Filmen kan inspirere til en god snak om, hvilket humør hunden Ib er i, og hvordan den bliver glad igen. I kan også tale om hvilke forskellige humør, man kan være i. Hvordan ser man ud, når man er sur, glad, ked af det osv. I kan bruge filmen til samtaler og efterfølgende aktiviteter, hvor børnene skal lære at vise og aflæse følelser, og sætte ord på egne og andres følelser. Samtidig styrker vi også børnenes ordforråd med tillægsord.
Handling
Hunden Ib er ret sur. Og når det er svært at blive i godt humør helt af sig selv, så er det godt, at musen er irriterende.
Der findes 16 afsnit i serien om Hunden Ib.
Snak om filmen
Se billeder og hjælpespørgsmål nedenfor.
- Tillægsord i filmen:
- Sur, irriterende, fornærmet, vred, forskrækket og glad.
Aktiviteter
Find forslag til en god leg med tillægsord ved at vise, udtrykke og afkode følelser – foran spejlet og foran andre børn. Se aktiviteter til temaet ’Vi leger med sprog – 3+’ nedenfor.