Søg

Film

Mere end 2000 film til dine fag

Undervisning

Undervisningsmaterialer til kort-, dok og spillefilm

Filmleksikon

Opslagsværk om filmsprog
Det Danske Filminstituts website Se alle DFI's universer
Søg i klassetrin og fag
til
0 resultater fundet

Sonita Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Særfagligt
  • Opgaver og øvelser
  • Tværfagligt
  • Links og litteratur

Materiale

Om filmen

Dokumentarfilmen 'Sonita' skildrer kvindens rolle under et mellemøstligt styre gennem Sonitas hverdag i Teheran. På den ene side ligner den afghanske piges liv en dansk teenagers. Sonita drømmer om at udtrykke sig gennem hiphop og det søde liv som rap-stjerne. I sin scrapbog klæber hun sit eget ansigt over billederne af stjernerne, når de går op ad den røde løber.

På den anden side lever Sonita under helt andre rammer og begrænsninger. Sonita lever illegalt i Teheran. På uddannelsescenteret for udsatte børn taler pigerne åbent om den brudepris, deres familie allerede har eller vil kræve for dem. Ligeledes diskuterer pigerne, hvor gamle deres kommende ægtemænd vil være, og om de mon allerede har en kone i forvejen. En enkelt gang er der endda en pige, der dukker op med stort blåt øje, efter familien har ”overbevist” hende om, at hun skal giftes.

Musikken forbinder de to sider. Sonita stræber efter at udtrykke sine erfaringer gennem musikken i et land, hvor præstestyret ikke ser med milde øjne på kvindelige solister. Det gør det ikke ligefrem lettere at skaffe penge til at producere musikken, at Sonita rapper om kvindens rolle som en vare på ægteskabsmarkedet.

Imens Sonita lever i Teheran, kommer hendes mor på besøg fra Afghanistan. Familien vil gerne have Sonita gift. Ikke mindst fordi hendes brudepris kan gøre det muligt for en af hendes brødre at blive gift.

Gennem filmen får man fornemmelsen af, at selvom ideen om en brudepris bygger på en kulturel tradition, er den samtidig benhård forretning. Pigerne repræsenterer en betydelig økonomisk værdi for disse fattige afghanske familier. Det bliver særligt tydeligt i instruktørens samtale med Sonitas mor. Her foreslår moderen, at instruktøren køber Sonita et halvt års udsættelse af ægteskab. Det forslag skaber et dilemma hos instruktøren – skal hun dermed gå ind og påvirke virkeligheden ved at hjælpe Sonita?

I mellemtiden lykkes det Sonita at få udgivet sit nummer. Og hun vinder også en pris. Dette medfører, at hun får tilbudt et stipendiat til at uddanne sig i USA. Men før hun kan ansøge om visum til USA, må hun tage på en risikabel rejse til Kabul for at få et pas. Her kan mødet med familien i Afghanistan skabe problemer, hvis de kender hendes planer om at studere i USA.

Foto: TAG/TRAUM Filmproduktion

Særfagligt

'Sonita' er en oplagt dokumentarfilm at bruge i 1.G, både hvis holdet har samfundsfag på C-, B- eller A-niveau. Filmen vil især være brugbar i et sociologiforløb omhandlende socialiseringsprocesser, normer og værdier, identitetsdannelse osv. Dertil vil det også være oplagt at bruge filmen i grundforløbet for hele årgangen.

Fra lærerplanen

Faglige mål

  • "forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre"

Kernefagligt

  • "identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark"

Selvom disse tager udgangspunkt i samfundsfag A, findes de i al væsentlighed både på B- og C-niveau.

Forslag til forløbsbeskrivelse til “Hvem er vi – og hvorfor?"

Faglige mål: Det ovenstående beskrevne faglige mål og kernefaglighed. 
Forudsat faglig viden: Ingen
Temaer:

  • Socialiseringsprocesser (Normer, værdier - afvigelser, Sanktioner og belønning)
  • ​Identiteter (Kultur og identitet)
  • Betydningen af anerkendelse i det senmoderne samfund
  • Arbejde med case ('Sonita' og 'Puttemiddage' og planlægning af individuel præsentation)

Produktkrav: Gruppesynopsis og individuel plan for fremlæggelse
Evaluering: Fremlæggelse af gruppesynopsis
Kernestof: Brøndum, Peter og Hansen, Thor Banke (2017)  'Luk samfundet op!' Columbus 2. udgave s.30-53 (NS: 24)
Supplerende stof:

  • Heeger, Troels (17. november 2018) 'DEBATINTERVIEW: Debat: 17-årige Anja går til kamp mod sexistiske puttemiddage: ”Jeg kunne se hadet i hans øjne”' Berlingske Tidende
  • Yde, Katrine Hornstrup (21. juni 2018) 'Nu er der penge i at springe ud' Information
  • Lagoni, Marie (29. april 2018) 'Kære Gud, lad mig nu bare blive forelsket i en pige' Politiken
  • Shahin, Malahat (11. august 2017) 'Jeg ved ikke, hvad jeg skal svare, når jeg bliver spurgt, om jeg føler mig dansk' Politiken

NS: 12
Samlet NS: 36

Foto: TAG/TRAUM Filmproduktion

Opgaver og øvelser

Fokusark under filmen

(Fokusarket ligger som en pdf til venstre i menuen og kan deles med eleverne digitalt eller på papir).

