trække tråde op til 2. Verdenskrig.
Forslag til tværfagligt forløb: Krig i 150 år
- Folkedrabet på hereroerne
- 1. Verdenskrig
- 2. Verdenskrig
- Vietnamkrigen
- Jugoslaviens opløsning
- Krig mod terror, herunder ikke-erklæret dronekrig
Med dette forløb får man på historiefronten arbejdet med den imperialistiske kolonikrig. 1. Verdenskrig er den første rigtige industrialiserede krig, og 2. Verdenskrig er den totale krig (i hvert fald i vores del af verden), hvor målet i høj grad er civilbefolkningen. Vietnamkrigen er både en afkoloniseringskrig og et eksempel på den kolde krigs stedfortræderkrige. Jugoslavienskrigene repræsenterer opløsningen af den ”orden”, som den kolde krig skabte. Endelig er der krigen mod terror, hvor netop ”Drone” kan indgå. Her har man konsekvenserne af den nye slags ”krig”, som er transnational, og som kan gå udover en landsby i Waziristan eller en metrostation i London eller i København.
Forslag til klassearbejde
Samfundsfag A/B
Eleverne ser filmen og arbejder med fejlslagne stater, asymmetriske konflikter og de dilemmaer, de skaber for nationale stater og det internationale samfund.
I forlængelse af filmen laver man et rollespil. Rollespillet tager fat i Waziristanproblematikken. Man kan også bruge en anden nutidig konflikt og tage udgangspunkt i Syrien og Irak med fokus på IS, våbenhjælp til kurderne, danske F16-fly og belejringen af grænsebyen Kobani.
Rollespillet tilrettelægges som en TV-debat. Læreren er ”studieværten”. Det giver nogle muligheder for, at man kan sende nogle bolde rundt til de forskellige ”debattører” for at få debatten til at glide (og måske også støtte nogle af debattørgrupperne).
Hvis det er Waziristan, der skal debatteres, kan man have følgende debatgrupper:
Gruppe 1: ”Repræsentanter for landsbybefolkningen i Waziristan”
- De vil gerne føre sag mod USA og får hjælp af internationale menneskerettighedsgrupper.
Gruppe 2: ”Repræsentanter for USA’s regering”
- Ser krig med droner som den mest skånsomme måde at bekæmpe de internationale terrorister på.
Gruppe 3: ”Repræsentanter for den pakistanske regering”
- De vil gerne have, at USA ikke krænker Pakistans suverænitet.
Gruppe 4: ”Repræsentanter for borgerrettighedsbevægelsen i USA”
- De mener, at USA krænker forfatningen ved at henrette folk uden dom.
Man kan justere i mængden af grupper alt efter størrelsen af ens hold. Hver gruppe får som opgave at finde gode argumenter til debatten. En god måde at sætte dem i gang på er at give hver enkelt gruppe en interessant artikel om emnet.
Litteratur og links
Bøger
- Hans Branner ”Global Politik” (2.udg.), Columbus 2012
- Hans Branner m.fl. ”Afghanistan, Taleban og det internationale samfund”, Columbus 2010
- Peter Frederiksen m.fl. “Grundbog til historie”, Systime 2001
- Carl-Johan Bryld “Verden efter 1914”, Systime 2006
Links
- Folkedrab.dk - oplysning og undervisning om folkedrab
www.folkedrab.dk - BBC-dokumentar om Hererofolkedrabet: "Genocide & the second reich"
https://www.youtube.com/watch?v=Rbon6HqzjEI
Supplerende film
- 'Den hemmelige krig' (2006)
Se filmen på Filmcentralen
Se undervisningsmateriale til filmen - 'Armadillo' (2010)
Se filmen på Filmcentralen
Se undervisningsmateriale til filmen
