Filmen følger den danske fysiker Henrik Svensmark og hans forskning i solens indvirkning på klimaet. Filmen er bygget op således, at den præsenterer en idé/teori, og i løbet af filmen bliver der lagt flere og flere brikker, der til slut forklarer teorien videnskabeligt, således at teori, empiri og eksperimenter forenes. Vi præsenteres her for en ny teori om klima og klimaforandringer: Ændringer i klima kan tilskrives ændringer i solens aktivitet, og samtidig har skyer og vanddamp betydning for temperaturen på jorden.

Skyerne, og i særdeleshed de lavere liggende skyer, har ifølge Svensmark en væsentlig betydning. Processer i rummet kan have en betydning for klimaet, og det er denne nye opdagelse, der er omdrejningspunktet. Filmen kommer ind på kosmiske strålers betydning og fortæller, hvordan skiftende magnetisk aktivitet medfører et skift i skydække og dermed et skift i temperatur. Deres struktur og betydning studeres og beskrives.

Meget aktiv sol giver et varmere klima. Dette kunne opleves på jorden for tusind år siden, hvor der ikke fandtes iskapper på jorden. Når solen er inaktiv, bliver det koldere, som det var på jorden for fx 300 år siden (den lille istid).

Foto: Mortensen Film

Hvilken type skyer er det, der styrer klimaændringerne? Svensmark og hans team kommer frem til, at det er de lavere liggende skyer, der er afgørende, og som påvirkes af solens strålingsniveau. Jo færre lave skyer i atmosfæren, jo flere stråler når ned i atmosfæren og omdannes til varme og omvendt. Endvidere beskrives, hvordan skyer dannes omkring kondenseringskerner i atmosfæren. Skyer dannes på små partikler i atomsfæren, og disse partikler dannes af kosmisk stråling.

'Klimamysteriet' beskriver processen, hvor man begynder med at se på klimavariationer i et stort tidsperspektiv og undersøge geologiske data for at kigge på historiske klimavariationer. Dernæst kigger man på nutidens klima og kigger på de sammenhænge, der underbygger teorien. Filmen beskriver, hvordan en ny teori om et videnskabeligt emne vinder indpas i den gængse forståelse, og hvilke forhindringer en ny tolkning mødes med. Fra en mere eller mindre tilfældigt opdaget sammenhæng mellem skyer og temperatur beskrives, hvordan teorien trin for trin bliver undersøgt. Fra en teoretisk og statistisk sammenhæng beskrives, hvordan teori og empiri forenes. Forskellige parametre sidestilles, og nye sammenhænge opdages. Derfor er filmen et godt eksempel på, hvordan naturvidenskabelig forskning foregår. Eleverne ser derfor også et godt eksempel på videnskabeligt arbejde med et naturvidenskabeligt emne. Derfor kan filmen bruges i forhold til et forløb om naturvidenskabelig metode.

Filmens tema og indhold er en god modsætning til diskussionen om global opvarmning, som fokuserer på drivhusgasser og dermed den menneskeskabte globale opvarmning. Den vil kunne bidrage konstruktivt til en større diskussion af, hvad ægte eller sand videnskab er. Derfor er det en meget relevant film til alle niveauer i geografiundervisningen i gymnasiet og i naturfagsgruppen i HF.

Foto: Mortensen Film