Om filmen
I filmen 'Jeg taler til jer – John Kørners verden' er der lagt op til et kunstnermøde af den helt store slags. To markante skikkelser inden for henholdsvis (dokumentar)film og billedkunst mødes. I filmen følger vi kunstmaler John Kørner og filmmager Jørgen Leth i samtaler om Kørners arbejde i tidsperioden 2008-2012.
Jørgen Leth er instruktøren, der observerer Kørners arbejdsprocesser på nært hold gennem arbejdet med flere kunstprojekter. Som filmens titel antyder, så er det helt klare fokus på John Kørners arbejdsprocesser og hans kunst, og i langt mindre grad på Jørgen Leth. Dette gør filmen til en meget atypisk Leth-film. Helt væk er Leth som den subjektive fortæller, der er allestedsnærværende i udforskningen af mennesket. Leth indtager i stedet rollen som mindre medkarakter, samtalepartner, vidne og beundrer af Kørners værker. Dette virker fortrinligt og giver filmens udtryk en rolig, åben og observerende karakter. Kunstnerens arbejdsprocesser træder i den grad frem, hvilket gør filmen særdeles egnet til undervisningsbrug i billedkunst. Stort set alle filmens 57 minutter har en faglig relevans, der kan omsættes mere eller mindre direkte til faglig praksis i undervisningen.
Rent filmisk er 'Jeg taler til jer – John Kørners verden' bygget kronologisk op. Det håndholdte kamera bevæger sig nysgerrigt rundt om specielt Kørner, når han arbejder og taler til kameraet og beskueren. Vi får et indblik i de problemstillinger, der opstår undervejs i tilblivelsen af hans malerier – både af indholdsmæssig og mere teknisk/kompositorisk karakter. De diskrete spring mellem Kørners forskellige projekter er fulgt af mellemtekster i Jørgen Leths håndskrift (Leths signatur). Undervejs i Kørners arbejde får han fra tid til anden besøg af Jørgen Leth i sit atelier. Her bevæger kameraet sig mellem Leth og Kørner i samtale om de æstetiske overvejelser, man gør sig som kunstner. Filmens musikside består af stille klaver- og cellomusik, der komplementerer filmen visuelle, enkle udtryk på fremragende vis.
Særfagligt
Billedkunst C- og B-niveau
'Jeg taler til jer – John Kørners verden' egner sig rigtig godt til faget billedkunst på alle niveauer. Filmens styrke er dets store fokus på kunsten og kunstnerens arbejdsprocesser. Eleverne bliver straks konfronteret med Kørners værker og får et stort indblik i, hvordan Kørner arbejder med sit særegne visuelle udtryk.
Ifølge læreplanen for billedkunst C- og B-niveau er det en central del af fagets identitet, at eleverne skal opnå kompetencer i at kommunikere om og ved hjælp af visuelle udtryk. Eleverne skal ydermere opøve disse kompetencer gennem relevante æstetiske arbejdsprocesser, praktiske såvel som teoretiske.
”Jeg dykker ned i hans proces” skriver Leth indledningsvis i filmen om Kørner. Netop dette fokus på processen i kunsten er hele tiden relevant for eleverne i billedkunst. Især når de på et tidspunkt i forløbet skal arbejde med det større, individuelle eksamensprojekt. Her kommer processen til sin ret og bliver i den grad tydeliggjort. Under dette forløb bliver der stillet klare krav til eleven om at reflektere praktisk og teoretisk over deres arbejde. Eksamensprojektet dækker både processen og opgaveløsningen, research, valg og fravalg.
Man kan også vælge at fokusere på filmens mere ”praktiske” karakter – den tekniske tilgang til maleriet. John Kørner siger undervejs i filmen, at han afslører sine ”fabrikshemmeligheder”. Kørner arbejder ofte med sine meget store lærreder liggende på gulvet. På den måde kan han hele tiden bevare overblikket over maleriets komposition, mens han står op eller kravler på en stige. Samtidig kan han lettere kontrollere malingens ”udflydning” på det våde lærred. Kørner arbejder med lange pensler, dupper det våde lærred med køkkenrulle og maler til tider også med en kost. Det bliver tydeligt, at Kørner arbejder med en vis ”begrænset” palet, da det i mange værker er specielt komplementærfarverne violet og gul, der dominerer ("nordiske farver", som Kørner selv kalder dem).
I billedkunst skal eleverne også arbejde med forskellige analysemodeller, herunder formanalyse, betydningsanalyse og socialanalyse. I filmen følger vi processen omkring Kørners bidrag til udsmykningen af Frederik VIIIs palæ på Amalienborg. Her har han, som én ud af ti kunstnere, fået til opgave at lave en rumudsmykning i form af et stort maleri, der dækker en hel væg. Netop her vil det være essentielt at hive fat i den socialanalytiske synsvinkel, som har til formål at sige noget om, hvem værket betyder noget for i en historisk eller nutidig sammenhæng. Her kan vi stille spørgsmål vedrørende kunstproduktion, reception, participation og distribution. Det er yderst interessant, at Kørners oprindelige værk til palæet blev afvist af kronprinsparret, og at de rent faktisk havde indflydelse på det endelige værks motiv.
