The Apprentice Lærer

Hjem

Didaktiske overvejelser

Formålet med elevøvelserne er at træne elevernes forståelse af sociologiske grundteorier i en senmoderne kontekst og koble disse teorier til filmisk fremstilling. Der er bevidst ikke knyttet specifikke teoretikere eller lærebøger til materialet, da filmen og dette materiale er tænkt som supplement/træning af de af læreren udvalgte fokuspunkter. Teoretikere som Pierre Bourdieu, Anthony Giddens eller Thomas Ziehe virker dog oplagte at benytte, hvorfor de nævnes specifikt i spørgsmålet.

Ydermere kan filmen bruges som eksempel på udviklingsprocessen bag ideologiske overbevisninger sammenlignet med reel ført politik. I forlængelse af dette kan filmen fungere som debatoplæg til klassedebat eller gruppebaseret præsentation. Dette kunne fx omhandle fiktionsteksters rolle i samfundsdiskursen eller fiktionens muligheder og begrænsninger i forhold til påvirkning af vælgergrupper eller lignende. Det vil være oplagt at inddrage Trumps egne udtalelser om filmen – se linket til en artikel herom i litteraturlisten.

Foto: 'The Apprentice' (2024) Rocket Science

Særfagligt

Fagområder 

’The Apprentice’ er velegnet til samfundsfag på A-niveau med fokus på forløb om sociologi og politiske ideologier.

A-niveau

Kernestofområder

  • Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
  • Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
  • Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur


Faglige mål
Eleverne skal kunne:

  • anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
  • forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
Foto: 'The Apprentice' (2024) Rocket Science

Tværfagligt

Filmen kan bruges i samarbejde med historie, engelsk eller mediefag – fx som analysetekst i større skriftlige opgaver.

Foto: 'The Apprentice' (2024) Rocket Science