A. Økonomisk vækst og hensyntagen til naturen og miljøet

Den økonomiske vækst, især industrialiseringsbølgerne i det 20. århundrede, skete ofte på bekostning af naturen og miljøet. For eksempel gav det øgede behov for transport i begyndelsen af århundredet en kæmpe vækst i bilindustrien, som samtidig var afhængig af brændstof i rigelige mængder. Brændstof, der naturligvis gerne skulle være billigt, og som ikke ødelagde bilernes motorer. Det førte til anvendelsen af bly i benzin. Først langt op i århundredet erkender man, at blyet i benzinen har en lang række skadelige påvirkninger for miljø og mennesker. Dette eksempel er omtalt i 'Bly for livet'.

Opgave:

• Find tilsvarende eksempler i de syv andre programmer, hvor den økonomiske vækst har fået forrang for naturen, menneskene og klodens miljø.
• Diskutér, hvorfor det (ofte) er sådan.

B. Videnskabens rolle i forbindelse med miljøproblemerne

I 1974 lancerede to amerikanske forskere en teori om, at den freon, som anvendtes i bl.a. køleskabe og spraydåser, var ved at nedbryde jordklodens ozonlag, hvilket ville være en katastrofe, især fordi antallet af hudkræfttilfælde ville stige dramatisk. Teorien kunne på daværende tidspunkt ikke dokumenteres empirisk, men en række forskere fra England og USA (bl.a. den amerikanske rumfartsorganisation NASA) satte sig for at undersøge teorien, og i løbet af en 14-årig periode lykkedes det at frembringe det endelig bevis – ”the smoking gun” – på, at sammenhængen var korrekt ('Hullet i himlen').

Opgave:

• Find tilsvarende eksempler i de syv andre programmer, hvor videnskaben har spillet en afgørende rolle for de omtalte miljøproblemers løsning.
• Find også eksempler på, at videnskaben har været med til at tilsløre miljøproblemer.
• Diskutér, hvilken rolle videnskaben evt. bør spille i miljødebatten.

C. Massemediernes herunder reklameindustriens rolle

I mere end 50 år har det været kendt, at tobaksrygning er særdeles skadeligt for helbredet, og tobaksrygning er stadig en af de hyppigste dødsårsager. Tobaksindustrien har siden begyndelsen af det 20. århundrede lavet avancerede kampagner for at få folk til at ryge, og ”forførelse, fortielse og fordrejninger af kendsgerninger har været faste komponenter” i disse kampagner ('En epidemi af røg'). Tobaksindustrien benægtede længe, at der var en sammenhæng mellem tobaksrygning og lungekræft, og først i 1980’erne indså man faren ved passiv rygning.

Opgave:

• Find tilsvarende eksempler i de syv andre programmer, hvor man kan diskutere massemediernes og reklameindustriens rolle i forbindelse med afdækningen af det omtalte miljøproblem.
• Vurdér i hvilket omfang, man kan sige, at massemedierne har været med til at sætte en miljødagsorden.

D. I bagklogskabens klare lys – og forsigtighedsprincippet

Når man i dag anskuer miljøproblemer opstået i det sidste århundrede, gør man det naturligvis med nutidens indsigt og viden om de mulige katastrofale følger af huller i ozonlaget, tobaksrygningens og asbestens sundhedsskadelige virkninger. I bakspejlet kan vi se, at omfanget af brugen af forskellige kemiske produkter har været med til at rykke afgørende økologiske balancer i naturen. Men det er naturligvis en tanke værd, at dengang man introducerede freon, pcb eller bly i benzinen kunne ingen have en forestilling om, hvor omfattende forbruget heraf ville blive efterfølgende. Det kunne altså være svært at råbe vagt i gevær alene af denne årsag. I dag vil man i forbindelse med indførelse af ny teknologi – fx genteknologi – diskutere forsigtighedsprincippet: Hvad er mulige fordele og eventuelle risici ved indførelsen?

