Om filmen
Dokumentarfilmen ‘Rejsen til isens indre’ skildrer tre forskere, der med hver sin tilgang undersøger, hvad indlandsisen gemmer af oplysninger. Deres fælles, overordnede opgave er at undersøge, hvor hurtigt den grønlandske indlandsis smelter.
Instruktøren Lars Henrik Ostenfeld bliver som både fotograf og speaker vores guide ind i det filmiske univers, hvor han følger de tre forskere på nærmeste hånd.
Dokumentarfilmen former sig som en opdagelsesrejse over indlandsisen, hvor det barske klima og miljø opleves på flere måder, illustreret af flotte panoramaoptagelser af det betagende islandskab.
Fælles for de tre forskningsprojekter er ideen om, at forskning ikke alene udføres i et laboratorium eller bag en skærm. Deres arbejde fordrer ekspeditioner og dataindsamling i det miljø og de omgivelser, hvor de store forandringer sker. Men derudover er det tre meget forskellige tilgange, forskningsområder og mennesketyper, som bliver dokumentarens omdrejningspunkt.
Filmens første del følger den politisk engagerede snefalds-forsker Jason Box på en tolv dage lang ekspedition hen over indlandsisen, hvor de skal indsamle data fra de vejrstationer, der er opstillet på indlandsisen. Det bliver en stormfuld rejse, hvor holdet bliver nødt til at bygge snemure for at beskytte sig imod vejrets rasen. Jason Box undersøger, hvor meget det sner på Grønland i løbet af et år. Til det formål har han opstillet særlige sensorer, der måler, hvordan snefnug blokerer neutroner fra rummet. Samtidig er han nødt til at grave sig ned igennem flere meter sne for at måle hvor meget af sneen, der ligger oven på isen.
I filmens anden del arbejder iskerneforskeren Dorthe Dahl-Jensen med at fortolke de oplysninger, der er lagret i iskerneboringer. Her ser vi, hvordan luftbobler i islagene indeholder informationer om atmosfærens sammensætning, dengang islaget faldt som sne.
I filmens tredje del følger instruktøren den risikovillige smeltevandsforsker Alun Hubbard på den farefulde færd ned i underjordiske isgrotter for at undersøge, hvad der bliver af smeltevandet på bunden af indlandsisen. Mistanken er, at bunden af isen ikke længere tømmes for smeltevand om vinteren. Det kan betyde, at gletsjeren glider videre om vinteren i stedet for at ligge stille.
Gennem instruktørens øjne oplever vi, hvordan den enkelte forsker arbejder, og vi får et indblik i, hvad der driver dem til at udføre deres, ofte farefulde, undersøgelser – nemlig en fælles forståelse af, at det er NU, der skal handles for at forhindre de værste klimaforandringer.
Opgaver og øvelser
Under filmen:
Tag noter til følgende spørgsmål:
- Hvordan finder Jason Box ud af, hvor meget det har sneet, og hvor meget der er smeltet?
- Hvilke oplysninger finder Dorte Dahl-Jensen i iskernerne, og hvilken metode anvender hun?
- Hvorfor er Alun Hubbard så interesseret i at finde ud af, om der er flydende vand på bunden af de store smeltevandshuller?
Efter filmen:
Øvelse 1: Tre forskningsprojekter
Holdet inddeles i seks grupper (A-F), der arbejder med hver deres del af filmen.
Gruppe A og B: Jason Box´ undersøgelser af snefald og afsmeltning
Besvar følgende spørgsmål:
- Hvilken rolle spiller sneen for isen? Hvad vil der ske, hvis mere nedbør falder som regn?
- Hvad undersøger forskerne i sne-borekernerne?
- Hvilken rolle skal forskernes “hands-on”-undersøgelser spille for NASA?
Gruppe C og D: Dorthe Dahl-Jensens forskning i iskerneboringer
Besvar følgende spørgsmål:
- Hvordan kan man skelne mellem de enkelte år i en iskerne?
- Hvordan kan is vise noget om de sidste 5000 års menneskelige aktiviteter?
- Hvordan kan man se, at noget is bevæger sig hurtigt?
Gruppe E og F: Alun Hubbards undersøgelser af mouliner og smeltevand
Besvar følgende spørgsmål:
- Hvordan kommer meget af smeltevandet ud til havet?
