Søg

Film

Mere end 2000 film til dine fag

Undervisning

Undervisningsmaterialer til kort-, dok og spillefilm

Filmleksikon

Opslagsværk om filmsprog
Det Danske Filminstituts website Se alle DFI's universer
Søg i klassetrin og fag
til
0 resultater fundet

Skjold & Isabel Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Særfagligt
  • Opgaver og øvelser
  • Tværfagligt
  • Links og litteratur

Om filmen

'Skjold & Isabel' er en kærlighedshistorie. Men modsat de fleste andre af slagsen, der begynder ved det første møde, dvæler denne ved bruddet og tiden efter. Skjold og Isabel har været kærester i omkring ét år, da de beslutter sig for at slå op. Ved dokumentarfilmens begyndelse er de ekskærester, men man fornemmer hurtigt, at de ikke er færdige med hinanden. De kredser om hinanden og søger hinandens selskab. Luften mellem dem er tyk af uforløste konflikter, sårbarhed og følelser, som de ikke rigtig er i stand til at identificere og sætte ord på. 'Skjold & Isabel' bliver derfor en "break-up-fortælling" om at miste sin første store kærlighed. 

Skjold og Isabel bor begge i København. De er "børn af byen", og sammen indtager de byens rum i scener, der udgør fragmenter af deres liv henover en sommer. De er til gadefest, cykler rundt i byen sammen, tager på æblerov og på sommerferie med Skjolds familie i deres sommerhus i Sverige. 

Mellem scenerne fra byen optræder andre scener af mere intim karakter. I det private rum overhører vi de samtaler mellem Skjold og Isabel, hvor deres forhold, deres break-up og deres følelser for hinanden sættes i tale. Det er i disse scener, vi for alvor kommer tæt på de to personer og konflikten imellem dem.

Foto: Wergeland Film

Instruktøren, Emil Næsby Hansen, fattede interesse for Skjold og Isabel, da han ved et tilfælde så dem på Instagram. Han fik dem identificeret, kontaktede dem og fik lov til at følge dem med sit kamera gennem en længere periode. Det venskab, der udviklede sig mellem de tre, er et stort aktiv for filmen. Emil Næsby Hansen kommer helt tæt på, og fortroligheden mellem ham og hovedpersonerne gør, at han i mange scener formår at være usynligt til stede. Fra denne "fluen på væggen"-position indfanger han det lavmælte drama, der udspiller sig mellem Skjold og Isabel. 

Instruktøren kalder selv sin dokumentar for en "100% one man – one camera"-dokumentar. Denne stil giver autenticitet og følsomhed til portrættet af parrets kærlighed og break-up. Det håndholdte kamera, de mange nærbilleder og en karakteristisk dvælen ved blikkene mellem dem skaber en intimitet mellem seeren og Skjold og Isabel. Vi føler, at vi kommer helt ind under huden på dem. 

Gennem den meget observerende fortællestil lader Emil Næsby Hansen historien fortælle sig selv, og der er derfor meget, som må læses ud af filmens undertekst og symbolsprog. 

Af og til brydes den observerende fortællestil og erstattes af en mere poetisk og iscenesat stil. Dette sker bl.a. ved den gennemgående voiceover, hvor Skjold og Isabel i to parallelle spor beskriver, hvordan de blev kærester. På billedsiden underbygges disse scener af poetiske montager, der nogle steder er så iscenesatte, at de virker rekonstruerede.

Også filmens dramaturgi er uklar, idet Skjold og Isabels forhold vises i fragmenter uden nogen lineær fremadskridende fortællestruktur.

Foto: Wergeland Film

Særfagligt

Fagområder: ’Skjold & Isabel’ er velegnet i dansk i forbindelse med et forløb om dokumentarer. Desuden kan filmen bruges i mediefag med fokus på et forløb om dokumentarer og/eller ungdom. Filmen kan anvendes på alle niveauer i både dansk og mediefag.

Kernestofområder:

  • Medieanalyse og fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
  • Dokumentarfilm som værklæsning
  • Sproglig analyse og kommunikationsanalyse

Faglige mål:

  • Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
  • Demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
  • Dokumentere indsigt i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
Foto: Wergeland Film

Opgaver og øvelser

Opgaver under filmen

Notér, hvad der kendetegner filmens opbygning og fortællestil. Hvad fortælles, hvordan fortælles det og med hvilken effekt? I kan med fordel dele klassen op i grupper, der hver har ansvar for ét fokusområde under filmen.