Mens du ser 'Sonita' skal du være opmærksom på følgende ting, der sker i filmen – skriv noter i arket, når det sker:

  • Hvilken rolle spiller Michael Jackson og de andre kunstnere for Sonita?
  • Hvad taler pigerne om på centret?
  • Hvad gør det svært for Sonita at blive hiphop-musiker?
  • Hvilken betydning har Sonitas mor for Sonita?
  • Hvilken rolle spiller filmens interviewer/instruktør?
  • Vil instruktøren fortælle en bestemt historie med dokumentarfilmen?

Dialogbaseret undervisning

Dialogbaseret undervisning bygger på, at eleverne skal "samtale" om et emne. Meget gerne et emne, hvor der ikke er et klart ”godt” eller ”skidt”. Det er også vigtigt, at eleverne forstår ideen med dialogbaseret undervisning. Dialogen handler ikke om at vinde en debat, men om at få alle nuancer med og tage del i en samtale, hvor alle bliver klogere.

Samtalens karakter kan understreges ved, at deltagerne sidder ansigt til ansigt i en cirkel. Det er også en pointe, at man ikke skal nå frem til et bestemt resultat. Når klassen er blevet mere øvet i dialogbaseret undervisning, kan man undlade brug af ordstyrer. Eleverne skal så finde et naturligt tidspunkt at glide ind i samtalen uden at afbryde andre.

Foto: TAG/TRAUM Filmproduktion

Opgaven

Halvvejs i 'Sonita' (0.47.15) får dokumentarens instruktør og interviewer tilbud om købe Sonita et halvt års udsættelse af bortgiftning. Det skaber et dilemma mellem hensynet til Sonita og hensynet til emnet og filmen. Stands filmen her.

Startspørgsmål:
Lad eleverne diskutere følgende spørgsmål i syv min. med dem, de sidder ved siden af. Spørgsmålene skal bare varme dem op (giv dem spørgsmålene på skrift).

  • Bør Rokhsareh Ghaemmaghami (instruktøren) betale for, at Sonita ikke bliver bortgift til en, hun ikke vil giftes med?
  • Bør man respektere kulturelle traditioner, som man finder forkerte – såsom bortgiftning af døtre mod deres vilje?
  • Hvis Ghaemmaghami køber Sonita fri, hvad så med alle de andre piger på uddannelsescentret, som også er ved at blive bortgift?

Efter samtalen to og to danner eleverne dialogcirklen. Det er vigtigt, at alle sidder i selve cirklen. Ingen må sidde lidt tilbage, gemt bag en computerskærm eller lignende. De må have de tre spørgsmål på et stykke papir og en blyant til at skrive noter med. Man skal være fokuseret på selve samtalen.

  • Introducer øvelsen – og vælg evt. en ordstyrer
  • Afsæt evt. 30 til 45 min. til samtalen.
  • Lad dem gå i gang – og så vidt mulig køre selv.
  • Læreren bør ikke sidde i cirklen – ellers vil eleverne typisk tale til læreren og ikke de andre elever.

Begynder samtalen at gå i ring – eller i stå – kan man stille nogle opfølgende spørgsmål. Det kan fx være i retning af:

  • Hvorfor tror I, at det kan være problematisk, hvis man laver en dokumentarfilm, at man direkte påvirker handlingen?
  • Tror I, at afghanske forældre ikke ønsker det bedste for deres børn?

Når dialogen er slut, skal eleverne se resten af filmen – herunder se hvad instruktøren valgte at gøre. Man kan evt. bryde princippet for dialogbaseret undervisning og lade eleverne stemme om, hvad Ghaemmaghami bør gøre, inden de ser resten af dokumentaren

Efter filmen

En hurtig diskussionsøvelse (15-20 min.):

Giv eleverne dette spørgsmål – og lad dem “summe” over det i fem min. med sidekammeraten:

  • Hvis holdet intet kender til dokumentarfilms undergenrer: Hvordan påvirker det oplevelsen af filmens troværdighed som dokumentarfilm, at filmens instruktør vælger at betale Sonitas mor penge for ikke at gifte Sonita bort?
  • Hvis holdet i forvejen kender noget til dokumentarfilms undergenrer: Hvilke dokumentarformer giver mulighed for, at filmskaberen griber ind i og former virkeligheden og emnet? Hvordan forholder 'Sonita' sig til disse underformer?

