Filmen kan inspirere til en god snak om at spise sammen. I kan tale om, hvem børnene spiser dagens forskellige måltider sammen med. I kan også tale om, hvordan man håndterer det, når en anden gør noget, man synes er irriterende.
Handling
En finurlig fortælling om, hvordan man gør plads til hinandens forskelligheder. En familie spiser sammen. Bedstemoren får altid suppe, og hun har en irriterende vane – hun slubrer! Det er umuligt at koncentrere sig om andet end den endeløse og højlydte suppeslubren. Barnet i familien grubler længe over, hvordan den vane kan stoppes. Inspireret af naturen finder han på en løsning, der får hele familien til at ånde lettet op – lige indtil bedstemoren når til bunden af skålen.