Om filmen
Filmen er opdelt i tre adskilte afsnit, der hver varer ca. 30 minutter. Tilsammen beskriver de tre afsnit al-Qaedas historiske rødder, opståen og aktuelle situation.
De tre afsnit kan ses uafhængigt af hinanden. De kan også ses samlet i forbindelse med et enkelt forløb. Her skal man være opmærksom på, at der er små overlap mellem de tre afsnit.
1. AFSNIT: IDEOLOGEN
Her møder man ægypteren Sayyid Qutb. Som ung rejste han i 1948 til Colorado for at gå på universitetet og blev voldsomt forarget over det løsslupne og materialistiske liv, han så i USA. Efter sin hjemkomst til Ægypten blev han medlem af Det Muslimske Broderskab. Han blev kort efter leder af Broderskabet. Efter Nassers magtovertagelse i 1952 indledtes et massivt og blodigt opgør med Det Muslimske Broderskab. Qutb sad fra 1954 12 år i fængsel, hvorefter han blev henrettet for forræderi. Nevøen til Qutbs advokat var al-Zawaheri, som senere blev Osama bin Ladens højrehånd.
Den afdøde Qutb blev det ideologiske forbillede i forbindelse med den muslimske politiske radikalisering af ikke mindst studenterne i Ægypten efter fiaskoen i Seksdageskrigen – som kulminerede med mordet på Sadat i 1981.
2. AFSNIT: KRIGERNE
Her kommer Osama bin Laden på banen. Han er selv et produkt af den politisk islamiske radikalisering op gennem 1970’erne. Sovjetunionens invasion af Afghanistan i 1979 blev en ganske bekvem lejlighed til at ”eksportere” islamiske ekstremister fra Mellemøsten til modstandskampen mod Sovjetunionen og det sovjetisk-støttede regime i Afghanistan – al-Qaeda blev født. Her blev bin Laden i første omgang ”kun” betragtet som pengemanden. Han kom nemlig ud af en meget rig familie i Saudi Arabien.
Al-Qaeda blev en form for islamisk fremmedlegion, hvor islamister fra hele verden kunne mødes og kæmpe. Efter at Sovjetunionen havde trukket sig ud af Afghanistan, var al-Qaeda blevet arbejdsløs og ledte efter en ny mening med livet.
Osama bin Laden tilbød i forbindelse med Iraks invasion af Kuwait det saudiske regime, at Al-Qaeda kunne smide Irak ud, og at der derefter ikke var brug for amerikanske tropper i Saudi Arabien. De skulle efter sigende have leet af bin Laden.
Op gennem 1990’erne skete der en række al-Qaeda-relaterede terrorangreb på mål med forbindelse til USA. Eksempelvis det første forsøg på et angreb på World Trade Center i 1993. Kulminationen var jo så den 11.september i 2001.
3. AFSNIT: NETVÆRKET
Her sættes fokus på alle aktivisterne – ikke mindst dem i Europa – samt på hvordan al-Qaeda rekrutterer dem. Her kastes der lys på al Sahab, al-Qaedas produktionsselskab, der producerer en lind strøm af selvmordsvideoer m.m. til nettet. I dag er der omkring 5000 jihad-hjemmesider, der kan formidle Al-Qaedas (eller andres) islamiske propagandafilm.
Den nye 2. eller 3. generation af islamiske terrorister er dybest set af en langt ringere ideologisk kvalitet end deres forgængere. En del af forklaringen er, at al-Qaeda efterhånden mere er et koncept, man frit kan tilslutte sig. Man kan lære at lave en bombe via en jihad-hjemmeside og så bygge den i en kælder i en engelsk forstad eller for den sags skyld i en lejlighed i Vollsmose. Årsagen til den udvikling er, at de vestlige efterretningstjenester tilsyneladende har fået så meget fod på den islamiske terrorisme, at det i dag næsten er umuligt at operere som en egentlig undergrundsorganisation i den vestlige verden.
Særfagligt
Filmen kan passende indgå i et historieforløb, hvor eksempelvis følgende faglige mål kan blive dækket:
- ”Dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie og verdenshistorie”.
- ”Forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår”.
Følgende kernestof kan bl.a. dækkes:
- ”Ideologiernes kamp”
- ”Afkolonisering”
- "Globalisering”
ET MULIGT TEMA: Mellemøsten og udviklingen af den politiske islam med fokus på tiden efter 1945
Fokus:
- Zionismen som ideologi
- Indvandringen til Palæstina før Israels oprettelse
- Forløbet omkring Israels oprettelse
- Panarabisk nationalisme og Suezkrisen (afsnit 1)
- Israels krige og det besatte Gaza og Vestbredden
- Mellemøsten og den kolde krig (afsnit 2)
- Islamiseringen og konflikten med den arabiske sekularisme/socialisme
- Den globale islamismes globale konflikt og dens følger (afsnit 3)
Man kan jo altid vælge at beskære eller helt fjerne Israel-elementet – og så evt. starte med fokuspunktet ”Panarabisk nationalisme og Suezkrisen” og vise det første afsnit af 'På sporet af den hellige krig'. Det vil være muligt netop at placere de forskellige afsnit af filmen i forhold til de forskellige fokuspunkter. Ad den vej kan man netop løbende forbinde den læste historie om Nasser, Suezkrise, Camp David, Den kolde krig osv. med dokumentarserien. Netop det sidste afsnit om 'Netværket' gør, at man kan ende med en afslutning/et fokuspunkt, der foregår aktuelt i Danmark og/eller i Europa.
Endelig kan man altid benytte et eller flere af filmens afsnit til et international politikforløb i samfundsfag A, hvor man beskæftiger sig med supranational terror og den asymmetriske konflikt.
Tværfagligt
Man kan evt. ”genbruge” det tidligere beskrevne historieforløb – og så udbygge med relevante elementer fra samfundsfag og/eller religion.
Vælger man, at samarbejdet skal foregå med samfundsfag B, vil jeg anbefale, at man lægger en tydelig dansk vinkel af hensyn til samfundsfag. Man kan evt. sætte fokus på, hvilken betydning den internationale islamistiske terror har haft for muslimer i Danmark – både i forhold til terrorlovgivning, men også i forhold til almene menneskelige relationer i det danske samfund.
Litteratur og links
Hjemmesider og bøger
- www.palaestina-info.dk
På denne hjemmeside findes der en lang række relevante artikler skrevet af fagfolk, der forholder sig til Israel-/Palæstinakonflikten. - Johan Bender m.fl. 'Stormagtspolitikken' (Kilder) Munksgaard, 1996 s. 93-98.
SUPPLERENDE FILM
- 'Intifadaens børn', Mai Masri, Israel, Palæstina 1990.
- 'Den forhastede krig' ('Rush to War') 2006.
Amerikansk dokumentarprogram om baggrunden for Irakkrigen, vist på DR2 25. oktober 2007.