Fra filmen ''Er der en indfødt Slesviger her?' (1920).

Genforening eller adskillelse? Hvor går grænsen mellem de to? Afstemningen om det der på dansk kaldes genforeningen i 1920 er en af de første begivenheder, der er gennemdokumenterede på film i dansk historie. Her kan du finde inspiration til, hvordan du kan gå til genforeningen i undervisningen med film, tidslinje og temaer fra Filminstituttets historiske streamingsite ’Danmark på film’.

Alt materialet blev lavet i anledning af 100-året i 2020 for genforeningensafstemningen i 1920.

Tidslinje og temaartikler:

På 'Danmark på film' kan du finde følgende, der kan bruges til et forløb om Genforeningen:

• To temaer, skrevet af eksperter med filmkorpus og tekst, om forholdene for både det tyske og danske mindretal
• En historisk tidslinje, der kan bruges til at skabe overblik over begivenhederne op til, under og efter genforeningen

Ud over temaer og tidslinjen indeholder sitet desuden et større antal film og klip, der kan tilgås ud fra en problemorienteret tilgang.

Forslag til filmklip og problemorienterede tilgange:

Den nationale fortælling:

I mellemkrigstiden arbejdede både den danske stat og det danske mindretal syd for grænsen intens med at styrke tilknytningen til Danmark og vise, hvor meget bedre forholdene i Sønderjylland var blevet efter genforeningen med Danmark. Filmmediet var med til at styrke den fortælling. Et veloplagt emne i forbindelse med Genforeningen er derfor, hvordan de levende billeder kan være med til at definere og udviske grænser. Her er klippene 'En Sønderjysk Rundtur' og 'Tysk arbejde i Nordslesvig' særligt relevante.

Forslag til problemformuleringer

Brug evt. filmene til at tale om følgende:

• På hvilke måder har mindretallet været med til at redefinere vores forhold til vores naboer fra krig til sameksistens?
• Er der forskel på geografiske og kulturelle grænser?
• Hvordan kan man bruge levende billeder til at vise en moderne nationalidentitet?
• Hvordan har man brugt historieske mindesmærker til at fortælle om forholdet til grænsen og ideen om nationalidentitet?

Fra filmen: 'Sønderjyske børns ferierejse til Danmark', 1922

I klippet fra filmen ’Sønderjysk Rundtur’ fra 1934 kan man for eksempel se et kamera filme fra en bil i høj fart. Først ser vi, hvor ujævnt og dårligt vedligeholdt vejen er. Derefter klippes der til det anlægsarbejde, der sættes i værk for at forbedre infrastrukturen i landsdelen.

Klippet demonstrerer nation building subtilt og uden ord. Det samme går igen i klippet ’Tysk arbejde i Nordslesvig’, hvor man ser det tyske mindretals kvinder pakke julepakker til de tyske tropper ved Østfronten. Uden ord defineres grænsen i levende billeder.

Identitetsskabelse i grænselandet:

Mange af filmene om genforeningen kredser om spørgsmål om identitet og viser mindretallenes liv på begge sider af grænsen, før, under og efter den anden verdenskrig.

Istedløvens omskiftelige skæbne i filmen ’Istedløven flyttes til København’ fra 1945 er et godt eksempel. Istedløven var en skulptur, som danskerne havde samlet penge ind til, som skulle stå som mindesmærke for de faldne fra slaget på Isted Hede i 1850 på Flensborg Gamle Kirkegård. Efter opstillingen i 1862 nåede den kun at stå i to år, før den efter danskernes nederlag i krigen i 1864 kom med til Berlin, som tysk krigsbytte. I 1945 efter Tysklands kapitulation blev den repatrieret tilbage til Danmark af de amerikanske styrker på privat dansk initiativ, og i september 2011 leveret tilbage til den oprindelige placering i Flensborg.