Børnesoldatens nye job Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Særfagligt
  • Tværfagligt
  • Links og litteratur

Om filmen

Filmen ”Børnesoldatens nye job” tager to centrale emner op. Det ene emne er udviklingen i den internationale sikkerhedsbranche (lejesoldater) fra begyndelsen af 1990’erne og frem til i dag. Filmen skildrer, hvordan branchen indgår i aktuelle krige og konflikter. Vi bliver præsenteret for ”første generation” af firmaer. Det er bl.a. ”Executive Outcomes”, som blev stiftet i begyndelsen af 90’erne af folk med en fortid i det sydafrikanske apartheidstyres sikkerhedsapparat. Firmaet kunne levere alt, hvad der kræves for at føre en fuld krig, herunder også luftvåben. ”Executive Outcomes” forhold til menneskerettighederne var i realiteten ikke-eksisterende. Det gjorde, at der kom et stigende internationalt pres på de regeringer og selskaber, der gjorde brug af firmaet. I slutningen af 90’erne var firmaet nødt til at lukke. Til gengæld opstod det London-baseret ”Sandline”. Dette firma overtog i stor udstrækning ”Executive Outcomes” gamle medarbejdere. Man valgte dog at indsætte en række tidligere britiske ”overklasseofficerer” som ansigter udadtil. Disse folk talte pænt og kunne begå sig i medierne.

Et nøgletidspunkt for de internationale sikkerhedsselskaber var terrorangrebet d. 11. september 2001. De amerikanske generaler meddelte Bush-administrationen, at en besættelse af Irak ville kræve en besættelsesstyrke på flere hundrede tusinde amerikanske soldater. Den melding var ikke politisk acceptabel for USA’s regering.

Foto: Plus Picture

Man kompenserede ved at hyre lejesoldater. Lejesoldater, der i perioder overgik de officielle amerikanske styrker i antal. Krigen i Irak (og i Afghanistan) blev betragtet som ren guldfeber for sikkerhedsbranchen. Kontrakterne sad løst, og hvilken som helst skydegal cowboy kunne blive ansat. Et af de kendte firmaer fra perioden var ”Blackwater”. Firmaet blev kendt for en række uheldige episoder hvor deres ansatte skød på civile irakere, og i det hele taget opførte sig forfærdeligt. I forlængelse heraf, rejser filmen en række helt principielle spørgsmål. En almindelig vestlig soldat forventes at overholde sit lands love og regler. Det forventes også, at soldatens land er underlagt internationale love, regler og konventioner. Samtidig må man formode, at disse soldater ikke (kun) kæmper for penge, men først og fremmest kæmper for deres land. Men hvad kæmper sikkerhedsfirmaerne og deres ansatte for? Hvilke regler følger de? Og hvad betyder det, at USA i stigende grad outsourcer sin krigsførelse til private selskaber?

Det andet emne filmen tager op, er de tidligere børnesoldater fra Sierra Leone. De arbejder nu i stor udstrækning som lavt betalte lejesoldater i den internationale sikkerhedsbranche. Børnesoldaternes vej ind i branchen begyndte for alvor i 2010, da den amerikanske kongres blev opmærksom på sikkerhedsindustriens priser. Det medførte et krav til industrien om at sænke priserne. Hvor det tidligere var vestlige ex-soldater, der i høj grad blev lejesoldater i Irak og Afghanistan, så begyndte branchen i stigende omfang at hyre folk fra fattigere lande. Eksempelvis kostede en soldat fra Uganda 800$ om måneden, mens en tidligere børnesoldat fra Sierra Leone kunne fås for kun 250$.

Foto: Plus Picture

I filmen møder vi en række tidligere børnesoldater. Ingen af dem giver udtryk for, at de har valgt at arbejde som lejesoldater, fordi de elsker det. Tværtimod er der flere af dem, der giver udtryk for, at de krige, som de bliver sendt til i Irak og Afghanistan, minder dem om alt det forfærdelige, de oplevede under borgerkrigen i Sierra Leone. Men de har ikke noget alternativ. Der er intet arbejde i Sierra Leone. Deres egen regering ønsker i øvrigt også, at de skal rejse ud. Både fordi de sender penge hjem til Sierra Leone, men også fordi det styrker stabiliteten i Sierra Leone, at en stor gruppe arbejdsløse børnesoldater er væk.

En psykolog, som arbejder med tidligere børnesoldater og deres traumer, nævner det paradoksale ved, at det er vestlige lande, der betaler hans arbejde, mens de samme lande hyrer disse tidligere børnesoldater via de vestlige sikkerhedsfirmaer. Dermed modarbejder de direkte hans arbejde.

”Børnesoldatens nye job” er relevant i undervisningen i samfundsfag. Man kan vælge at lægge vægt på det sikkerhedspolitiske element i filmen og bruge den i et A-niveauforløb. Man kan også bruge filmen i forhold til et forløb, der lægger mere vægt på, hvad krig og traumer gør ved mennesker og ved de samfund, de lever i. Her er en klassisk i-/ulandsproblematik indlejret. Her kan Samfundsfag B også være med. 

