1989 Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Særfagligt
  • Tværfagligt
  • Forslag til klassearbejde
  • Litteratur og links

Elevmateriale

Om filmen

"1989" handler om det første hul i den kolde krigs jerntæppe. Hullet blev skabt i Ungarn, men Ungarns rolle i afviklingen af den kolde krig er gået lidt i glemmebogen. Mange gymnasieelever ved godt, at der var noget, der hed Berlinmuren. De kan måske også huske, at de på film har set folk holde fest ovenpå Muren, da den væltede. Men der er næppe mange af eleverne, som ved noget om, hvad der skete i Ungarn i sommeren 1989. Det retter "1989" op på.

I filmen oplever vi historien gennem to fortællinger – den store og den lille. Den store fortælling handler om forløbet op til 11. september 1989, da den ungarske regering endegyldigt åbner sin del af jerntæppet. Hovedpersonen er den daværende ungarske premierminister Miklós Németh, den sidste kommunistiske premierminister. Her er fokus på det magtspil, der foregår omkring Németh, og den politiske linje det ungarske regime skal vælge. Skal de følge ”glasnostlinjen” fra Gorbatjovs Sovjetunionen? Eller skal de følge ”strammerlinjen”, som de øvrige østeuropæiske kommunistregimer - med Polen som eneste undtagelse - mere eller mindre entydigt følger?

Németh er hovedfortælleren i den store fortælling. Det er hans udlægning af historien, som fortællingen bliver bygget op omkring, det han husker – og eventuelt ønsker at huske. Man forstår via ham, at der var to store bekymringer. Den ene var, at han skulle blive væltet af et internt kup i det ungarske kommunistparti. Den anden var, at der som i 1956 skulle komme en sovjetisk ledet invasion og vælte ham. Under alle omstændigheder frygtede Németh at lide samme skæbne som Nagy, den ungarske leder, der i 1956 blev henrettet sammen med 300 andre. Det fremgår af "1989", at meget af magtspillet mellem de ungarske ”hardlinere” og Némeths fløj sker symbolsk via en kamp, om hvorvidt Nagy officielt skal rehabiliteres. Filmen starter meget apropos med at vise, at man er ved at grave Nagy op fra det sted, hvor regimet tidligere har begravet ham i hemmelighed.

Den lille fortælling handler om en DDR-familie, der ønsker at forlade DDR. Her er hovedpersonen Kurt Schulz - en almindelig familiefar. Historien om ham og hans familie bliver fortalt af hans kone og venner til parret.

I løbet af sommeren 1989 hører familien, at grænsen mellem Ungarn og Østrig er ved at blive åbnet. Tusindvis af DDR-borgere camperer i Ungarn den sommer, de venter alle på at komme ud. Midt i august bryder tusinder af østtyskere igennem hegnet til Østrig. De ungarske grænsevagter gør intet for at standse dem. Schulz’ familie tager også hen til grænsen for at komme over.

Her mødes den lille og den store historie. Németh vælger nemlig efter ”grænsegennembruddet” at skærpe grænsekontrollen de følgende dage. Konsekvensen af den beslutning er, at Schulz bliver skudt af de ungarske grænsevagter. Skæbnens ironi vil, at det er Schultz’ død, der efterfølgende får Németh til fuldstændig at åbne grænsen.

Filmen bruger både rekonstruktioner og autentisk materiale. Enkelte steder er det svært at se, hvornår det er det ene, og hvornår det er det andet. Her bør man som historiker tale med sine elever om dette dilemma. "1989" fremstiller de historiske begivenheder, så de er nemme at følge og forstå. Det gør, at eleverne ikke behøver at have en stor forudgående viden for at have faglig glæde af filmen.

