Om filmen
Inuk Silis Høeghs dokumentarfilm 'Sume – Lyden af en revolution' er en skildring af det første rockband, der sang på grønlandsk og brugte musikken som våben i kampen for grønlandsk selvstændighed. Filmen ser tilbage på bandets storhedstid fra 1972 til 1977. Det var dengang i 1970´erne, hvor rockmusikken, også kaldet beatmusikken, blev brugt som middel til at udtrykke politiske meninger.
Sume blev dannet af fire grønlændere, der studerede i Danmark. Dengang kunne de ikke få den nødvendige uddannelse i Grønland. Det er historien om Malik Høegh, Emil Larsen, Per Berthelsen og Hjalmar Dahl. De spillede musik, sang på grønlandsk og havde noget på hjerte. De satte ord og toner på deres frustrationer over fx tvangsforflytninger og Danmarks politiske arrogance.
Dokumentaren er dramaturgisk bygget op omkring en lang række interviews, arkivoptagelser, stills og skiftende placeringer af en rød forstærker, der binder filmen visuelt sammen. Vi møder alle Sumes medlemmer, men det er hovedsageligt gruppens to frontfigurer, Malik Høegh og Per Berthelsen, der fortæller undervejs. Vi møder også produceren Karsten Sommer. Han producerede Sumes to første LP’er udgivet på det venstreorienterede pladeselskab Demos og deres tredje LP på det grønlandske pladeselskab Ulo. Og sidst men ikke mindst møder vi en lang række fans, der rørt fortæller om musikken og tiden. Sume fik stor betydning for dem som grønlændere og som talerør for Grønland i kampen om selvstyre.
Filmens røde tråd er bandets historie. Vi følger udgivelserne af deres LP'er og deres koncertturné rundt i hele Grønland. Vi hører også om bandets opløsning, da de alle vender tilbage til Grønland efter endt uddannelse. Filmens anslag er en ultranær indstilling af en pick up, der bliver sat på Sumes første LP. Til tonerne af Sumes musik vises arkivoptagelser af bandet i væltede billeder. Temaet er slået an; der er noget rivende galt i Grønland. Derefter ser vi en montage af en række korte udsagn fra fans om Sumes betydning for dem og for det grønlandske folks identitet. Vi møder Lise, Eigil og Erno, der om musikken siger: ”Den ramte lige ind i en tid, hvor de unge begyndte at vågne op”.
Sumes betydning i samtiden var så stor, at DR fik dem i studiet for at spille. Her blev Sumes karismatiske forsanger Malik Høegh interviewet. Der klippes flere gange til den unge Malik, som bl.a. forklarede: ”Vi kræver at bruge rockmusikken som et udtryksmiddel, så andre folk har mulighed for at få en indsigt i, hvad der sker på Grønland. Så derfor er det det nationale og det sociale og de politiske problemer, vi behandler”.
Filmen er ikke kun et portræt af et band. Den er en medrivende skildring af en tid og et folk. Et vigtigt historisk dokument for såvel Grønland som for Danmark.
Særfagligt
Musik
Man kan se filmen 'Sume – Lyden af en revolution' for at få baggrundsviden i forbindelse med et forløb om grønlandsk musik. Flere af teksterne er oversat (af Ib Michael) og er tilgængelige i Per Berthelsens bog om 'Sume' og i 'Rockmusik i Grønland' (se mere under 'Litteratur og links'). Sidstnævnte bog har flere nyttige musikanalyser og nodeeksempler.
Men man kan også se filmen i forbindelse med forløb om politisk musik og fx inddrage Rasmus Lyberth og dansk politisk musik fra 1970´erne som Røde Mor, Jomfru Ane Band og C.V. Jørgensen.
Filmen kan bruges på alle niveauer, i forløb eller projekter. Man kan fx bruge filmen i forløb om grønlandsk musik, hvor man gør musikken til genstand for analyse, såvel intern som ekstern. Man får derved opfyldt læreplanens faglige mål om at ”sætte analysen af musikken ind i en historisk, samfundsmæssig, kulturel, og stil- og genremæssig sammenhæng.” Man kan også brede emnet ud til at omfatte nordatlantisk musik og inddrage islandsk og færøsk musik. Med filmen som afsæt kan man også spille grønlandsk musik (se 'Forslag til klassearbejde') og opfylde det faglige mål om musikudøvelse.
