Helsvenskeren Måns og nysvenskeren Roro, der har sine rødder i Libanon, samler i ro og mag cigaretskod, hundelorte og andet skidt op i parkforvaltningens regi i en mellemstor, ikke navngiven by et sted i Sverige. De slapper gerne af i solen på en græsskråning, filosoferer stille og roligt over deres utaknemmelige slid som parkarbejdere og livet i al almindelighed. Måns og Roro er to cool fyre der ikke hidser sig unødigt op og heller ikke gerne afslører deres allerinderste tanker, spekulationer eller problemer for hinanden. Til sidst kan Måns dog ikke holde sig. Det må ud. Dette at han ikke kan få rejsning, at han ikke kan "få dicken op", som Måns udtrykker det. Til trods for, at han elsker sin kæreste Jenny. Og til trods for, at han og Jenny spiller rollespil for at hjælpe Måns i gang. De lader, som om Måns er naboen ovenpå, der ringer på hos Jenny for at låne kaffe, hvorpå hun giver ham seksuelle tilbud. Men det hjælper ikke. Det hele begynder at blive svært, og til sidst letter Måns sit hjerte for Roro. Har han måske nogen tips? Det har han. Roro tager Måns med hen til en libanesisk slægtning, der prøver med lidt hokus pokus af forskellig art. Men nej. I sin desperation beslutter Måns sig for som en sidste udvej at købe en vakuumpumpe i en pornobutik. Selvom det godt nok er Roro, der må gå ind og købe den. Men pumpen gør hverken fra eller til; Måns kan stadig ikke. Og det er slut med Jennys tålmodighed.

Parallelt med dette tragikomiske tissemandsproblem foregår der et forsøg på at få Roro gift med Yasmin. Arrangørerne af det arabiske fornuftsægteskab er Roros far, der bare kaldes Farsan, og Yasmins bror Paul, der er en statusfikseret pizzeriaejer. Roro og Yasmin har aldrig mødt hinanden før og vil absolut ikke giftes med hinanden. At Paul truer med at sende Yasmin tilbage til Libanon, hvis de ikke gifter sig, komplicerer dog sagen og gør det svært for Roro uden videre at afvise ægteskabsmæglerne. Det er heller ikke helt let for en ung libanesisk mand at sætte sig op mod sin far, hele familierådet med farmor som dominerende skikkelse og mod en stærk tradition. Måske ville Roro ikke engang prøve på det, hvis han ikke allerede havde en kæreste, den svenske Lisa. Hende har han hidtil ikke turdet præsentere for sin familie, og under de nuværende omstændigheder kan han slet ikke gøre det. Til trods for at Lisa begynder at blive mistænksom og antyder, at Roro er fuld af fordomme og, værst af alt, bare udnytter hende og leger med hendes følelser.

Foto: Memfis Film

Mens bryllupsforberedelserne er i fuld gang, fører en stribe uforudsete begivenheder til, at også Måns og Yasmin møder hinanden. Og for at det ikke skal være løgn, havner Måns i spjældet efter at være gået amok i lejligheden, fordi Jenny er rejst. Og da han sidder der i cellen og tænker på Yasmin, sker der det, han forgæves har ventet på i uger. Nu behøver Måns hverken rollespil, hokus pokus eller vakuumpumpe.

I mellemtiden har bryllupsgæsterne bænket sig. Alle er i deres fineste stads, og forventningerne er store. Der er kort og godt feststemning. At alle ved besked om, at festens hovedpersoner ikke er så begejstrede for den forestående ceremoni, ændrer ikke sagen. Ægteskabet er jo til fordel for begge familier: Roro bliver gift inden for sin egen kulturkreds, og Yasmin slipper for at rejse tilbage til Libanon. Yasmin har bøjet sig og venter på sin brudgom. Men da Roro dukker op, er han i selskab med en for gæsterne ukendt pige. Det er selvfølgelig Lisa, og Roro meddeler nu den lamslåede forsamling, at han elsker hende. Følelserne kommer i kog, og det kommer til voldsomme tumulter. Under kaosset forlader Roro og Lisa festlokalerne sammen med Måns og Yasmin, der har indset, at de er som skabt for hinanden. Roros far følger efter dem for at lære Roro at makke ret, men han tøver, overvejer hastigt situationen på ny og indser så, at kærligheden følger sine egne love. Den unge kvartet suser af sted i bilen mod en fremtid, de selv vælger.