Opgave:

• Er der eksempler i de otte udsendelser, hvor I synes, at speakerkommentaren synes at vurdere et af de omtalte miljøproblemer i bagklogskabens klare lys, altså med den indsigt og viden om miljøet og skadevirkninger herpå, som vi kender fra i dag?

E. Fremskridt på afveje

Programmernes overskrift er 'Fremskridt på afveje'. Herved antydes, at alle de omtalte innovationer har været fremskridt, som på den ene eller anden måde er kommet på afveje. I titlen ligger vel så også, at fremskridtene igen er bragt tilbage på banen. Enkelte af de omtalte fremskridt er dog uoprettelige, hvilket vil sige, at det ikke længere er muligt at genskabe den oprindelige (natur)tilstand, fx ændringerne af Aral-søen ('En forudsigelig katastrofe').

Opgave:

• Find andre eksempler på uoprettelige ”fremskridt”, som kom på afveje.
• Diskutér, hvad verdenssamfundet kan stille op over for disse katastrofer eller fremskridt.

F. CEPOS' syn

Den liberale tænketank Cepos har forholdt sig kritisk til de otte programmer i en anmeldelse heraf i filmtidsskriftet Ekko. Lederen af Cepos, Martin Ågerup, siger: ”Dokumentarserien 'Fremskridt på afveje' giver mange gode oplysninger om teknologiens fremskridt i det 20. århundrede. Men serien fremhæver de negative sider på bekostning af de mange gevinster, som ny teknologi har bragt os …”.

Han skriver videre: ”De enkelte afsnit indeholder mange interessante oplysninger, men serien forspilder desværre chancen for at bidrage væsentligt til debatten om, hvordan vi skal forholde os til de risici, som ny teknologi rummer”.

Han slutter sin anmeldelse sådan her: ”Men alt i alt har menneskets forsøg på at kontrollere livsbetingelserne på kloden ved hjælp af teknologi været en stor succes. Risikoen for at dø, for sygdom eller invalidering har aldrig været mindre, og det kan primært tilskrives ny teknologi og økonomisk vækst. 'Fremskridt på afveje' er vellavet og indeholder mange gode oplysninger om teknologiens nye historie. Desværre stirrer serien sig også lidt blind på de negative sider af teknologisk udvikling og øget velstand”.

Se hele Martin Ågerups anmeldelse i filmtidsskriftet Ekko fra maj 2006 her: http://www.ekkofilm.dk/filmiskolen.asp?table=filmiskolen&nid=4&id=58

Opgave:

• Tag stilling til Martin Ågerups kritik. I hvilken udstrækning kan I erklære jer enig eller uenig i kritikken?

Andre opgaver:

• Hvordan opstår "fremskridtene” – og hvad er det, der får fremtvinger innovationen?
• Miljøproblemer er som oftest grænseoverskridende og dermed internationale. Efter et stykke tid ser det ud som om, at problemet erkendes som værende så alvorligt, at det kræver handling. Hvem kan og skal skride ind – og hvorfor sker det næsten altid på et (for) sent tidspunkt?
• Hvordan skal vi forholde os til de risici, som ny teknologi nødvendigvis må indebære?
• Andre eksempler på fremskridt på afveje?

Måder at arbejde med materialet på

Én måde er at arbejde med den enkelte udsendelse for sig og så tage én eller flere af de tværgående problemstillinger op. Man kan også bruge alle otte udsendelser på én gang – for eksempel i et tværfagligt forløb, hvor klassen inddeles i grupper, som hver arbejder med én af de otte udsendelser. Efter endt arbejde med de enkelte udsendelser samles grupperne og fremlægger deres iagttagelser. Opsamlingen kan ske med sigte på de tværgående problemstillinger.

På de efterfølgende sider følger en kortfattet gennemgang af de otte programmer. Efter hver præsentation har vi anført andre ideer til inddragelse af programmerne i undervisningen.

