Om filmen
De fleste af os kender billederne af og historierne om skibe, der bliver kapret af pirater ud for Somalias kyst. I Christian Sønderby Jepsens dokumentarfilm 'Min fætter er pirat' får vi et helt unikt indblik i nogle af de konkrete menneskeskæbner, der ligger bag disse billeder.
'Min fætter er pirat' handler om den 28-årige Nasib fra Somalia. Nasib kom til Danmark som uledsaget flygtning som 11-årig, da borgerkrigen i Somalia brød ud. Familien havde kun penge til at sende ét medlem ud af landet. Det blev Nasib, den yngste af otte børn. Nasib er vokset op på et asylcenter, er dansk gift og har tre børn. Han følger med i situationen og udviklingen i Somalia igennem sin kontakt med familien i Somalia og gennem sit arbejde som journalist på en tv-station for somaliere.
Da Nasib hører, at hans fætter Abdi vil være pirat, beslutter han sig til at rejse tilbage til Somalia for første gang, siden han ankom til Danmark. Han vil forhindre sin fætter i at tage på havet som pirat, men også finde et svar på, hvordan det er kommet så vidt på den egn, hvor han selv er vokset op.
Nasib får sat sine billeder af pirateriet i Somalia i perspektiv. Beskyttet af sikkerhedsvagter møder Nasib et Somalia præget af borgerkrig, nød og fattigdom. Et land med politisk kaos, en opløst retsstat præget af korruption og et fravær af økonomiske sammenhænge og sociale myndigheder. Han møder et land i armod, der på mange måder står uændret, siden han forlod det 19 år tidligere. Han møder i befolkningen også en frustration og vrede over de vestlige landes rovfiskeri, som har efterladt et lokalt fiskerierhverv i forfald og gjort piraterhvervet til et nødvendigt alternativ for at overleve.
Han møder sin fætter Abdi i et område af Somalia, hvor meget af pirateriet udgår fra. Adbi står med sit slidte tøj og et fortørnet ansigtsudtryk i stærk kontrast til Nasib, som fremstår nobelt klædt og med overskud. Filmen skildrer tæt Abdis hverdag. Den skildrer en modløs ung mand, der tygger khat og ikke har megen tiltro til fremtiden og de muligheder, der ligger foran ham. Han er fristet af et liv som pirat og dets hurtige indtjeningsmuligheder og beslutter sig for denne levevej. For Nasib viser det sig at være svært at overbevise Abdi om, at han skal droppe pirateriet. Og mens dagen for fætterens første togt nærmer sig, vokser ubehaget over Nasibs tilbagekomst til Somalia også hos de lokale klanledere.
Filmen er på samme tid spændende som en thriller og relevant som en nyhedsudsendelse. I skildringen af forholdet mellem de to fætre, Nasib og Abdi, får vi et unikt indblik i et meget omtalt internationalt piratproblem. Pludselig rykker forskellen mellem syd og nord, rig og fattig meget tæt på.
Særfagligt
Samfundsfag A
Filmen kan bruges i samfundsfag på A-niveau, hvor international politik indgår. Her er det faglige mål at "forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed."
En række kernestofområder kan behandles med filmen som case eller supplerende materiale. Dette gælder bl.a. ’Danmarks suverænitet og handlemuligheder’ og ’aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt’.
Filmen kan anvendes til at behandle internationale institutioners rolle – især FN’s – i løsning af konflikter. Efter pres fra adskillige nationer, herunder Danmark, er FN’s sikkerhedsråd nemlig trådt ind i sagen om piratforetagendet udenfor den somaliske kyst. Her anmoder FN alle lande, som har skibsfart ved denne kyst, om at bekæmpe pirateriet. Landenes retsgrundlag er FN’s havretskonvention, som forbyder sørøveri. FN foreslår i 2010, at der oprettes internationale tribunaler til pådømmelse af pirater, der er blevet taget til fange ud for Somalias kyst. Et tiltag som hilses velkommen af bl.a. Danmark, der ser det somaliske retssystem som upålideligt og nærmest ikke-eksisterende, men som så mange andre lande ikke ønsker at retsforfølge piraterne i Danmark, da man ikke aner, hvad man skal stille op med dem efter udstået straf.
Resultatet er, at få pirater retsforfølges, og at pirateriet fortsætter. Sikkerhedsrådet resolution er en styrkelse og fokusering af det FN-mandat, som den internationale overvågningsstyrke Task Force 150 allerede havde. Det nye mandat vil også give EU mulighed for at træde ind i piratbekæmpelsen med en indsatsstyrke.
Danmark har spillet en ikke uvæsentlig rolle i ønsket om at stoppe piratforetagendet. Danmark har bl.a. været med til at etablere en særlig Fællesfond til Modvirkning af Pirateriet ud for Somalias kyst. Fonden har bl.a. ydet støtte til at oprette politi og et fængselssystem i to selvstyrende og i pirathenseende vigtige områder i Somalia – Somaliland og Puntland – således at landet bliver i stand til at klare behandling af piratsager. Danmark bidrager også med krigsskibet Absalon. Danmarks udenrigspolitik og sikkerhedspolitik er oplagte områder at inddrage her.
Med filmens fokus på det enkelte menneske og Somalias placering i piratforetagende står de internationale institutioners reaktionsmønstre til diskussion. Filmen lægger op til, at pirateriet ikke løses bedst med retsforfølgelse og straf lokalt eller international intervention. Der lægges snarere op til, at problemet skal tackles indefra – i Somalia. Filmen efterlader seeren med en følelse af, at det internationale samfund snarere end at allokere ressourcer og vedtage lovgivninger i større grad skulle assistere i opbygningen af Somalia.
Litteratur og links
- Lone Sandholt et al., 2006: ”International Politik”. Gyldendal
- Hans Branner, 2007: ”Global Politik”. Columbus