Mediefag
I mediefag kan man inddrage filmen som eksempel på en klassisk dokumentarfilm i et dokumentarfilmforløb. Man kan undersøge dramaturgi, iscenesættelse, røde tråde, interviews, arkivmateriale og symboler.
'Sume – Lyden af en revolution' kan også bruges i et tematisk forløb om grønlandske dokumentar- og fiktionsfilm. Man kan bl.a. inddrage 'Nuummioq' (2009) af Otto Rosing (som et eksempel på den første rent grønlandske spillefilm) og 'Lysets Hjerte' (1998) af Jacob Grønlykke. Desuden har Filmcentralen en fin samling af grønlandske dokumentarfilm, som man kan inddrage. På denne måde opfyldes læreplanens faglige mål om at ”anlægge et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv på film og tv-programmer” og “redegøre for forholdet mellem et medieprodukts udformning og dets målgruppe”.
Tværfagligt
Flere fag kan indgå i tværfagligt samarbejde med udgangspunkt i filmen. Ralf Christensen skrev i sin anmeldelse af 'Sume – Lyden af en revolution' i Information, at filmen burde være obligatorisk pensum her i den tidligere kolonimagt. Det er den ikke, men der er til gengæld rig mulighed for at inddrage den i forskelige sammenhænge. Enten som toning af studieretningsprojekter eller andet tværfagligt forløb. Udover musik og mediefag, kan historie, dansk, naturgeografi og samfundsfag samarbejde i emner som fx:
- Grønland – fra koloni til selvstyre
- Musikkens funktion fra trommedans til rockmusik
- Politisk musik
Forslag til klassearbejde
Musik
- Hvordan er forholdet mellem musik og billede?
- Hvornår er musikken på henholdsvis handlingsplan og fortælleplan?
- Lav en musikalsk analyse af et af Sumes numre.
- Hvordan er forholdet mellem musik og tekst?
- Sammenlign lyden med et nutidigt grønlandsk rockband.
- Sammenlign med et dansk politisk rockband fra 1970´erne
- Hvilken status og funktion har musikken i Grønland i dag sammenlignet med på Sumes tid i 1970´erne?
Sammenspil:
- Spil et grønlandsk nummer. Hvis de grønlandske tekster er for udfordrende, kan man vælge et band, der synger på engelsk, som fx Nanook, Angu Motzfeldt eller popsangeren Julie Berthelsen.
Mediefag
- Hvilken type dokumentarfilm er der tale om?
- Hvilken symbolsk betydning har den røde forstærker i filmen?
- Hvordan er interviewene iscenesat og hvorfor?
- Hvad er forskellen på Malik Høeghs og Per Berthelsens udsagn?
- Hvordan har instruktøren vinklet filmen?
- Hvad er hensigten med filmen?
- Hvem er filmens målgruppe?
- Kan filmen læses forskellig alt efter hvilken målgruppe, der ser filmen?
- Hvordan er forholdet mellem musik og billede?
- Hvornår er musikken på henholdsvis handlingsplan og fortælleplan?
Litteratur og links
Bandet Sume
Oversatte tekster, fotos
- ”Sume – en grønlandsk rocklegende”, (Grønlandsk titel: Sume – kalaallit rockertarnermikkut tusaamasarsuit), Per Berthelsen & milik publishing, 2010
Noder, oversatte sangtekster og analyser af Sumes numre
- ”Rytmisk musik i Grønland”, Birgit Lynge, Publimus, Narayana Press, Århus 1981
Grønlandsk musik og kultur
Oversatte rocktekster
- ”Nassatat – Fra myte til rock. Et indblik i den grønlandske kulturtradition”, antologi ved Borberg, Heilmann, Morell og Skydsbjerg, Skovs Trykkeri, Varde, Dansklærerforeningen, 1985
Oversigtsartikel om Grønlandsk musik
Portal for grønlandsk kultur
Om Filmen
Det Danske Filminstitut – om instruktøren Inuk Silis Høegh
Det Danske Filminstitut – interview med instruktøren Inuk Silis Høegh
Anmeldelse, Filmtidsskriftet Ekko
Anmeldelse af Per Juul Carlsen, DR
Anmeldelse, Politiken
Anmeldelse, Information
Grønlandsk film
Uundværlig registrant om grønlandske film
- “Blandt eskimoer, eventyrere, kolonisatorer og etnografer", Carl Nørrested, Forlaget North, 2012
Om grønlandsk film
Filmiske virkemidler
Læs om dramaturgi og filmiske virkemidler i Filmcentralens online Filmleksikon