- Hvad sker der i teorien med smeltevandet sidst på sommeren? Hvilken betydning har det for iskappens bevægelse henover underlaget om vinteren?
- Hvorfra har man viden om isens og smeltevandets bevægelser?
- Hvilken betydning har det, hvis vandet ikke bliver drænet væk i løbet af sensommeren?
Alle grupper skal forberede sig til at redegøre for undersøgelserne, metoderne og resultaterne, og de skal udvælge centrale klip fra filmen.
Herefter fremlægger tre af grupperne for resten af holdet, mens deres parallelgruppe fungerer som opponentgruppe og støtter med supplerende oplysninger og iagttagelser.
Øvelse 2: Tre forskere og den filmiske fremstilling
‘Rejsen til isens indre’ adskiller sig fra traditionelle dokumentarfilm, da instruktøren bringer sig selv og forskernes personligheder i spil. Filmens emne er dermed både forskningsresultaterne og menneskene bag resultaterne. I denne øvelse opdeles eleverne i grupper. Hver gruppe gør følgende:
- Find steder i filmen, hvor forskerne er i fokus. Brug knappen ’Lav et klip’ i Filmcentralens player til at lave klip af forskerne. Gem og find klippene igen øverst på siden under ’Min side’.
- Forbered et oplæg, hvor I viser klippene og diskuterer, hvad instruktøren forsøger at opnå. I kan også diskutere, hvorfor forskerne vil bruge tid på at have et filmhold på slæb.
Hver gruppe mødes efterfølgende med en anden gruppe og holder deres oplæg for hinanden.
Øvelse 3: Is og smeltevand
I dokumentarfilmens introduktion ses tydeligt forskelle i isens renhed. Meget af isen er næsten sort. Dette skyldes mikrobiologisk aktivitet og nedfald af sod fra den globale afbrænding af især kul. Undersøg først, hvordan soden kan ende på Grønland ved at anvende et atlas med temakort over jordens tryk- og vindsystem. Undersøg dernæst konsekvenserne af formørkningen af isen ved at belyse henholdsvis ren is og is med sod imellem lagene. De to isklumper placeres i hver sin bakke, hvorfra smeltevandet kan løbe ud af et hul. Smeltevandet opsamles i et bægerglas, hvor vandstanden aflæses med jævne mellemrum. Se en øvelsesvejledning på Naturgeografis EMU-side: https://emu.dk/stx/naturgeografi/klima-og-vejr/isen-smelter?b=t6-t1096-t3077.
Øvelse 4: Ice Frontiers
I denne øvelse anvendes historiske flyfotos og satellitbilleder til at markere grønlandske gletsjerfronters placering i forskellige år. Derefter opmåles afstanden til et fikspunkt bag fronten. Dermed kan man iagttage forskellige faser i afsmeltningen og forklare udviklingen ved at sammenligne med tilhørende meteorologisk data. Til øvelsen benyttes “Ice Frontiers”, som er et redskab udviklet af Statens Naturhistoriske Museum: https://snm.ku.dk/skoletjenesten/materialer/ice-frontiers/.
Links og litteratur
Bøger
- Mangelsen, Jimmy et al.: ‘Naturgeografi - vores verden’. Geografforlaget, 3. udgave, 2022
- Birk, Thomas og Vinther, Niels: ‘Geodetektiven¨. Praxis Forlag, 2019
Hjemmesider
- Naturgeografiportalen på Systime: https://naturgeografiportalen.systime.dk/
Artikler
- Anesio, Alexandre og Jacobsen, Carsten Suhr: ‘Hvorfor bliver indlandsisen sort’. Videnskab.dk, 1409-2022 https://videnskab.dk/forskerzonen/naturvidenskab/hvorfor-bliver-indlandsisen-sort
- DTU Space: ‘Smelte-stigning i Nordgrønland: 55 procent mere is smelter om året end for 10 år siden’. Videnskab.dk, 16092022 https://videnskab.dk/naturvidenskab/smelte-stigning-i-nordgroenland-55-procent-mere-is-smelter-om-aaret-end-for-10-aar
- Sonne, Frederik: ‘Nordøstgrønland taber seks gange mere is end troet, viser mest præcise måling’. Videnskab.dk, 09112022 https://videnskab.dk/naturvidenskab/nordoestgroenland-taber-seks-gange-mere-is-end-troet-viser-mest-praecise-maaling