Om filmen
'Olafur Eliasson: Space is Process' følger den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson i perioden 2001-2009 og giver et glimrende indblik i flere interessante aspekter af Eliassons kunst og samtidskunsten generelt. Filmens udgangspunkt er det krævende arbejde med to store projekter: De kunstige vandfald i New York ("The New York City Waterfalls", 2008) og en stor udstilling ”Take Your Time” (2008) på Museum of Modern Art (MoMA), New York.
Filmens kerne er bygget op, så vi følger i hælene på Olafur Eliasson i arbejdsprocessen fra den spæde skitse til det endelige produkt, og det er her, filmen finder sin styrke. Udover arbejdet i New York ser vi adskillige gange Eliasson i samarbejde med sine mange ansatte i Studio Olafur Eliasson i Berlin. Det er interessant at få dette indblik i en kunstners arbejdsprocesser og få lov til at se, hvor mange forhindringer der kan opstå undervejs, og hvor mange hensyn der skal tages (fx investorer og indhentelse af tilladelser), når kunstværker skal opføres eller udstilles.
Ud over ”The New York City Waterfalls” og ”Take Your Time” bliver vi præsenteret for en bred vifte af Eliassons andre projekter, fx installationer og fotoserier. Vi bliver således taget med på fotosafari i de storslåede islandske månelandskaber og bliver præsenteret for bl.a. ”The Weather Project” fra Tate Modern i London. Generelt er filmen smukt fotograferet, og man bliver på en meget behagelig måde ført igennem Eliassons projekter.
Eliasons egen stemme fungerer som voice-over. Han kommenterer og giver sin mening til kende omkring bl.a. rumopfattelser, sine egne værker og samtidskunsten generelt. Enkelte gange bliver dette til mere eller mindre uforståelige postulater, mens det de fleste gange er glimrende udsagn som sagtens kunne tages op i en undervisningssituation og bruges som udgangspunkt for spændende diskussioner.
Ind imellem alt dette henvender Eliasson sig flere gange direkte til kameraet for at illustrere bl.a. opfattelse af rum og farver med optiske effekter. Eliasson stiller sig fx op med en papplade med en orange cirkel på og beder os kigge på den, hvorefter vi efterlades med den komplementære farve, når han fjerner pladen igen. Det skaber en god afveksling i filmen, der til tider dog godt kan fremstå en anelse lang.
Særfagligt
BILLEDKUNST
I lærerplanen for billedkunst (både C- og B-niveau) er der krav om, at eleverne skal arbejde med visuelle udtryk som værende afhængige af tid, kultur og individ. Samtidig er der krav om praktisk og teoretisk arbejde med både installation og samtidskunst, samt praktisk og teoretisk arbejde med skabende processer (HF læreplan C). Her egner Olafur Eliasson: Space in Process' sig glimrende. Den kan med lethed bruges både som introduktion til et mere generelt forløb omhandlende samtidskunsten eller mere specifikke kunstnerforløb omhandlende Olafur Eliasson kunstneriske oeuvre. Netop Eliassons egne udsagn omkring samtidskunstens meget fremtrædende stillingtagen til mødet mellem værket og beskueren og beskuerens egen deltagelse i værket gør den til et oplagt valg i undervisningsøjemed.
Ydermere er der på STX B-niveau krav om mindst ét af følgende principper: kunsthistoriografi, museologi og kuratering, hvor filmen også ville kunne dække en del af dette.
Præsentationerne af de forskellige Eliasson-værker i filmen vil dog selvklart ikke kunne stå alene – til dette er de lidt for overfladiske.
Et andet interessant tema i filmen er kunstneren og hele den kunstneriske proces. Det er meget interessant at se, hvor omfattende en produktion der ligger bag mange af disse værker, og det ville være oplagt at diskutere forskellige opfattelser af kunstnerens rolle. Fra Da Vinci over Andy Warhol og frem til i dag har kunstnere benyttet sig af assistenter og hjælpere. Da Vinci malede på en tid hvor malerierne ofte var et fælles arbejde: Mesteren malede de vigtigste figurer, og assistenter og lærlinge malede resten på basis af skitser og instruktioner. Også Warhol benyttede sig af assistenter. I The Factory lavede hans medarbejdere silketryk og litografier på hans forlæg. Med sit Studio Olafur Eliasson i Berlin indskriver Eliasson sig i denne tradition.
Tværfagligt
Også tværfagligt ville man kunne anvende filmen og dens tematik. Det ville være oplagt med et samarbejde med de naturvidenskabelige fag omhandlende Eliassons fokus på/brug af lys, farve, kraftoverføring og arbejdet med disse naturlige elementer. Man kunne ligeledes forestille sig et samarbejde med fx samfundsfag omkring museologi og kunsten, der rykker væk fra kunstinstitutionerne og ud i det offentlige rum og dermed ændrer relationen mellem kunstværk og publikum (relationel æstetik).
Litteratur og links
- "For øjeblikket 1 – Samtidskunst til Billedkunst" (Jesper Bek et al., 2009, L&R Uddannelse) er skrevet til undervisningen i billedkunst i gymnasiet og HF, C-niveau.
- Olafur Eliassons hjemmeside