I Danmark er jeg født Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Særfagligt
  • Tværfagligt
  • Litteratur og links

Om filmen

Filmens titel henviser til H.C. Andersens nationalromantiske sang fra 1850. Stoltheden over sine nationale rødder, som den kommer til udtryk i den danske natur med dens flora og strande og ikke mindst det danske sprog er her overført til en dokumentarfilm om dansk. H.C. Andersen fremhæves flere gange som et forbilledligt eksempel på en dansker, der i sin sprogpraksis som forfatter igen og igen har vist rigdommen, variationen og udtryksfuldheden i det danske sprog.

Med deltagelse af 45 danskere, deriblandt Hendes Majestæt Dronningen, får vi gennem bl.a. korte biografiske glimt fra deres liv, lokale anekdoter og sange en helt enestående mulighed for at opleve variationen i det danske sprog. Sprogets forskellige dialekter hentet fra landets enkelte regioner kan høres, og man kan efter eget valg fordybe sig i den dialekt, som hører til ens egn.

Filmen har måske en snæver faglig anvendelse, men dens karakter af en slags opslagsværk i lyd og billeder lægger til gengæld op til en bred, dynamisk og ad hoc anvendelse indenfor danskfaget. Det er en film, som ud fra sit sproglige materiale og sin form giver publikum – i alle aldre – en helt fundamental lyst til at arbejde med det danske sprog på en meget levende måde.

Foto: Adam Philip og Dan Holmberg / Cosmo Film

Særfagligt

Dansk: Det sproglige stofområde

Filmens materiale lader sig anvende bredt i dansk, dvs. både ift. det sproglige og litterære stofområde. Hvis man ser nærmere på det første, vil det umiddelbart være interessant at inddrage filmen i sproglige forløb, hvor man arbejder med sprogsociologi (dialekter, regionalsprog og rigssprog).

Filmens talrige eksempler på en levende brug af dialekter er i sig selv et fint oplæg til at tilegne sig en større viden om det danske sprog, samt de geografiske og sociale betingelser for dialekterne og sociolekterne. Sproglige variationer i form af dialekter og sociolekter kan udbygges med fænomener som tosprogethed.

Desuden kan dele af filmen levere råstof til forløb, hvor emnet er sprogpsykologisk vinklet. Fagbilaget nævner fx sprogpsykologiens interesse i at forstå sprogbrugen og her især forholdet mellem afsender og modtager. Det sprogpsykologiske aspekt er også aktuelt, hvis man kobler sproget, sprogbrugen og dens betydning for sprogbrugerens identitet.

Her rummer filmen et fint eksempel hentet fra Sønderjylland, hvor en ung pige oplever, at hendes dialekt støder sammen med omverdenens opfattelse af, hvad sproglige standarder skal være. Hun føler sig anfægtet på sin identitet og integritet. Her ligger fagligt stof til megen diskussion og inspiration til at skabe en større bevidsthed om sprogbrug i praksis (i sammenhæng med kulturelle og sociale normer) – generelt og mere specifikt i forhold til den enkelte sprogbruger.

Foto: Adam Philip og Dan Holmberg / Cosmo Film

Dansk: Det litterære stofområde

Man vil med filmen kunne arbejde særskilt med den enkelte dialekt. I forbindelse med læsning af ældre tekster af fx Steen Steensen Blicher kan man med stor fordel lade det sproglige og dialektale indgå som et supplement til den tematiske tekstanalyse.

Man kan således også forholdsvis let overvinde elevernes forbehold overfor at møde noget fremmedartet, fordi filmen giver mulighed for at få en meningsfuld forklaring på det, som på nogle umiddelbart virker forbistret fremmedartet. På denne måde bliver filmen brugt som det inspirerende og moderne opslagsværk, den er.

Niveauer

Filmen kan bruges løbende og i større eller mindre grad på alle klassetrin.

Foto: Adam Philip og Dan Holmberg / Cosmo Film

Tværfagligt

Filmen er helt oplagt at bruge i grundforløbet i 1.g. 'I Danmark er jeg født' vil være en sikker succes i forløbet om almen sprogforståelse. Dette gælder især for begyndelsen (med undertekster slået fra), hvor de forskellige dialekter flettes sammen i en oplæsning af H.C. Andersens eventyr 'Den lille Pige med Svovlstikkerne' er en overbevisende demonstration af både de forskellige dialekter og den store variation inden for sproget. 

Brugen af ca. 45 informanter om det danske sprog virker tillokkende, fordi deres forskellighed også i andre henseender end det sproglige tilbyder en mangfoldighed til brugerne og også giver plads til brugerne selv og deres særlige sprogbrug.

Foto: Adam Philip og Dan Holmberg / Cosmo Film

Litteratur og links

Bent Christensenm.fl.: "Babelstårnet", Gyldendal 2005

Line Andersen: "Almen sprogforståelse", Dansklærerforeningen, 2005

Anne Marie Heltoft m.fl.: "De sproglige rødder – træk af europæiske sprogs historie", Dansklærerforeningens Forlag, 2006

Filmen indgår i DFI-undervisningsmaterialet "Fire danmarksfilm"