Om filmen
Den australske filmskaber Damon Gameau har en datter, Velvet, på fire år. Klimakrisen har fået ham til at overveje, hvilken jordklode han kommer til at efterlade hende. I stedet for at se sig sort på problemerne retter han med dokumentarfilmen ‘2040’ sin og seerens opmærksomhed på de praktiske og teknologiske løsninger, der står til vores rådighed i bestræbelserne på at rette op på de kolossale klimaudfordringer, vi står overfor.
I et letforståeligt sprog og med sprudlende filmiske finurligheder rejser han ud for at blive klogere på de teknologiske løsninger og adfærdsændringer, der kan styre os i den rigtige retning og efterlade en bæredygtig klode til datterens generation i år 2040.
Damon Gameau kortlægger de største udfordringer i klimakampen og opsøger ildsjæle og eksperter med bud på løsninger. I filmen giver forskere, økonomer, entreprenører og landmænd i samtale med filmskaberen et indblik i nogle af de løsningsmuligheder, som allerede eksisterer.
Dokumentaren tager udgangspunkt i den globale opvarmning og årsagerne til den stigende temperatur og dens konsekvenser for andre økosystemer. Fokus er på den menneskelige udledning af CO2. Gameau spørger, hvordan vi kan ændre udviklingen med alternative løsninger.
Disse bæredygtige løsninger præsenteres i selvstændige afsnit om solceller, cirkulær økonomi, bæredygtig transport og byer - med fokus på delebiler, regenererende landbrug, marin permakultur samt den demografiske udvikling.
Hvert afsnit munder ud i et fremtidsscenarie, hvor den pågældende teknologi i 2040 er blevet udbredt til hele verden. Filmskaberen optræder her som en aldrende og lettere kikset far, mens Velvet er blevet en ung kvinde, der stortrives i den nye bæredygtige verden. Når hun ser datidens håndtering af kloden, spørger hun sine forældre: “Hvad tænkte I dog på?”
Med sin brug af fantasi og selvironisk selviscenesættelse skaber Damon Gameau en dokumentar med bred appel og træk fra flere af de moderne dokumentarformer. Således kan den betragtes som en deltagende dokumentar, der låner træk fra såvel den refleksive som performative dokumentar.
Særfagligt
Dokumentaren ‘2040’ egner sig primært til Naturgeografi på C-niveau med fokus på klimaforandringer og bæredygtige løsninger. Sekundært kan dokumentaren inddrages som introduktion til et forløb om vedvarende energi eller bæredygtige byer på B-niveau.
Kernestofområder C-niveau:
- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- Jordens energiressourcer, herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
Kernestofområder B-niveau:
- Det globale kulstofkredsløb
- Klimaændringer i forskellig tidsskala og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Regionale og globale mønstre i levevilkår, produktion, ressourceforbrug og emissioner, herunder planlægning og regulering
- Jordens energiressourcer, herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug til produktion, handel og transport
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder teknologiernes betydning for de menneskeskabte stofstrømme og menneskers levevilkår
Faglige mål C-niveau:
- indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser.
- formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
Faglige mål B-niveau:
- indkredse væsentlige geofaglige problemstillinger og anvende problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
- analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag
Opgaver og øvelser
INDEN FILMEN
‘2040’ virker oplagt som indledning til et forløb om klimaforandringer og bæredygtighed. Her kan man som udgangspunkt starte med at undervise i bl.a. menneskelig påvirkning på stofstrømme, strålingsbalancen og den termohaline cirkulation. Dette kernestof kan inddrages i en efterbehandling af dokumentaren.
UNDER FILMEN
Spørgsmål som eleverne skal forholde sig til under filmen.
- Læg særligt mærke til dokumentarens første seks minutter. Hvorfor oplever verden ifølge dokumentaren klimaforandringer? Brug geofaglige begreber til at forklare i stikord de processer, der bliver påvirket af mennesker. Hvilke geofaglige begreber anvendes til at forklare klimakrisen?
- Hvilke ideer og bæredygtige løsninger fokuserer dokumentaren på?
EFTER FILMEN
Alle fire øvelser kan bruges på B- og C-niveau. Øvelse tre henvender sig dog primært til B-niveau, da den dækker kernestof, som ikke er inkluderet på C-niveau.
Øvelse 1 - Dokumentarens temaer
Lad eleverne notere, hvilke temaer dokumentaren arbejder med. Herefter kan eleverne deles op i grupper, hvor de vælger at arbejde videre med ét af de præsenterede temaer.
Øvelse 2 - Geofagligt fokus de første ti minutter af filmen
Her kan man med fordel arbejde med begreber som det natur- og menneskeskabte kulstofkredsløb, drivhuseffekten og strålingsbalancen.
Her er tre øvelser, der kan bruges som inspiration til arbejdet med de faglige begreber:
- Puslespil med det naturskabte kulstofkredsløb (BILAG 1)
- Klimamodellering - effekten af albedo (BILAG 2)
- Forsøg med CO2 og temperaturstigninger - se forsøgvejledning hos Astra: https://astra.dk/tildinundervisning/global-opvarmning-dit-k%C3%B8kkenbord
Øvelse 3 - Fokus på bæredygtig transport og deleøkonomi
Tag udgangspunkt i afsnittet om byer og transport (se klip her). Herefter kan holdet arbejde med hele eller dele af DTU’s Green Mobility Challenge - et case-baseret undervisningsforløb i ti-lektioner. Her skal eleverne finde på løsninger, der er med til at erstatte biltrafik med togtrafik. Læs om undervisningsforløbet og hent GIS-data mv. her: https://engtech.dtu.dk/undervisning/gmc
Øvelse 4 - Fokus på solenergi
Man kan se nærmere på selve projektet SOLbox via linket https://empowering-people-network.siemens-stiftung.org/solutions/solbox/ eller brede perspektivet ud og undersøge andre vedvarende energiformer.
Tværfagligt
Dokumentaren kan anvendes i et forløb om klimaforandringer i Naturvidenskabeligt Grundforløb (NV), hvor biologi fokuserer på regenererende landbrug og permakultur.
Det er også muligt at lave et kort tværfagligt samarbejde med Samfundsfag, hvor der er fokus på cirkulær økonomi, transport og bæredygtige byer. Her kan Samfundsfag bidrage med bl.a. økonomisk kernestof, cirkulær økonomi (se litteraturlisten for henvisning til Kate Raworths TED-talk) og bysociologi.
Links og litteratur
BØGER
- Birk, Thomas & Vinther, Niels. Geodetektiven (1. oplag). Praxis Forlag, 2019.
- Kornum, Allan Andreasen et al. Naturgeografi - vores verden. Geografforlaget, 2011.
HJEMMESIDER
- Naturgeografiportalen på Systime.dk: https://naturgeografiportalen.systime.dk/index.php?id=1#c248
- TED TALK med Kate Raworth. En sund økonomi designes til at trives, ikke vækste: https://www.ted.com/talks/kate_raworth_a_healthy_economy_should_be_designed_to_thrive_not_grow?language=da
(Raworth forklarer de fundamentale principper ved cirkulær økonomi og doughnut-modellen)