'Jalla! Jalla!' er en film, der vil underholde sit publikum og få os til at grine højt. Men instruktøren Josef Fares vil mere end det. Han vil også skildre konsekvenserne af de gnidninger, der hver dag opstår mellem mennesker med forskellig baggrund i et Sverige, hvor levevis og kulturmønstre er blevet ændret radikalt på grund af immigration. Han vælger dog at skildre denne hverdag med dens små fortrædeligheder og misforståelser uden at problematisere og forsøge at være "pædagogisk". I Fares' filmverden er det en selvfølgelighed, at en "svensker" og en "indvandrer" er bedste venner, der ikke oplever kulturchok indbyrdes, men accepterer deres forskelligheder og bevidst eller ubevidst ser dem som aktiver, når de finder et fælles sprog med rødder i international populærkultur. Man kan overveje, om dette giver et sandere billede af virkeligheden end den problematisering af omgangen mellem svenskere og indvandrere, der ofte fremhæves i massemedierne.

• Hvilken betydning har valget af komediegenren og hovedpersonernes venskab med hinanden for vores opfattelse af filmens problemstillinger?
• Journalisten Henrik List skrev i sin anmeldelse i Berlingske Tidende: "Forhåbentlig bliver den et hit også blandt danske politikere, journalister og såkaldte eksperter, der konstant hyler op om islamiske tørklæder, asylansøgere, kriminelle ghettoer og "truslen mod dansk kultur," mens virkeligheden langsomt overhaler dem indenom." Hvad er filmens udsagn i forhold til bekymringer om manglende integration og "truslen mod den danske kultur"?
• Hvordan behandles nydanskere i medierne. Undersøg, i hvilke sammenhænge nydanskere optræder, og hvor hyppigt medierne bringer historier om nydanskere? Hvordan afspejler mediernes behandling virkeligheden? Hvordan påvirker mediernes sprogbrug, vinkling og pladsforbrug vores bevidsthed og holdninger til nydanskere?

Foto: Memfis Film

Et diskussionsemne, der trænger sig på, når man ser 'Jalla! Jalla!', er arrangerede ægteskaber og det, at man i nogle kulturkredse opfatter det arrangerede fornuftsægteskab som en uundværlig institution. Man stiller sig uvilkårligt det spørgsmål, om det er muligt at begrænse et individs personlige frihed og egen vilje i en så vigtig beslutning. Men man kunne også fremføre det ræsonnement, at den romantiske kærlighed i nutidig vesterlandsk betydning ikke er et tilstrækkeligt stabilt grundlag for at holde sammen på en familie, en klan eller en stamme.

Tæt knyttet til den diskussion er de forskellige kulturers opfattelse af familiens funktion. I 'Jalla! Jalla!' har Roros libanesiske familie, på godt og ondt, en stor betydning i hans liv, mens forældre og bedsteforældre tilsyneladende ingen rolle spiller for Måns.

• Filmen åbner for en diskussion af det romantiske ægteskab og familiestrukturens betydning og deres eventuelle sammenhæng. Inddrag spørgsmål som:
  • Er det en menneskeret selv at vælge, hvem man vil giftes med?
  • Fordele og ulemper ved arrangerede ægteskaber?
  • Er det muligt og ønskeligt at lovgive mod arrangerede ægteskaber, eller skal man acceptere dem som en del af en anden kultur?
  • Hvilken rolle spiller familien i den moderne danske kultur?
  • Er filmens skildring af forskellen på Måns og Roros forhold til deres familier afspejlinger af virkelige kulturelle forskelle?
  • Fordele og ulemper ved stærke familiebånd?
  • Findes der en sammenhæng mellem familiens betydning og synet på ægteskab?
• Undersøg eventuelt i forbindelse med diskussionen den danske konteskt:
  • Hvornår bliver det romantiske ægteskab uden familiens indblanding almindeligt i Danmark?
  • I hvilke sociale lag eller sammenhænge har indgåelse af ægteskab haft særlig (fx økonomisk eller politisk) betydning?
  • Hvorfor ændrer disse forhold sig?
  • En vending som "en pige af god familie" var før i tiden almindelig. Hvad betyder denne vending, og ville man bruge den i dag?
• Instruktøren Josef Fares har brugt en stor del af sin familie i filmen. Det er hans storebror Fares Fares, der spiller hovedrollen som Roro, og deres far, der spiller filmens far, og også birollerne er besat med Fares slægtninge. Hvorfor har han valgt at bruge sin familie?

