Om filmen
'The Madrid Connection' er en dokumentarfilm om terrorbombningen af togene i Madrid d.11. marts 2004, hvor 191 mennesker døde.
Fokus i filmen er på de to hovedmænd, der selv efterfølgende begik selvmord, da politiet havde omringet deres tilholdssted.
Filmen er kronologisk opbygget, således at vi følger de to (Sarhane og Jamal, begge oprindeligt fra Tunesien) fra begyndelsen af 1990’erne, hvor de starter udviklingen hen mod den radikalisering, der gør det legitimt for dem at gennemføre deres handling.
Det, der måske særligt gør deres personlige historie så interessant, er, at de var så forskellige.
Sarhane var en pæn ung mand fra middelkassen, der nok var religiøs, men ikke ekstrem – og som kom til Spanien for at læse økonomi. Jamal flygtede derimod til Spanien fra Tunis, hvor han var anklaget for mord. Og han opbyggede også i Spanien en markant forbryderkarriere.
Deres historie bliver hovedsageligt fortalt via interviews med familiemedlemmer, venner, bekendte osv. På mange måder bliver man fanget af de personlige/sociologiske dimensioner i fortællingen om de to. Og på den måde virker filmen godt. Derimod kan filmen ikke bidrage voldsomt meget til at sætte den islamiske terrorisme ind i en større international politisk sammenhæng.
Gennem filmen er der små ”afbræk”, hvor man følger retssagen mod de 29 overlevne anklagede fra terrorcellen. Det giver lige et overblik, men heller ikke mere.
Særfagligt
SAMFUNDSFAG
På trods af filmens umiddelbare emne – terrorisme – vil filmen nok i langt højere grad rette sig mod et sociologiforløb. Af faglige mål, der kan dækkes, er: ”sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre”. Af kernestof kan man få dækket følgende: ”Identitetsdannelse og socialisation” og ”Social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandringer”. I et tema om "Socialisering til ekstremisme" kan man fokusere på følgende:
- Socialiseringsprocesser
- Subkulturer i et senmoderne samfund
- Kapitaler og habitus
- Social arv
'The Madrid Connection' rejser grundlæggende følgende overordnede spørgsmål: Hvordan ender en umiddelbart velfungerende ung mand og en narkohandler med at blive bagmænd for Europas på det tidspunkt værste terrorangreb?
Her kan det være relevant at se på selve subkulturbegrebet, og hvordan forskellige (sub-)fællesskaber i et samfund kan udvikle egne normer og værdier, der kan være i konflikt med mainstream-samfundets normer og værdier – og i visse tilfælde også de officielle love og regler.
Rent praktisk kunne forløbet gribes an på den måde, at der i klassen laves forskellige ”casegrupper”, der eksempelvis vælger at beskæftige sig med enten højre- eller venstreradikale grupper, radikale islamistiske grupper osv. Man kan bl.a. også inddrage fodboldhooligans som subkultur. Her vil målet så være, at der skal laves nogle sociologiske profiler af de forskellige subgrupper. Når arbejdsgrupperne har afsluttet deres undersøgelser, kan der laves en klassepræsentation, hvor man så efterfølgende kan diskutere mulige ligheder og forskelle mellem de forskellige subgrupper.
Tværfagligt
Filmen kan med fordel bruges i et tværfagligt forløb i samfundsfag og mediefag. Her kunne man arbejde med temaet "Mennesket i terrorristen" med følgende fokus:
- Hvordan ser vi på terroristen?
- Hvordan præsenteres terrorister i filmmediet?
- Hvordan præsenteres terrorister i nyhedsartikler og dokumentarmateriale?
Dette forløb tager i høj grad samme udgangspunkt som i det beskrevne særfaglige forløb. Men fokus flyttes lidt i retning af, hvilken betydning det har, hvordan vi ser på ”dem vi ikke kan lide”. Det kan have negative politiske konsekvenser, og det kan have negative sociale konsekvenser (social eksklusion). Omvendt kan en mere positiv/menneskelig beskrivelse af ”fjenden” have den modsatte virkning – at der måske skabes en gensidig forståelse henover umiddelbare kløfter.
Her kan både mediefag og samfundsfag bidrage med, hvordan man kan skabe og nedbryde fjendebilleder.
Links og litteratur
Flemming Balvig m.fl. ”Ungdomssociologi” Columbus 2002.
”Angrib, angrib, angrib!” (Kronik af Gretelise Holm) Information 3/10 2008.
SUPPLERENDE FILM
”Ekstremisme” DR2 Tema 16. oktober 2007 kl. 20:30 på DR2.
- en række undertemaer om forskellige typer af ekstremisme (religiøst og politisk – også i en historisk sammenhæng).
”Stilheden efter skuddene”, 2000.
- tysk film om en RAF-terrorist, der er gået ”på pension” i DDR – og hvordan hendes liv udvikler sig der, og betydningen af Murens fald for hende.