Foto: Simon Plum

Særfagligt

Historie

Netop fordi eleverne forholdsvis let forstår, hvad der sker i "1989", kan den bruges til at indlede et undervisningsforløb. Temaet for forløbet kunne være konsekvenserne af den kolde krigs ophør. Her kan fokus lægges forskellige steder. Det kan handle om de østeuropæiske landes økonomiske og politiske integration i EU, nationalismens fremmarch (eksempelvis i Ungarn), Jugoslaviens opløsning, eller Sovjets opløsning og Ruslands fremmarch mm.

Faglige mål der kan opfyldes:

  • Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
  • Forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
  • Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

Muligt historietema:

Fra den kolde krigs ”orden” til ….? 

  • Hvad var den kolde krig? 
    • Ideologisk 
    • Militært
  • Hvad medførte den kolde krigs ophør?
    • Ideologisk
    • Militært
    • Økonomisk
  • Hvad var konsekvenserne af den kolde krigs ophør?
    • Demokratisering
    • Kapitalismens sejr
    • Opløsning af stater
    • Krig og destabilisering
      • Sovjets opløsning (Rusland som det nye Sovjet?)
      • Jugoslaviens opløsning
Foto: Frederik Kirkeskov

Tværfagligt

KS / AT-forløb (historie, samfundsfag & religion / dansk, religion & filosofi)

Igen er det den kolde krig og konsekvenserne af dens ophør, der er i spil. Men netop fordi man i et KS-forløb har religion med, vil det være relevant at knytte et etisk/moralsk element til forløbet.

Faglige KS-mål der kan opfyldes:

  • Anvende og kombinere viden og metoder fra faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge med forståelse af det enkelte fags særpræg
  • Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger og deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
  • Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

Muligt KS-tema:

Fra den kolde krigs ”orden” til ….?

  • Hvad var den kolde krig?
    • Ideologisk
    • Militært
  • Hvad medførte den kolde krigs ophør?
    • Ideologisk
    • Militært
    • Økonomisk
  • Hvad var konsekvenserne af den kolde krigs ophør?
    • Demokratisering
    • Kapitalismens sejr
    • Opløsning af stater
    • Krig og destabilisering
      • Sovjets opløsning (Rusland som det nye Sovjet?)
      • Jugoslaviens opløsning 
  • Værdiernes sammenbrud
    • Menneskene i Europa mangler noget at tro på
    • Højrefløjens fremmarch (udviklingen i Ungarn som case)
Foto: Frederik Kirkeskov

Forslag til klassearbejde

Skemaet herunder kan hjælpe eleverne med at forholde sig til fokuspunkter, mens de ser filmen. Skemaet uddeles til klassen på papir. Find printbar version til venstre under den orange menu. Efter filmen kan de udbygge besvarelsen i skemaet, eventuelt i grupper.

Den store historie Den lille historie
Hvad får Miklós Németh til at overveje at droppe Ungarns del af jerntæppet? Hvordan møder Kurt Schulz sin kommende kone?
   
Hvad er Jerntæppet? Hvad drømmer de om?
   
Hvem var Nagy? Hvad skete der med ham? Hvordan påvirker den politiske udvikling i Ungarn deres drøm?
   
Hvordan forholder Gorbatjov sig til Némeths ønsker om en demokratisering af Ungarn? Hvem hjælper dem med at forsøge at nå deres mål?
   
Hvem er Groesz? Hvordan ser han på udviklingen i Ungarn? Hvorfor bliver Kurt Schulz et ”offer” for Némeths beslutning?
   
Hvem er Németh bange for? Hvordan kommer Kurt Schulz' skæbne til at påvirke den videre udvikling i åbningen af jerntæppet?
   
Foto: Simon Plum

Litteratur og links

Folkedrab.dk - oplysning og undervisning om folkedrab med Bosnien som case

Carl-Johan Bryld ”Verden efter 1914 – i et dansk perspektiv”, Systime 2006

Supplerende film

”En minister krydser sit spor”, 2000

”Forhandleren”, 2013

”Putins kys”, 2012

Foto: Simon Plum