Præsentation

'Bly for livet' handler om bly i benzin til biler. Bilen er ét af de bedste eksempler på det 20. århundredes masseproduktion. Udviklingen gik hurtigt inden for den amerikanske bilproduktion, og de nye højkompressionsmotorer nødvendiggjorde nye brændstofblandinger. I starten anvendte man benzin og alkohol, men ret hurtigt gik man over til at bruge bly i benzinen, da olieselskaberne herved kunne få en større fortjeneste. Siden oldtiden har man vidst, at bly i selv små doser er ganske farligt for mennesker og deres omgivelser. I løbet af 1930’erne kørte 90 % af alle amerikanske biler på ”ethylbenzin”, som General Motors kaldte det. Herefter introduceredes blybenzinen på det europæiske marked. Efter Anden Verdenskrig var blybenzin det, bilerne brugte som brændstof. I midten af 1960’erne blev forskellige skadepåvirkninger påvist. Dyrene i en zoo i New York led under bilernes udstødningsgas, børn med højt blyindhold i mælketænderne havde en lavere IQ, og blyforekomster konstateredes på den grønlandske indlandsis. Samtidig introduceredes katalysatorer i bilindustrien, og disse kunne ikke fungere med bly i benzinen. Det førte til introduktion af det blyfri benzin, først i USA og senere i Europa. I bl.a. Sydafrika bruges der stadig bly i benzinen. Programmet indledes med denne speakerkommentar: ”Nogle gange kan troen på fremskridtet være så stærk, at man vil bruge alle midler for at sikre et nyt teknologisk spring – også selv om man bliver nødt til at bruge gift!”

Idéer til undervisningen (samfundsfag/historie)

'Bly for livet' omhandler en klassisk interessekonflikt mellem en fremadstormende (bil)industri og de offentlige sundhedsmyndigheders bekymring for de miljømæssige konsekvenser af den industrielle masseproduktion. Programmet leverer også materiale til og synspunkter på årsagerne til, at det vældige fremskridt – i form af bilproduktion til den almindelige amerikaner eller europæer – kom tilbage på sporet efter at have kostet samfundet milliarder af kroner. Diskutér programmets forklaringer, på dels at bly i benzin blev det normale, dels at det (igen) blev normalt ikke at putte bly i benzinen.

Idéer til undervisningen (biologi)

'Bly for livet' vil kunne anvendes på alle niveauer af biologiundervisningen, især i forbindelse med en gennemgang af miljøgifte og deres indvirkning på såvel det enkelte individ som forskellige økosystemer. Bioakkumulation og biomagnifikation står centralt i denne problemstilling. I biokemi/fysiologi vil det være relevant i sammenhæng med tungmetaller som enzymgifte.

Overordnede problemstillinger (biologi)

Hvorfor rammer det i sidste ende os selv, når vi belaster naturen med miljøgifte?

Præsentation

'Byer af smog' handler om nogle af konsekvenserne af den industrielle revolution, især i begyndelsen af det 20. århundrede. Den enestående økonomiske vækst dengang var tæt forbundet med afbrænding af kul og rygende skorstene, men da industrialiseringen satte ind i byerne, fik det sundhedsmæssige konsekvenser for byens indbyggere, især børn og unge. Kræft og luftvejssygdomme var ganske normale dødsårsager, og selv da man flyttede industriproduktionen uden for byerne, blev det ikke bedre. De højere skorstene spredte nu blot forureningen til et større område, og bilerne forblev i forøget antal i byerne med deres udstødningsgasser.

Efter Anden Verdenskrig blev man mere og mere bevidste om den forurening, som stammer fra industriproduktion og bilisme – ikke mindst en situation i London 1952 var medvirkende hertil. WHO, FN’s sundhedsorganisation, anslår, at 800.000 mennesker årligt dør af smog – ikke mindst i verdens storbyer, især i den 3. verden. Problemet med forureningen fra bilernes udstødning er på ingen måde løst, men opmærksomheden herpå er større end nogensinde.

Idéer til undervisningen (samfundsfag/historie)

'Byer af smog' giver en række eksempler på, hvordan forskellige grupperinger af mennesker har reageret på den (luft)forurening, som de uforskyldte er blevet udsat for. Hvilke problemer står en sagesløs befolkning overfor, hvis den skal komme til orde? Hvad er afgørende for, at befolkningens reaktioner tages alvorligt og får konsekvenser?

