Om filmen
Filmen er en meget aktuel dokumentarfilm om to unge mænd, der har problemer med lavt selvværd, men også drømmer om at få succes i livet – og ikke mindst succes med at score piger. De melder sig til et kursus hos et coaching firma i København (Speed Up Life Academy), der lover dem, at alt kan ændres på fire måneder, hvis de vil og satser hårdt. Alt er muligt ifølge den karismatisk leder af kurset, som er inspireret af den amerikanske Neil Strauss' bog 'The Game'.
Man følger i filmen drengenes oplevelser under kurset, bl.a. når de bliver sendt på jagt efter piger eller pustes op af coachens udsagn om, at alt er muligt, og at de bare skal finde 'deres bedste jeg'. Hvis man vover at tænke positivt, kan man finde den rette mandighed, siger coachen, der selv får et nyt mantra tatoveret på armen regelmæssigt. Filmen giver gode personskildringer, både af de søgende mænd og de noget 'hurtige' coaches. Alle fremstår ærligt skildret – også coachingens univers, der lever af at sælge lette løsninger på eksistentielle problemer. ’Succesjægerne’ giver derfor gode muligheder for at diskutere ikke bare unge mænds identitetsarbejde, men også tidens fokus på selvudvikling og succes for enhver pris. Filmen rejser også spørgsmålet, om det virkelig er muligt at finde lykken gennem scoretricks og positiv tænkning på bare fire måneder.
Særfagligt
I psykologi kan filmen bruges i mange sammenhænge på både C- og B-niveau, men især i forløb inden for kernestoffet "selv, identitet og personlighed", der bl.a. omhandler, hvordan mennesker opfatter sig selv, og hvordan andre opfatter dem. Ligeledes kan den bruges i temaer omkring udviklingspsykologi, hvor bl.a. kønsroller og kønsstereotyper kan indgå, ligesom man kan se på, hvor drengene henter deres rollemodeller til at definere maskulinitet. Filmen antyder et noget traditionelt syn på, hvad kvinder kan bruges til, og det kan også danne udgangspunkt for nogle diskussioner om seksualitet, og hvor disse forestillinger kommer fra. Det vil være oplagt at arbejde lidt bredere med køn og identitet, således at kvinders identitetsdannelse indgår som sammenligningsgrundlag. Ligeledes kan filmen bruges i et kulturpsykologisk tema, hvor man kan sammenligne den vestlige verdens fokus på selvudvikling og individualisme i forhold til andre kulturer.
Filmen er særdeles velegnet til et forløb om ungdom og identitet, hvor man kan lægge et særligt fokus på unge mænds identitetsarbejde og den rolle, som "scoringer" indtager i forhold til selvværd. Teoristof angående identitet (fx Giddens, narcissisme, humanistisk psykologi om idealselvet) vil være oplagt i analyse af filmens psykologiske problemstillinger. Da filmen er en dokumentarfilm, kan den bruges som 'aktuelt stof' eller case, hvilket er en styrke. Endelig kan filmen indgå i et forløb om lykke, hvor man bl.a. kunne arbejde med undersøgelser af forholdet mellem lykke og rigdom, da der i filmen tales en del om, at mange penge er lykke.
Tværfagligt
Filmen kan nemt indgå i tværfaglige forløb med psykologi og samfundsfag. Her kan fokus lægges på samfund og individ, herunder hvilke faktorer i det moderne samfund, der har skabt grobund for kravet om evig succes og for et voksende marked for selvudvikling og coaching.
I et samarbejde med dansk kan man arbejde med reklamers mulige betydning for maskuline rollemodeller og maskulin selvopfattelse. Læsning af forskellige litterære skildringer af mænd kan danne udgangspunkt for en analyse og diskussion af, hvilke manderoller der er fremherskende henover tid, fx fra 'machomand' til 'blød mand'. Her kunne man også arbejde med teksten og musikvideoen af "Rigtige Mænd" (TV-2). I en anden tilgang kunne socialkonstruktionistisk teori måske belyse, konstruktion af maskulintet(er) i forskellige kontekster, fx i tegneserier eller videoer på Youtube.
I et samarbejde med mediefag kan man supplere med forskellige filmskildringer af manderollen, og filmens problematik kunne måske inspirere eleverne til deres egne videoproduktioner.
I et samarbejde med engelsk kunne man overveje at læse et uddrag af bogen 'The Game' og sammenholde det med aktuelt stof i form af avisartikler samt psykologisk teori om modernitet og narcissisme.
I et samarbejde med biologi kan indgå evolution og biologiske faktorer i køn. Hermed kan der også lægges op til debat om hhv. arv og miljø.
Litteratur og links
- Carsten René Jørgensen. 'Identitet. Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver'. Hans Reitzels Forlag 2009.
- Lars Lundmann Jensen. 'Hvem er jeg? Narcissisme og personlighed i det senmoderne samfund'. Frydenlund 2006.
- Anders K. Sørensen. 'Hankøn. Iscensættelsen af den moderne mand'. Informations Forlag 2012.
- Clio.dk har en temaside om litteraturens manderoller i forbindelse med danskfaget.
Litteraturens manderoller - 'Moderne mand, du er en vatnisse!', debatindlæg af Asger Aamund i Politiken 2.juni 2012.
'Moderne mand, du er en vatnisse!' - 'Hvad er en rigtig mand?' (forskellige kvinder udtaler sig som svar på indlæg i serien: Jagten på den maskuline mand). Information 10.juli 2008.
'Hvad er en rigtig mand?' - 'Det er sejt at være araber' i Information 8.maj 2004 (omtaler bl.a. en antropologisk undersøgelse).
'Det er sejt at være araber' - 'There are no real men in movies any more' (The Guardian Film Blog skriver at der ikke længere findes rigtige mænd som i gamle dage, hvor bl.a. Robert Mitchum var personifikationen på en rigtig mand).
'There are no real men in movies any more' - Teksten til 'Rigtige Mænd' af TV-2
'Rigtige Mænd' - sangtekst -
Supplerende film
- Laurent Cantets film 'Mod Syd' om kvindelig sexturisme på Haiti giver en hudløs skildring af, hvordan fattige unge mænd tilbyder vestlige kvinder deres krop for penge.
Se omtalen her 'Mod Syd' og filmens omtale på IMDb - TV-2 med 'Rigtige mænd' fra 1985
'Rigtige Mænd' - musikvideo
