Farver i fart

Fra 4 år, 7 min.
Se forsmag

Filmen kan inspirere til en god snak om transportmidler og om at tage på tur. I kan tale om, hvilke transportmidler børnene har prøvet eller bruger jævnligt. I kan også tale om, hvem børnene plejer at tage på tur med, hvem de møder og hvor de gerne tager hen.

Handling
En poetisk fortælling, der bevæger sig på grænsen mellem drøm og virkelighed. En lille dreng skal tage toget alene for at besøge sin bedstemor. Hun har givet ham en grundig beskrivelse af turen. Da han sidder i toget, føler han sig lidt trist til mode i mængden af fremmede mennesker. Han falder i søvn, og pludselig bliver togturen meget mere spændende og farverig. Filmen er en optimistisk historie om, at fremmede er venner, man ikke har lært at kende endnu.