Idéer til undervisningen (biologi)

Nøgleordet her er luftforurening: Hvad er det for nogle forbindelser, der lukkes ud i omgivelserne fra skorstene og biler? Hvordan reagerer de forskellige stoffer med luften? Hvordan påvirker de os fysiologisk? Hvordan påvirkes økosystemerne? Programmet vil kunne bruges på alle niveauer af biologiundervisningen i forbindelse med økologi- og fysiologiundervisningen.

Overordnede problemstillinger (biologi)

Hvor højt et niveau af luftforurening skal vi acceptere?

Præsentation

'En forudsigelig katastrofe' handler om en menneskeskabt og menneskeplanlagt naturkatastrofe, nemlig det storstilede projekt fra de planøkonomiske dage i Sovjetunionen, hvor man fostrede idéen om at bruge Aral-søens fiskerige vand til kunstvanding i forbindelse med et gigantisk bomuldsprojekt. Aralsøen ligger i både Usbekistan og Kasakhstan. Efter Anden Verdenskrig søsattes projektet, og ret hurtigt viste det sig, at det manglende vand i Aral-søen ville få alvorlige konsekvenser for søen og naturligvis for den befolkning, som hidtil havde levet af fiskeri i søen. Fra 1969 kunne en tydelig ændring af søens vandstand iagttages, og blot 20 år senere var katastrofen total. Vandstanden i søen var faldet 14 m, og andre steder var søen helt udtørret med ørkendannelse til følge. På bunden stod og står efterladte skibe, og den gamle havneby Aralsk ligger 70 km fra vandet. Verdenssamfundet, herunder Verdensbanken, har bevilget midler til at forsøge at reparere på katastrofen, men naturen lader sig ikke genskabe. Speakerkommentaren lyder et sted: ”Når mennesker besjæles af store visioner, ser de ofte kun fremad – sjældent tilbage”.

Idéer til undervisningen (samfundsfag/historie)

Eksemplet med Aral-søen stammer fra tiden før Berlinmurens fald og Sovjetunionens sammenbrud. Diskutér, hvilken rolle det kan have spillet for eksemplet, at det har fundet sted i et socialistisk eller kommunistisk samfund, hvor det politiske system var domineret af det sovjetiske kommunistparti og de planøkonomiske tanker.

Idéer til undervisningen (biologi)

'En forudsigelig katastrofe' er ikke et oplagt valg til biologiundervisningen, men vil dog kunne bruges i forbindelse med en diskussion om naturforvaltning. Man kunne her (i mindre målestok) drage paralleller til danske forhold: Hvorfor ændrede man i sin tid mange åers forløb, og hvad er begrundelserne for at føre dem tilbage til det oprindelige? Projekter med Skjern Å vil her være et oplagt eksempel.

Overordnede problemstillinger (biologi)

Hvorfor er det nu, at naturforvaltning er nødvendigt?

Præsentation

'Det onde støv' handler om asbest. I slutningen af 1800-tallet blev stoffet lanceret som et næsten magisk mineral: blødt som silke og solidt som granit og anvendeligt inden for en lang række områder, såvel industri som husholdning. Allerede i 1924 er man klar over den skadelige virkning, som stoffet har på lungerne (ud fra en obduktion af en lungeskadet asbestarbejder). Sygdommen kaldes asbestose. I løbet af 1930'erne dør mange asbestarbejdere af sygdommen, der dog ikke for alvor anerkendes af fabrikkerne. I 1936 findes en klar sammenhæng mellem asbest og lungekræft, men undersøgelsen offentliggøres ikke efter pres fra asbestindustrien.

I 1960'erne findes en klar sammenhæng mellem asbest og lungehindekræft, der kan udvikles ved eksponering af ganske små mængder. Det kan tage 30 til 40 år, fra man udsættes for asbest, til man udvikler kræft eller asbestose. Antallet af døde som følge af asbest forventes i følge programmet at toppe omkring 2015. Der har været et totalt forbud mod asbestanvendelse i Europa fra 2005. I mange ulande anvendes stoffet dog stadig i vid udstrækning. Ét sted lyder speakerkommentaren: ”Det kan være svært at tro på, hvad man ved – især når millioner af kroner står på spil!”

