Filmen 'Børnesoldatens nye job' tager to centrale emner op. Det ene emne er udviklingen i den internationale sikkerhedsbranche (lejesoldater) fra begyndelsen af 1990’erne og frem til i dag. Filmen skildrer, hvordan branchen indgår i aktuelle krige og konflikter. Vi bliver præsenteret for ”første generation” af firmaer. Det er bl.a. ”Executive Outcomes”, som blev stiftet i begyndelsen af 90’erne af folk med en fortid i det sydafrikanske apartheidstyres sikkerhedsapparat. Firmaet kunne levere alt, hvad der kræves for at føre en fuld krig, herunder også luftvåben. Deres forhold til menneskerettighederne var i realiteten ikke-eksisterende. Det gjorde, at der kom et stigende internationalt pres på de regeringer og selskaber, der gjorde brug af firmaet. I slutningen af 90’erne var firmaet nødt til at lukke. Til gengæld opstod det London-baseret ”Sandline”. Dette firma overtog i stor udstrækning de tidligere medarbejdere hos ”Executive Outcomes”. Man valgte dog at indsætte en række tidligere britiske ”overklasseofficerer” som ansigter udadtil. Disse folk talte pænt og kunne begå sig i medierne.

Et nøgletidspunkt for de internationale sikkerhedsselskaber var terrorangrebet d. 11. september 2001. De amerikanske generaler meddelte Bush-administrationen, at en besættelse af Irak ville kræve en besættelsesstyrke på flere hundrede tusinde amerikanske soldater. Den melding var ikke politisk acceptabel for USA’s regering.

Foto: Plus Picture

Man kompenserede ved at hyre lejesoldater. Lejesoldater, der i perioder overgik de officielle amerikanske styrker i antal. Krigen i Irak (og i Afghanistan) blev betragtet som ren guldfeber for sikkerhedsbranchen. Kontrakterne sad løst, og hvilken som helst skydegal cowboy kunne blive ansat. Et af de kendte firmaer fra perioden var ”Blackwater”. Firmaet blev kendt for en række uheldige episoder, hvor deres ansatte skød på civile irakere og i det hele taget opførte sig forfærdeligt. I forlængelse heraf rejser filmen en række helt principielle spørgsmål. En almindelig vestlig soldat forventes at overholde sit lands love og regler. Det forventes også, at soldatens land er underlagt internationale love, regler og konventioner. Samtidig må man formode, at disse soldater ikke (kun) kæmper for penge, men først og fremmest kæmper for deres land. Men hvad kæmper sikkerhedsfirmaerne og deres ansatte for? Hvilke regler følger de? Og hvad betyder det, at USA i stigende grad outsourcer sin krigsførelse til private selskaber?

Det andet emne, som filmen tager op, er de tidligere børnesoldater fra Sierra Leone. De arbejder nu i stor udstrækning som lavt betalte lejesoldater i den internationale sikkerhedsbranche. Børnesoldaternes vej ind i branchen begyndte for alvor i 2010, da den amerikanske kongres blev opmærksom på sikkerhedsindustriens priser. Det medførte et krav til industrien om at sænke priserne. Hvor det tidligere var vestlige ex-soldater, der i høj grad blev lejesoldater i Irak og Afghanistan, så begyndte branchen i stigende omfang at hyre folk fra fattigere lande. Eksempelvis kostede en soldat fra Uganda 800$ om måneden, mens en tidligere børnesoldat fra Sierra Leone kunne fås for kun 250$.

Foto: Plus Picture

I filmen møder vi en række tidligere børnesoldater. Ingen af dem giver udtryk for, at de har valgt at arbejde som lejesoldater, fordi de elsker det. Tværtimod er der flere af dem, der giver udtryk for, at de krige, som de bliver sendt til i Irak og Afghanistan, minder dem om alt det forfærdelige, de oplevede under borgerkrigen i Sierra Leone. Men de har ikke noget alternativ. Der er intet arbejde i Sierra Leone. Deres egen regering ønsker i øvrigt også, at de skal rejse ud. Både fordi de sender penge hjem til Sierra Leone, men også fordi det styrker stabiliteten i Sierra Leone, at en stor gruppe arbejdsløse børnesoldater er væk.

En psykolog, som arbejder med tidligere børnesoldater og deres traumer, nævner det paradoksale ved, at det er vestlige lande, der betaler hans arbejde, mens de samme lande hyrer disse tidligere børnesoldater via de vestlige sikkerhedsfirmaer. Dermed modarbejder de direkte hans arbejde.

'Børnesoldatens nye job' er relevant i undervisningen i samfundsfag. Man kan vælge at lægge vægt på det sikkerhedspolitiske element i filmen og bruge den i et forløb på A-niveau. Man kan også bruge filmen i forhold til et forløb, der lægger mere vægt på, hvad krig og traumer gør ved mennesker og ved de samfund, de lever i. Her er en klassisk i-/ulandsproblematik indlejret. Her kan B-niveauet også være med. 

Foto: Plus Picture