Kom herunder ind på:

  • Hvilke scener og "handlingstråde" er der?
  • Hvordan fortælles dokumentaren?
  • Hvilke af dokumentarens genretræk og fortælleformer benyttes og med hvilken effekt?
  • Hvordan benyttes de filmiske virkemidler og autenticitetsmarkører og med hvilken effekt?
  • Hvordan fremstilles Skjold og Isabel og deres forhold til hinanden?

Øvelser efter filmen

1. Filmen som dokumentarfilm – genreanalyse
a. Lav en analyse og fortolkning af dokumentarfilmen med henblik på at undersøge dokumentarens genretræk, fortælleformer og autenticitetsmarkører (fakta- og fiktionskoder).

b. Gense nedenstående uddrag fra filmen, og lav en filmisk næranalyse af ét af følgende uddrag:

SE KLIP: FILMENS ANSLAG (00:00:45-00:03:05)

SE KLIP: I BADESØEN (00:23:05-00:26:19)

SE KLIP: PÅ TAGET (00:32:17-00:34:47)

2. Skjold og Isabel – en kærlighedshistorie
a. Lav en karakteristik af Skjold og Isabel og deres forhold til hinanden.

Lav en sproglig analyse af én af disse scener: 1) scenen i parken eller 2) scenen ved badesøen, hvor du har fokus på kommunikationen mellem Skjold og Isabel. Lav først en transskription af samtalen mellem Skjold og Isabel. Analysér derefter samtalen med fokus på:

  • Sproghandlinger
  • Underteksten
  • Den non-verbale kommunikation

SE KLIP: 1) SCENEN I PARKEN (00:10:29-00:13:28)

SE KLIP: 2) SCENEN VED BADESØEN (00:27:23-00:30:32)

3. Skriftlig opgave/videoessay (gruppearbejde)
a. På baggrund af det analytiske arbejde med 'Skjold & Isabel' skal du lave et videoessay (fx i Screencast-O-Matic), hvori du tager udgangspunkt i dette udvalgte klip fra filmen:

SE KLIP (00:08:57-00:13:28)

I videoessayet skal du komme ind på:

  • Brugen af filmiske virkemidler (beskæringer, kamerabevægelser, perspektiver, klipning, lyd og lys)
  • Hvordan bruges virkemidlerne til at fremstille personerne og deres indbyrdes forhold samt tydeliggøre konflikter og temaer?
  • Hvordan bruges voiceover og underlægningsmusik til at karakterisere Skjold og Isabel, deres forhold og konflikter?
  • Hvilke virkemidler fra dokumentargenren generelt og specifikt fra den observerende fortælleform benyttes? Er der genrebrud og evt. træk fra andre af dokumentarens fortælleformer? 
  • Diskutér, hvilken betydning det har for fremstillingen af Skjold og Isabel, at dokumentaren benytter den fortælleform og stil, den gør.
  • Inddrag evt. interviewet med instruktøren, Emil Næsby Hansen, i Soundvenue: '’Skjold & Isabel’-instruktør: ”Jeg er aldrig før kommet så tæt på nogen, som jeg gjorde der”'.

4. 'Skjold & Isabel' som webserie
’Skjold & Isabel’ er også blevet produceret til DR som webserie på syv episoder under titlen ’Skjold & Isabel – det første break-up’. Se de to første episoder af webserien (https://www.dr.dk/drtv/serie/skjold-og-isabel-_-det-foerste-break_up_115545), og diskutér: 

  • Hvilken betydning har de to forskellige formater for indholdet, fortælleformen, distributionen og målgruppen?
  • Hvorfor har instruktøren valgt også at udgive filmen som webserie?

Tværfagligt

  • 'Skjold & Isabel' kan bruges i et tværfagligt samarbejde med engelsk (eller andet fremmedsprog) i et forløb med fokus på "Youth" og "Growing Up".
  • Filmen kan bruges i samarbejde mellem dansk, mediefag og samfundsfag under temaet "Ungdom og identitet". 
  • Desuden kan filmen inddrages i et tværfagligt samarbejde mellem dansk og mediefag, hvor man i dansk går i dybden med filmens indhold og temaer samt evt. facework og samtaleanalyse, mens mediefag beskæftiger sig med genretræk, filmisk stil og filmiske virkemidler. 
Foto: Wergeland Film

Links og litteratur

Bøger:

  • Granild, Dorte og Mette Wolfhagen: 'Dox'. Lindhardt og Ringhof 2016. (Kapitel 3: 'De klassiske dokumentargenrer' og kapitel 4: 'Den poetiske, refleksive og performative dokumentargenre') 
  • Andersen, Kirsten og Jan Foght Mikkelsen: 'Dokumentaren i undervisningen'. L&R Uddannelse 2009. (Kapitel 1 om dokumentargenren, kapitel 3 om dokumentarformer)

Artikler: 

Hjemmesider: