Om filmen
I filmen 'Moon Rider' bliver vi præsenteret for de udfordringer og kampe, som vejen mod en professionel cykelkarriere byder på. Vi følger cykeltalentet Rasmus Quaade i kampen mod udmarvende kraftanstrengelser og mentale udfordringer. Rasmus Quaade opfatter ikke sig selv som cykelrytter, men er alligevel villig til at gennemgå sportens mange pinsler. Filmen cirkler om den motivation, der driver Rasmus Quaade til at cykle for at ”komme så tæt på at dø som muligt”. Vi kommer med helt op på cyklen, når Rasmus Quaade gennemgår nærmest religiøst motiverede selvpinerier på sin enkeltstart, og vi kommer med ind på værelset, når de intense indtryk efterfølgende skal bearbejdes. For Rasmus Quaade føler sig ”lokket af sin krop”.
De rustikke billeder og filmiske virkemidler underbygger den historie, som hovedpersonen selv fortæller. En historie, hvor tilskueren føres til mørke afkroge af livet som cykelrytter, men også til den tilværelse, som giver Rasmus Quaade en mening med livet. Vi oplever de begivenheder, der former Rasmus Quaade som atlet og som menneske, og som i høj grad bidrager til hans eksistentielle overvejelser og identitet. Vi følger hans tanker om livet og om døden. Vi hører om hans dødsangst og tvivl, men også om de euforiske oplevelser, der opbygger hans identitet, mens han nedlægger landevejen med tiden som modstander. Euforien virker som hans umiddelbare drivkraft og det, som giver ham mod og vilje. Men den viser sig samtidig at være hans største modstander på vejen mod målet.
Filmen tegner kort sagt et benhårdt billede af de fysiologiske udfordringer, mentale kampe og driftige ekstaser, der motiverer og driver Rasmus Quaade frem mod målet – skønt hans mål ikke er entydigt defineret.
Tværfagligt
'Moon Rider' har kant og er en rigtig god case til mange forskellige typer af tværfagligt samarbejde, herunder særligt mellem samfundsfag, psykologi, religion, idræt og biologi. Filmens meget brede anvendelse medfører, at den har en begrænset faglig dybde og derfor kun i beskedent omfang bidrager til fagenes kernestof. Filmens styrke skal derfor findes i dens simple historie og dens evne til at skabe en tydelig ramme for elevernes videre arbejde.
Det er særligt tværfagligt samarbejde, hvor idræt indgår, at 'Moon 'Rider' har sin force. Således vil idræt under besvarelsen af de nedenstående spørgsmål arbejde med en overodnet og central del af kernestoffet, idet man naturligt arbejder med ”natur- og sundhedsvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige teorier om træning, livsstil og idrætsvaner” (uddrag fra fagenes bekendtgørelser er angivet med kursiv).
Eksempler på faglige vinkler, der behandles i filmen: samfundstendenser og det postmoderne samfund, tro og religion, eksistens, motivation, arbejdskravsanalyse og forbedring af præstationen, samt ekstremidræt og træningslære. Som følge heraf opstår der en række interessante tværfaglige spørgsmål :
- Hvad driver Rasmus Quaade så stærkt, at han gang på gang bringer sig selv ud i fysiske og mentale pinsler? Hvilken indre og ydre motivation er Rasmus Quaades væsentligste drivkraft?
- Hvilke samfundstendenser er med til at skabe grobund for ekstremidrætter og menneskets søgen efter grænser?
Besvarelserne af ovenstående spørgsmål kan tage afsæt i fagene idræt samt et samfundsvidenskabeligt eller humanistisk fag. Besvarelserne kan være med til at behandle og analysere emnet, så det kan sættes i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv.
Samfundsfag
Samfundsfag kan behandle det postmoderne samfunds betydning for individets jagt på sin eksistens. Et studie af Rasmus Quaade kan derfor være med til at ”sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre” og derved synliggøre individets ”identitetsdannelse og socialisation”.
Psykologi
Psykologi kan arbejde med eksistentialistisk psykologi, og hvordan Rasmus Quaade sanser, tænker, handler og udvikler sig under de givne livsomstændigheder. Forløbet åbner mulighed for, at psykologi kan analysere og beskrive, hvordan det postmoderne samfund påvirker Rasmus Quaade til at forstå sin egen eksistens og lysten til at cykle, til han dør.
