Om filmen
Filmen 'Mig og min næse' er en underholdende, oplysende og tankevækkende debatfilm om etnicitet og fremmedhad. Temaet er jo kendt; men filmen vinkler det på en overraskende og forfriskende måde.
Den benytter sig af en hel række velfungerende og opfindsomme tekniske og visuelle virkemidler, så dens i øvrigt alvorlige budskab bliver serveret på en humoristisk og varieret facon. Her skal især fremhæves filmens løbende brug af animation, som i kombination med en voice over, brug af fast motion og cirkusmusik virker afdramatiserende i forhold til den alvorlige problematik. Fortællerens tonefald veksler mellem det saglige og bevidst naive. Det vil med sikkerhed tiltale et ungt publikum, at filmen på den måde åbner op for, at publikum kan inddrage sig selv og deres egne overvejelser i forhold til filmens problemstillinger.
Problemet er Ziskas næse. Den er nemlig stor, stikker for langt frem og har et ørneagtigt knæk. Er det en romersk næse, en jødisk næse eller en persisk næse? Næsen og Ziskas mørke lød har påført hende megen smerte under opvæksten i form af mobning, og som voksen bliver hun udsat for tilråb som "jødesvin" og "perker, rejs hjem!".
Ziska er bosat i Danmark og har to børn med sin danske mand; men hun er født i Sverige og er svensk statsborger. Hendes far kom til Sverige fra Ungarn, og hendes mor var britisk statsborger og inder.
Ziska mener, at hvis hun får en ny næse, en "svensk" næse, så vil hun også få et meget bedre liv. Filmens åbne spørgsmål frem til dens slutning bliver derfor, om Ziska gør alvor af sin drøm om at få en ny næse. Hun vil – hører man plastikkirurgen udtale – ikke være den første, der har fået næsen opereret anderledes i håb om at falde bedre ind i det samfund, de enten er flygtet til, indvandret til eller vokset op i som 2. generationsindvandrere. Seeren lever med og håber inderligt, at den smukke Ziska vil beholde sin flotte næse!
Sideløbende med besøgene hos plastikkirurgen konsulterer Ziska en række eksperter for at få afklaret sin egen oprindelse: en statistiker, en ekspert i statsborgerskab, en ekspert i etnisk ligestilling og en molekylær antropolog.
Eksperterne er alle særdeles kyndige og hjælpsomme; men deres undersøgelser resulterer ikke i klarhed, tværtimod i et genetisk miskmask. Helt grotesk bliver det, da den skarpsindige unge antropolog på et geografisk kort viser, at de mange folkevandringer betyder, at det er helt umuligt at fastslå Ziskas genetiske oprindelse, for grækere er tyrkere, og perserne er jo ikke de rene persere efter Alexander den Stores besøg. Hans konklusion er, at det eneste sikre er, at Ziska oprindeligt er afrikaner – og det er vi for øvrigt alle sammen!
Ziska har fået nok! Hun beholder sin næse, for heller ikke de svenske dronninger havde svenske næser, også kongehusets næser er blandingsnæser.
Filmens morale er altså, at statsborgerskab, etnicitet og religion skaber kunstige skel mellem mennesker. Man kan ikke undgå at blive oprørt over, at fremmedhad kan afstedkomme et så lavt selvværd og en sådan undertrykkelse, at mennesker som Ziska er parate til at få opereret deres naturlige etniske træk bort.
Filmen er særdeles velegnet til på en humoristisk og oplysende måde at skabe debat i klasserummet. Den kan være med til at flytte grænser og nedbryde fordomme og vanetænkning, og den kan måske give os en følelse af forskellighedernes samhørighed.
Filmens helt afgørende fortrin er, at den kan indgå som materiale i flere fag. Her i vejledningen skrives om fagene dansk og mediefag, men fag som samfundsfag, biologi og psykologi kunne også komme på tale.
Særfagligt
DANSK
I dansk vil det være oplagt at bruge filmen i arbejdet med det mediemæssige stofområde. Her kan filmen indgå som et værk, et afrundet medieprodukt, og den kan bruges til at belyse visuelle udtryksformer. Dens blanding af dokumentar- og fiktionsgenrer vil gøre den særdeles velegnet til en nærmere analyse.
Filmen kan også indgå i et tematisk forløb om fx ”Norm og afvigelse” sammen med litterære tekster.
Endelig kan filmen fungere som optakt til en debat i klassen, der kunne videreføres i arbejdet med skriftlig og mundtlig fremstilling.
MEDIEFAG (C- OG B-NIVEAU)
Filmen er oplagt at inddrage i dokumentarforløb, hvor man arbejder dels med det genremæssige og her især de forskellige dokumentariske undergenrer, dels med de tidstypiske tendenser til opløsning af de genremæssige skel.
Filmen er en hybrid af den personlige, poetiske og klassiske dokumentar, men det hybride viser sig også ved, at filmen blander fiktion og fakta. Både i kraft af stærke dramatiserende træk og ved at blande animation og en traditionel dokumentaræstetik. I forlængelse af disse aspekter ved filmen er det oplagt at arbejde med, hvad de enkelte dokumentargenrer kan og hvilke fordele og ulemper, der er forbundet med disse hybridformer.
Tværfagligt
Det ligger lige for at inddrage filmen i tværfagligt forløb, da dens brede tilgang til emnet medfører, at forløbet vil kunne varetages af fagkombinationer på tværs af fakulteterne.