Problematikken angående arrangerede ægteskaber hænger sammen med forskellene på mænds og kvinders vilkår i de forskellige kulturer. Synsvinklen i 'Jalla! Jalla!' er hovedsagligt Roros og Måns'; det vil sige mandlig. Gennem disse to mænd møder vi kvinder fra to forskellige kulturer, dels de svenske kærester, Jenny og Lisa, der er selvstændige og handlekraftige kvinder, og dels Yasmin, der synes parat til at acceptere det liv, mændene har valgt til hende.

Måns' kæreste, Jenny, er en selvstændig kvinde, der er fuldstændigt ligeværdig med Måns. Med hans ord vil hun "bolle hele tiden", og som konsekvens af det bliver han impotent. Man kunne sige, at de gammeldags kønsroller her er byttet om. Først da Måns ser den libanesiske Yasmin, får han sin potens tilbage.

• Hvis ikke patriarken Roros far, havde skiftet standpunkt i sidste øjeblik, var det så sandsynligt, at Yasmin ville have vovet at trodse sin bror og traditionen? Hvilke konsekvenser ville det i så fald have fået for hende? Kunne kulturforskel i denne og andre dermed forbundne spørgsmål have været skildret tydeligere i filmen?
• Måns' potensproblem er en af filmens komiske omdrejningspunkter. Ville det være ligeså morsomt, hvis det var Jenny, der var frigid? Mænds problemer med mandigheden overfor ligestillede kvinder er et tilbagevendende emne i både journalistiske og fiktive sammenhænge. Kan man udlægge Måns' potensproblem som en holdning til denne problematik og i givet fald hvilken holdning?

'Jalla! Jalla!' er instrueret af Josef Fares, som er født i Libanon i 1977 og har boet i Sverige siden 1987. Filmen blev næsten omgående en publikums- og kritikersucces i biograferne. I februar 2001 havde filmen lokket over 700.000 svenskere i biografen, og den var dermed blevet en af de mest sete film produceret i år 2000. Samme år var der også premiere på en række andre film instrueret af unge filmfolk med rødder i andre lande, heriblandt 'Vingar af glas', 'Före stormen' og 'Det nya landet'.

Man har endda talt om en ny bølge af "indvandrerfilm", der måske kunne give den svenske filmindustri en opblomstring; en påstand og en konklusion, som instruktørerne dog selv i interviews og debatter har afvist som medieopfundne. De har hellere villet kalde det en tilfældighed og har påpeget, at tre-fire film næppe kan kaldes en bølge. Det er dog utvivlsomt et nyt fænomen, at en håndfuld film, der handler om liv og konflikter i det flerkulturelle Sverige, og hvis ophavsmænd også har bopælsret i andre lande, er blevet produceret og har fået premiere inden for så forholdsvis kort tid.

• Hvilken betydning har det for filmens tilgang til sin historie, at den er skabt af en andengenerationsindvandrer? Ville en dansker have skildret historien anderledes?
• I Danmark er det danske instruktører, som har behandlet indvandrerproblematikken i enkelte film som 'Sinans Bryllup' og 'Pizza King' (begge af Ole Christian Madsen) og dokumentarfilm som 'Ghettoprinsesse' og 'Fodbolddrengen'. Hvorfor ser vi ingen film fra andengenerationsindvandrer-instruktører?
• Hvilken betydning har det, at indvandrerproblematikken tages op i spillefilm?
• Hvilken betydning har det, at nydanskere bliver en aktiv del af det danske kulturliv?