Endnu en vinkel på filmen er arbejdet med serier under et samlet tema. Undervejs i filmen stifter vi bekendtskab med flere af Kørners serier, heriblandt '16 dead problems in Afghanistan' (2008) og 'Kvinder til salg' (2011). Denne tematiske indgangsvinkel bliver ofte benyttet i faget billedkunst, og man kan bruge filmen som springbræt til at arbejde med serien som kunstnerisk praksis.
Tværfagligt
AT, Historie og Samfundsfag
'Jeg taler til jer – John Kørners verden' er ikke kun en film, der har en stærk særfaglig relevans. Den kan også benyttes i tværfagligt samarbejde med andre fag i gymnasiet. Historiefaget og i særdeleshed samfundsfag kan arbejde sammen omkring nogle fælles problemstillinger med billedkunst. Særligt er det John Kørners arbejde med serier, der nemmest kan flettes ind i et samarbejde.
John Kørner henviser ofte til sine malerier/værker som såkaldte ”problemer”. Det betyder, at problemet er en del af selve kunstens funktion. Kunsten skal stille os spørgsmål, så at sige levere problemer. I filmen griber Kørner fat i to problemstillinger, som man kan arbejde tværfagligt med. I serien '16 dead problems in Afghanistan' bliver den danske krigsindsats i Afghanistan behandlet. Serien består af 16 værker omhandlende de 16 danske soldater, der havde mistet livet i Afghanistan på daværende tidspunkt. Kunstens rolle i samfundet er blandt andet at være debatskaber, men også at skabe billeder og ord, der kan bearbejde og fortolke Danmarks nye rolle i verdenssamfundet.
'Kvinder til salg' er navnet på en anden serie, hvor emnet prostitution og trafficking bliver taget op. Serien består af 12 malerier og et antal grafiske værker. De har alle en kvinde i centrum, der inviterer til, at vi som beskuere reflekterer over de menneskelige aspekter ved kvindehandel og prostitution. I samspil med samfundsfag kan man belyse problemstillingerne omkring forbud mod prostitution, samt hvorvidt fordomme kan være medvirkende til en øget marginalisering inden for prostitution.
Forslag til klassearbejde
Arbejdet med farver i filmen
'Jeg taler til jer – John Kørners verden' kommer helt tæt på Kørners farvestrålende, koloristiske malerier. Farvevalget har en ofte dramatisk og følelsesbetonet effekt, der leder tankerne hen på ekspressionismen. Det dominerende farvevalg er i mange tilfælde gul og violet. Med inspiration fra John Kørners brug af den gule og violette farve kan eleverne skabe et værk med udgangspunkt i to farver. Eleverne kan hver især eller i klassen vælge, hvilke farver der skal bruges.
Arbejdet med serier
Mange kunstnere arbejder i deres kunstneriske praksis med serier. Det vil sige, at man producerer flere værker, som har den samme tematik eller det samme motiv. Dette gælder fx kunstnere som Claude Monet, Vincent Van Gogh, Andy Warhol, Georgia O’Keeffe og Mark Rothko.
Elevspørgsmål
- Find så mange eksempler, du kan, på kunstnere der har arbejdet med serier.
- Hvorfor tror du, at disse kunstnere arbejder med serier? Hvad er deres intention med det?
- Sammenlign det at arbejde med serier med ideen om kunstværket som et ”unikum” (fx 'Mona Lisa'). Hvad er seriens styrker og svagheder?
- Vælg i klassen ét overordnet emne eller en problemstilling, som alle skal forholde sig til i udarbejdelsen af en serie. Sæt gerne forholdsvis stramme ”regler” for, hvad jeres værker skal indeholde.
- Fremstil et maleri/tegning/collage, der skal indgå i en større sammenhængende serie.
Tema: Krig
Kunst har altid spillet en rolle i krig. Krigsfremstillinger har ofte haft en dobbelt funktion – både som kunst og som dokumentation, der skulle gengive krigens begivenheder.
Elevspørgsmål
- Find eksempler på krigsfremstillinger inden for kunstens verden, fx C. A. Lorentzen 'Slaget på Reden' (1802), Thomas Kluge 'Et kort ophold' (1995), Niels Bonde 'Guantanamo' (2007), Francisco Goya 'Den tredje maj, 1808' (1814), Pablo Picasso 'Guernica' (1937), Roy Lichtenstein 'Whaam!' (1963) mv.
- Udvælg i klassen fire af disse fremstillinger (med tidsmæssig spredning), som I vælger at fokusere på. Foretag en formanalyse og betydningsanalyse af disse værker.
- Sammenlign de fire værker, og vurdér, om der er sket en udvikling inden for denne genre.
- Hvordan maler John Kørner sig ind i denne tradition med sin serie '16 dead problems in Afghanistan'?
- Praktisk øvelse: Lav en parafrase over én af de krigsfremstillinger, som I fandt tidligere. En parafrase er:
1) En fri bearbejdning af en anden kunstners værk (kilde: Wikipedia),
2) ”Parafraser inden for billedkunsten handler om både at se bagud og fremad på én gang. At være bevidst om den kunst der er skabt og bruge den som afsæt for et nyt værk” (citat: Søren Elgaard, forord, 'Parafraser – Billeddialoger', Systime, 2003).
Litteratur og links
Artikler og Interviews
”Kunst og prostitution” af Jacob Lillemose
”Kørner og Krigen” af Lars Hvidberg (Berlingske)
”Kørners farve” af Nilo Zand (Berlingske)