Idéer til undervisningen (samfundsfag/historie)

Programmets speak (se ovenfor) postulerer, at der var så mange økonomiske interesser forbundet ved produktionen af asbest, at det vanskeliggjorde og nærmest umuliggjorde en diskussion om asbestens sundhedsskadelige virkninger. Først efter et meget langt forløb blev denne viden erkendt, og det politiske system handlede så derefter. Diskutér, om programmets speak er korrekt.

Idéer til undervisningen (biologi)

I forbindelse med biologiundervisningen vil 'Det onde støv' kunne anvendes på alle niveauer i undervisningsforløb, der omhandler lungernes fysiologi og anatomi, herunder lungesygdomme. Et eksempel på et tværfagligt forløb kunne være arbejdsmiljø, hvor biologi fx ville kunne samarbejde med dansk, samfundsfag og historie.

Overordnede problemstillinger (biologi)

Arbejdsmiljø: Hvordan undersøger man, om de stoffer, vi bliver udsat for, kan skade os? Er det rimeligt at anvende forsøgsdyr i denne forbindelse? Hvor sikkert er det at bruge resultaterne fra dyreforsøg til at fastsætte grænseværdier for mennesker?

Præsentation

'En epidemi af røg' handler om tobaksrygning. Det globale tobaksforbrug er stadig stigende, selvom man siden 1950'erne har været klar over de sundhedsskadelige konsekvenser af tobaksrygning. Tobaksindustrien klarede oprindeligt problemet ved bl.a. at bruge penge til forskning. Man erklærede desuden, at rygning næppe var et problem for folkesundheden: ”Der var tvivl om, hvorvidt det entydigt var påvist, at der er en sammenhæng mellem rygning og fx lungekræft”. Fra 1965 skulle alle cigaretpakker i USA dog have et stempel: ”Rygning kan skade dit helbred”. Det er nikotinen, der skaber fysisk afhængighed. For at øge denne virkning begyndte man i 1960'erne at tilsætte ammoniak til tobaksbladene. Dette bevirkede en mere effektiv frigørelse af nikotin, når man røg. I 1981 påvistes en sammenhæng mellem passiv rygning og lungekræft. I løbet af 1990'erne kom industrien i alvorlige problemer, bl.a. på grund af en række frigivne, hemmelige dokumenter samt en kongreshøring, hvor flere af tobaksindustriens topledere benægtede, at nikotin skaber afhængighed. Udtalelserne blev senere vendt imod dem i en effektiv anti-rygekampagne. Antallet af rygere falder i dag voldsomt i den vestlige del af verden. Man satser i øjeblikket på nye markeder, især Kina og Indien – Kina aftager i dag en tredjedel af produktionen.

Idéer til undervisningen (samfundsfag/historie)

Tobaksindustrien anses for at være én af de mest indflydelsesrige industrier i verden, ikke mindst i USA og Europa. Det er dog også karakteristisk, at tobaksindustrien i dag taber terræn på de traditionelle markeder, men også at den har været i stand til at erobre nye markeder, ikke mindst i Kina og Indien. Hvad har været afgørende for, at tobaksindustrien har klaret sig så godt med enorme overskud, og hvad har været afgørende for, at tobaksindustrien er trængt i defensiven – ikke mindst i USA og Vesteuropa?

Idéer til undervisningen (biologi)

'En epidemi af røg' kan indgå i biologiundervisningen på alle niveauer i undervisningsforløb, der vedrører lunger, kræft, åreforkalkning, blodpropper, nervesystemet, nikotin. I et tværfagligt forløb om emnet rygning kan biologi samarbejde med kemi, dansk, samfundsfag og mediefag.