Desuden kan psykologi arbejde med gruppepsykologiske processer og en analyse af Rasmus Quaades identitet. Eleverne skal forsøge at begrunde Rasmus Quaades ydre og indre motivation. Psykologi kan altså grundelæggende arbejde med at ”vurdere betydningen af historiske og kulturelle faktorer i forhold til menneskers adfærd”.
Religion
Religion kan bidrage til forståelsen af, hvordan myter og ritualer er med til at skabe såvel cykelsportens som Rasmus Quaades tro og identitet. Og gennem en ”videnskabelig, ikke-konfessionel baggrund beskrives og forstås religionerne og deres centrale fænomener i forhold til individ, gruppe, samfund, kultur og natur”. Religion kan således bruge et tværfagligt samarbejde til at fremhæve ”religionens nutidige skikkelse”.
Idræt
Idræt kan både indtage en naturvidenskabelig, samfundsfaglig og en humanistisk funktion. Faget kan gennem arbejdskravs- og kapacitetsanalyser analysere Rasmus Quaades fysiske udfoldelser for derved at belyse betydningen af den fysiske dimension i hans identitetsskabelse. Idræt kan også arbejde med psykologiske, sociologiske og samfundsmæssige dimensioner af ekstremsporten som et identitetsskabende middel. Rasmus Quaades indre og ydre motivation kan desuden blive analyseret. Idræt tager altså afsæt i at ”have en grundlæggende viden om udvalgte områder inden for den humanistiske og samfundsvidenskabelige idrætsteori med hovedvægt på danske forhold inden for idrætshistorie og idrætssociologi”. Et væsentligt udbytte af forløbet vil være, at eleverne kan ”analysere og reflektere over idrættens kulturelle værdier”.
Som led i besvarelsen kan fagene anvende en filmisk analyse, hvor citater og filmiske virkemidler underbygger de teoretiske vinkler, som fagene bidrager med, og et bidrag fra mediefag kan derfor også være fordelagtigt.
Idræt og biologi
- Hvilke fysiske anstrengelser gennemgår Rasmus Quaade, og hvordan kan han forbedre sin præstation?
I besvarelsen af ovenstående spørgsmål kan idræt lave arbejdskravs- og kapacitetsanalyser for at synliggøre de anstrengelser, som Rasmus Quaade gennemgår. Idræt vil herigennem arbejde med en ”grundlæggende viden om centralt arbejdsfysiologisk stof” og kan på baggrund af arbejdskravs- og kapacitetsanalysen ”analysere og vurdere fysisk aktivitet i et træningsmæssigt perspektiv”.
For at underbygge og udbygge idræts fysiologiske analyse kan biologi bidrage med en dybere fysiologisk forståelse af de krav, der stilles til Rasmus Quaades præstation, og give eksempler på, hvordan Rasmus Quaade kan optimere sin præstation. Arbejdet kan bero på essentielle elementer af kernestoffet i biologi, herunder:
- Optimering af energiomsætningen under arbejde:
- Opbygning og biologisk betydning af kulhydrater, fedtstoffer, proteiner og nukleinsyrer.
- Kulhydraternes intermediære stofskifte. - Doping og/eller hormoner (fx endorfiner, EPO, adrenalin og testosteron):
- Eksempler på anvendt bioteknologi
- Udvalgte dele af menneskets fysiologi, herunder muskler, blodkredsløb, åndedræt samt hormonelle og neurologiske reguleringssystemer - Opretholdelse af væskebalancen
- Udvalgte dele af menneskets fysiologi, herunder muskler, blodkredsløb, åndedræt samt hormonelle og neurologiske reguleringssystemer.
Litteratur og links
Tekster på tryk
- Kapitler fra ”Det ekstreme køn”, Hans Bonde, Hovedland, 2008
- "Ritualets genkomst – orientalsk kampkunst"
- "Tortour" - ”Sportens riter og myter”, Marianne Qvortup, Forum for idræt, 1992
- ”Forførelse eller voldtægt – til kritik af den ekspressive idræt”, Verner Møller, Mellem Terapi og Bevægelse, 1995
- ”Cykelsport og fremtidsoptimisme”, Verner Møller, Forum for Idræt, 2001
- ”Dopingdjævlen”, Verner Møller, Gyldendal, 1999
Tekster online
- Artikel fra Information, oktober 2010 ”Sport bygger på myte om kroppens renhed”
- Artikel fra Berlingske, juli 2013 ”Vi springer ud i ekstremsport som aldrig før”
- Artikel fra Jyllands-Posten, marts 2008 " 'Runners high’ er nu dokumenteret”
