Om filmen
Filmen handler om retsprocessen mod den tidligere serbiske præsident Slobodan Milosevic ved den internationale krigsforbryderdomstol i Haag.
Filmen er bygget op på en sådan måde, at den følger retssagens ”logik” og kronologi. Vi følger særligt anklagemyndighedens arbejde med sagen, herunder deres problemer med at lave en direkte forbindelse mellem Milosevic og krigsforbrydelserne i Bosnien, Kosovo osv. Der er også interviews med bl.a. Milosevics serbiske advokat om hans problemer med sagen. Derudover er der også løbende klip fra selve retssalen med vidneafhøringer, bevisfremførelser, indlæg fra Milosevic, der selv ønskede at føre sin sag osv. Endelig er der små afsnit, hvor anklagemyndighedens opklaringsenhed er rundt i det tidligere Jugoslavien for at finde mulige beviser. Filmen ender med, at Milosevic dør før retssagens afslutning.
På trods af filmens ganske overskuelige og logiske opbygning vil det være til elevernes fordel, hvis der inden filmvisning gives en hurtig introduktion til Jugoslaviens opløsning og de efterfølgende fordrivelser, folkemord og almindelige krigsforbrydelser med fokus på kronologien og geografien. Ellers vil mange elever givetvis hurtig løbe sur i filmens vidneudsagn.
Særfagligt
På trods af filmens relativt snævre emne kan den faktisk indgå i forskellige sammenhænge i samfundsfag. Man kan få dækket det faglige mål ”forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed” og behandle kernestofområdet ”aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt”.
Et muligt tema: En international retsorden og en ny verdensorden?
Fokus:
- Ændringen af den internationale orden efter den kolde krigs ophør
- Nye trusselsbilleder og konflikttyper
- En stærkere international retsorden?
- Udtryk for en voksende global retfærdighed eller blot et magtmiddel for den dominerende magt/de dominerende magter?
Op gennem 1990’erne var der mange, der mente, også i forbindelse med de internationale indgreb (NATO/FN) i Jugoslavienskonflikten, at verden var på vej ind i en tid med en ny verdensorden, hvor der var en international orden, der ikke alene var styret af ren magt. Det giver selvfølgelig en god mulighed for at arbejde med internationale politiske teorier, med magtdefinitioner og udviklingen i de internationale konflikttyper siden Berlinmurens fald.
Det internationale indgreb og retsopgøret med Milosevic kan passende indgå i en komparativ undersøgelse i forhold til det militære opgør og retsopgør med Saddam Hussein i Irak – både i forhold til den første Irakkrig (start-90’erne) og i forhold til den anden Irakkrig efter 11.september 2001. Her vil det også være passende at overveje og diskutere, hvilken international orden og evt. retsorden der i dag er gældende i verden.
Tværfagligt
Filmen 'Slobodan Milosevic - præsident under anklage' kan benyttes i et tværfagligt forløb med samfundsfag og historie. Her kan et muligt tema tage udgangspunkt i Det nye Europa.
Fokus:
- Opløsningen af bipolariteten
- Europæisk integration og/eller atomisering
Jugoslavien var bare én blandt flere stater, der brød sammen efter Berlinmurens fald pga. indre nationale spændinger, som på det tidspunkt fik plads/mulighed for at manifestere sig. Andre eksempler inkluderer Tjekkoslovakiet og Sovjetunionen.
I samme periode styrkedes omvendt EU-integrationen markant, med bl.a. vedtagelsen af Maastrichttraktaten.
I historie kan man få dækket en del kernestof via dette forløb:
- 1989 til i dag
- Danmarks internationale placering
- Europæisk integration
- Globalisering
I samfundsfag kan man dække det faglige mål ”dokumentere viden om sammenhænge mellem nationale, europæiske og globale udviklingstendenser”.
Der skal altså tages udgangspunkt i Danmarks rolle i forhold til disse ovenstående tendenser. Det kan bl.a. handle om Danmarks ønske, som små-stat, om at styrke en international orden, der hviler på en eller anden form for international retsorden.
Litteratur og links
'Amnesty' nr. 1. februar 2007 (Et temanr. om forbrydelse og straf (om opgørene m.m. mod Augusto Pinochet, Saddam Hussein og Slobodan Milosovic), Amnesty International - www.amnesty.dk.
Mikkel Vedby Rasmussen: 'Nye krige, Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste 2003.
Hans Branner: Global politik, Columbus 2007.
Dansk Røde kors er pt. ved at udvikle undervisningsmateriale om ”krigens regler”. Det skal være særlig rettet mod samfundsfag A og til AT-forløb. Dette materiale vil givet være særlig relevant, hvis man ønsker at arbejde med temaet ”Krigen mod terror”. Se www.redcross.dk.