Overordnede problemstillinger (biologi)

Hvorfor kan man ikke bevise noget inden for det naturvidenskabelige område? Hvordan undersøger man giftvirkning af et stof (fx nikotin)? Hvordan udfører man store befolkningsundersøgelser, der fx skal kunne påvise (eller afvise) en sammenhæng mellem tobaksrygning og lungekræft?

Præsentation

'Hullet i himlen' handler om ozonhullet; men programmet handler også om, hvordan videnskaben kom til at spille en rolle for løsningen af et miljøproblem, som man faktisk ikke anede eksistensen af. To amerikanske forskere lancerede i 1974 en teori om, at freon – det populære navn for CFC-gasser – nedbrød klodens ozonlag, hvilket bl.a. ville betyde en foruroligende forøgelse af antallet af hudkræfttilfælde. CFC-industrien gik til modangreb og anklagede de to forskere for at være dommedagsprofeter. Freon blev på dette tidspunkt brugt i bl.a. køleskabe og spraydåser.

Problemet var at bevise, at teorien var korrekt, og det var ikke nogen nem opgave før computermodellernes tid. Målinger på Sydpolen viste imidlertid, at 99 % af CFC-gasserne forblev i atmosfæren og steg op i stratosfæren og blandede sig med laget af ozon. Den amerikanske rumfartsorganisation, NASA, deltog i (efter)forskningen, og i 1978 forbød man CFC i spraydåser i USA. Imidlertid viste nye målinger på Sydpolen, at der var gået hul på himlen, og det lykkedes også at fremvise ”den rygende pistol”: Det var klorgasserne, der nedbrød ozonlaget! Et totalt forbud mod disse har på sin vis løst problemet, men ozonhullet er der stadig, og først om 50-100 år er det lukket. En gigantisk miljøkatastrofe blev formodentligt afværget i tide.

Idéer til undervisningen (samfundsfag/historie)

Det er en omfattende problemstilling at undersøge, i hvilken udstrækning videnskaben bidrager til at løse klodens miljøproblemer, men historien om CFC-gassernes betydning for ozon-hullet og verdenssamfundets forbud mod brugen af disse er et godt eksempel på videnskabens betydning. Diskutér, hvilken rolle naturvidenskaben og andre videnskaber spillede i denne sag.

Idéer til undervisningen (biologi)

Den ultraviolette stråling kan både igangsætte det oprindelige liv og være en risikofaktor for livet i dag. Strålingen kan dræbe mikroorganismer og øge vores risiko for hudkræft. 'Hullet i himlen' vil kunne bruges på flere niveauer af biologiundervisningen, fx i forbindelse med hypoteser om livets opståen på jorden og mutagens virkning på arveanlæggene.

Overordnede problemstillinger (biologi)

Hvordan er ozonlaget opstået, og hvorfor er det overordentlig vigtigt, hvis livet på jorden skal kunne fortsætte i sin nuværende form?

Præsentation

'Den udødelige gift' handler om PCB – et stof, der har været anvendt siden 1927. Anvendelsesområdet er meget bredt, men stoffet har dog især været brugt inden for el (”flydende isolering”). En tidlig undersøgelse af indholdet af DDT (et beslægtet stof, anvendt som insektbekæmpelsesmiddel) hos mennesker viser samtidig høje koncentrationer af PCB. Stofferne akkumuleres i naturens fødekæder og findes i højest koncentration hos mennesker og store rovdyr. En forureningsulykke med stoffet i Japan peger på fosterskadende virkning. Der observeres mange forskellige skader på dyr, der har været udsat for større optagelse af bl.a. PCB: ringe reproduktionsevne og kønsforstyrrelser. Eksponering af PCB hos spædbørn resulterer ifølge undersøgelser i problemer med korttidshukommelsen og senere i tilværelsen med indlæringsproblemer og en IQ under middel. En undersøgelse af PCB-niveauet hos inuitter viser meget høje koncentrationer som følge af ophobning i de dyr, inuitterne især har levet af. I 1990'erne har de fleste lande forbudt anvendelsen af PCB og beslægtede stoffer. PCB er dog stadig til stede i tusindvis af elektriske installationer, og nedbrydningstiden er meget lang.

Idéer til undervisningen (samfundsfag/historie)

Brugen af PCB er et godt eksempel på et miljøproblem, der overskrider landegrænser. Dyrene og befolkningerne i de arktiske egne lider under PCB-giften, der forårsager kønsforstyrrelser og problemer med reproduktion. Der findes mange andre eksempler på grænseoverskridende miljøproblemer, men det er vanskeligt at gøre noget ved disse. Diskutér, hvem der kan gøre noget ved disse problemer, som jo alle på sigt vil true menneskeheden. Diskutér også, hvordan man kan gøre noget ved dem.

Idéer til undervisningen (biologi)

'Den udødelige gift' kan anvendes i biologiundervisningen på alle niveauer (men er nok specielt velegnet til A-niveau), idet den indeholder centrale økotoksikologiske problemstillinger: bioakkumulation og biomagnifikation. Man kan i undervisningen komme ind på pesticider og kønsforstyrrende stoffer. I et tværfagligt forløb kan fx biologi, kemi og dansk samarbejde samarbejde om at undersøge mennesket som en truet art.

Overordnede problemstillinger (biologi)

Hvordan undersøger man, om de stoffer, vi bliver udsat for, kan skade os? Er det rimeligt at anvende forsøgsdyr i denne forbindelse? Hvordan undersøger man befolkningens belastning af miljøgifte, og hvilke konsekvenser kan man tænke sig en sådan undersøgelse kan have?

Præsentation

'Den sidste antibiotika' handler om antibiotikaresistens. Antibiotika er nogle af de bedste våben, vi har imod bakteriefremkaldte infektioner. Stofferne fik kolossal betydning under Anden Verdenskrig og i tiden derefter. Mindsket virkning skyldes bl.a., at stofferne efterhånden også bruges til harmløse småinfektioner. (fx hudcreme med antibiotika). Fra slutningen af 1940'erne anvendes antibiotika som tilsætning til husdyrfoder (”vækstfremmere”). Nu begynder der at opstå problemer med antibiotikaresistens, der en række år senere bevirker, at en del mennesker ikke kan kureres for deres infektioner. Resistensen er sandsynligvis opstået blandt bakterier hos de husdyr, der har fået vækstfremmere. På grund af udvikling af nye typer antibiotika kan man dog stadig behandle de alvorligste infektioner.

Der påvises nu multiresistente bakterier: Bakterier, der er resistente over for flere antibiotika og derfor meget vanskelige at udrydde. Fremstillingen af nye antibiotika er langsom i dag, hvor de fleste stoffer er fundet. Det betyder, at man nu kun har få muligheder for at behandle multiresistente infektioner. Omkring 2006 er der forbud i EU mod anvendelse af antibiotika som vækstfremmere. Der er dog stadig et udbredt misbrug bl.a. i form af overflødig behandling af mennesker med sygdomme, der ikke kan kureres af antibiotika, fx forkølelse (virus). Man kan frygte, at vi igen bevæger os ind i en tidsperiode, hvor infektionssygdomme får stor betydning for dødeligheden.

Idéer til undervisningen (samfundsfag/historie)

Redegør for de problemer i det danske samfund, der er forbundet med en overdreven brug af antibiotika. Diskutér, hvad regeringen og Folketinget kan gøre for at imødegå disse problemer. Inddrag også gerne EU’s rolle i denne diskussion.

Idéer til undervisningen (biologi)

'Den sidste antibiotika' er relevant i biologiundervisningen på alle niveauer i forbindelse med områder som resistensudvikling generelt, infektionssygdomme, virus og bakterier, immunsystemet, vaccination og antibiotika. Sammen med fx fysik, dansk og religion kan man i et tværfagligt forløb undersøge menneskehedens udslettelse, da nogle forskere mener, at infektionssygdomme er én af de allerstørste trusler mod menneskeheden. 

Overordnede problemstillinger (biologi)

Sundhed og sygdom: Hvad er sundhed (udover fraværet af sygdomme)? Har bakterier overhovedet en funktion i naturen?