Åben for en klassediskussion i resten af tiden.

Foto: TAG/TRAUM Filmproduktion

Synopsisøvelse til efter filmen – i grupper:

Vis 'Sonita' som afslutning af forløbet efter arbejdet med socialiseringsprocesser, normer og værdier, identitetsdannelse i form af cases (fx med ”ham der springer ud” og ”pigen fra Magasin”.)

Efter dialogen om Sonita er holdet sikkert vrede på Sonitas vegne.

Lad dem derefter læse artiklen:
”17-årige Anja går til kamp mod sexistiske puttemiddage: Jeg kunne se hadet i hans øjne” B.dk 17/11/2018

Deres opgave bliver nu at undersøge, hvad ligestilling og undertrykkelse er.

Fokus skal være på køn, krænkelse og seksualitet. De skal gøre brug af deres teoretiske viden. Dertil skal de inddrage empiri fra undersøgelsen samt selv finde supplerende empiri.

Formen:
De skal udforme en synopsis. Så kan man også få introduceret, hvad en samfundsfaglig synopsis er.

Fra vejledningen til samfundsfag A:
En synopsis kan karakteriseres som en tekst, der ikke kan stå alene, men forudsætter en senere uddybning i en mundtlig præsentation og efterfølgende dialog. Synopsen er således ikke den færdige besvarelse, men en forkortet og koncentreret udgave. Den mundtlige fremlæggelse struktureres ved hjælp af synopsen. På den måde fungerer synopsen som et talepapir, som fastholder den røde tråd i fremlæggelsen.

Normalt vil en synopsis indeholde følgende elementer:

  • Overskrift, som er identisk med overskrift på den trukne opgave
  • En samfundsfaglig problemformulering formuleret som et overordnet spørgsmål
  • Heraf udledte problemstillinger (underspørgsmål). Underspørgsmål er typisk på fagets taksonomiske niveauer
  • Undersøgelse af problemstillinger ved brug af det udleverede materiale, viden, begreber, metoder og teorier fra kernestoffet samt det fundne materiale
  • Diskussion af en eller flere problemstillinger
  • Delkonklusioner som svar på problemstillingerne
  • En samlet konklusion som svar på problemformuleringen
  • Litteraturliste eller noter med angivelse af anvendt materiale

Selve fremlæggelsen kan evt. understøttes af, at grupperne skal udforme en PowerPoint.

Tværfagligt

STX

Dansk – samfundsfag:

Fælles forløb med fokus på MeToo-bevægelsen i kombination med eksempler på unge fra det danske indvandrermiljø, der har brudt med deres omgivelsers kulturelle og seksuelle traditioner.

At læse Sara Omars 'Dødevaskeren' er nok lige voldsom nok, hvis det er 1.g’ere – men holdet kan læse nogle interviews med Sara Omar.

Eksempelvis:

Bangsgaard, Jeppe (11. november 2018) 'Mens jeg skrev, handlede det kun om at overleve' Berlingske Tidende
https://www.berlingske.dk/kultur/mens-jeg-skrev-handlede-det-kun-om-at-overleve

HF

Det er også oplagt, at se 'Sonita' i forbindelse med et forløb i Kultur og samfundsfag på HF.

Her kunne overskriften for forløbet være Islam og islam i Danmark.

Berøringsfladen mellem samfundsfag og religion er oplagt – også i forhold til dokumentaren. For historie er forbindelsen måske mindre oplagt, men her kan fokus være på de sidste 50 års indvandring til Danmark.

Der hvor de tre fag mødes er omkring kulturmødet mellem folk med en primært muslimsk kulturel baggrund og så resten af Danmarks befolkning.  

Foto: TAG/TRAUM Filmproduktion

Links og litteratur

Bøger

  • Brøndum, Peter og Hansen, Thor Banke (2017) 'Luk samfundet op!' Columbus 2. udgave
  • Sørensen, Michael Bang og Risbjerg, Mikkel (2018)  'Dialogbaseret undervisning' Columbus
  • Wolfhagen, Mette og Granild, Dorte (2016) 'DOX' L&R Uddannelse

Avisartikler

Hjemmesider

En underside til Det kriminalpræventive Råd, hvor de har en række link til undersøgelser om unge og forskellige former og karakterer af seksuelle overgreb. Kan bruges, når eleverne selv skal finde relevant empiri

Læs om filmiske virkemidler og dramaturgi i Filmcentralens Filmleksikon