Foto: Plus Picture

Særfagligt

”Børnesoldatens nye job” er velegnet til et samfundsfag A forløb, som omhandler international politik. Man kan også inddrage et mere sociologisk/socialpsykologisk element.

De faglige mål et sådan forløb kan opfylde vil være:

  • Sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
  • Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
  • Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser. Indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere i forlængelse heraf.
  • At kunne anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser.
  • Formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi.
  • At kunne argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.
Foto: Plus Picture

Beskrivelse af indholdet

Temaer:

  • Magt i international politik
    • Magtens former
      • Bl.a. blød og hård magt
    • Forskel på stater
    • Magtens strukturer
    • Realisme vs. idealisme
    • Er verden styret af aktører eller systemer?
    • Hvad er FN?
    • Skrøbelige stater - Afrika som case
    • Definition af en skrøbelig stat
      • Hvad gør den skrøbelig?
    • Hvorfor skal resten af verden bekymre sig om den skrøbelige stat?
      • Den skrøbelige stat som en sikkerhedstrussel
    • Et politisk notat til FN om en konflikt/problem og dens mulige løsning

Filmen kan indgå i arbejdet med magtens former i international politik – og i relationerne mellem stater. I og med at Afrika er valgt som case i forhold til begrebet skrøbelige stater, er filmen også meget relevant i den sammenhæng. Her kan man lave en større opgave til eleverne.

Foto: Plus Picture

Opgave

En gruppeøvelse hvor hver gruppe vælger en væbnet konflikt i Afrika, som de skal undersøge nærmere. Hvem slås? Hvorfor slås de? Er der kræfter udefra, der ”puster til ilden”? Hvem betaler prisen? Hvad betyder konflikten for de omkringliggende lande? Etc.

Ideen er, at grupperne skaber en vidensbank i forhold til deres konflikt. Og denne vidensbank skal det enkelte gruppemedlem gøre brug af i forbindelse med en individuel opgave, der er et politisk notat rettet til FN’s sikkerhedsråd.

Notatet skal indeholde følgende:

  • En eller flere strategier/løsningsforslag.
  • En gennemført faglig argumentation, hvori konsekvenserne (fordele og ulemper) af strategi/ løsningsforslag bliver præsenteret.
  • En konklusion.
Foto: Plus Picture

Tværfagligt

Et AT-/tværfagligt forløb med samfundsfag A/B, psykologi og  drama

Det er interessant at fordybe sig i Sierra Leone med fokus på hvad borgerkrigen, ebolaen og lignende gør ved et samfund. Det er et land, hvis borgere hovedsageligt er ofre – men hvor nogle af ofrene selv har begået forfærdelige forbrydelser som børnesoldater. Netop det som psykologen nævner i ”Børnesoldatens nye arbejde”.

I arbejdet med et sådan tema er faget psykologi en oplagt samarbejdspartner for samfundsfag.

Man kan også vælge at lave et forløb om konsekvenserne af borgerkrigen i Sierra Leone sammen med drama. I Vestafrika er der nemlig en tradition for forumteater, hvor man via teaterforestillinger tager samfundsmæssige emner/konflikter op for at søge løsninger. Produktet i et sådant tværfagligt forløb kan være en forumforestilling, der tager fat i de tidligere børnesoldaters traumer. Pointen er, at det skader den enkelte soldat yderligere at tage arbejde som lejesoldat, også selvom soldaten har desperat brug for pengene. På Operation Dagsværks hjemmeside (se under Links og litteratur) ligger der projektforslag om Sierra Leone og andre afrikanske lande.

Temaer:

  • Økonomisk globalisering
    • International arbejdsdeling
  • Nord-syd-problematik
  •  Fejlslagne stater
    • Kendetegn ved en fejlslagen stat
    • Den internationale udfordring ved fejlslagne stater
    • Råvarernes “forbandelse”
      • Med særlig fokus på Sierra Leones diamanter
Foto: Plus Picture

Links og litteratur

Hans Branner ”Global Politik” (3.udg.) Columbus 2015

Hans Branner ”Kloden rundt” Columbus 2014

Lars Søndergaard ”Verdens syv udfordringer” (2. udgave) Columbus 2013

  • https://www.oxfam.org/

Operation Dagsværk om projektinfo

  • https://od.dk/forside/projekter bl.a. om Sierra Leone 2013
    • https://od.dk/projekt/351/sierra-leone-2013

Supplerende film på Filmcentralen

“Drone” (2014) af Tonje Hessen Schei med tilhørende gymnasiefaglig filmvejledning: 

”Armadillo” (2010) af Janus Metz med tilhørende gymnasiefaglig filmvejledning:

”Shadow World – bagom den internationale våbenhandel” (2016) af Johan Grimonprez