Cities on Speed – Bogota Change Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Særfagligt
  • Tværfagligt
  • Litteratur og links

Om filmen

Filmen "Bogota Change" er én af fire film med den fælles titel "Cities on Speed" – fire danske dokumentarfilm om moderne storbyer og de udfordringer, de står overfor. Det Danske Filminstitut har lavet gymnasiefaglige vejledninger til alle fire film:

  • "Bogota Change"
  • "Cairo Garbage"
  • "Mumbai Disconnected"
  • "Shanghai Space"

Du kan finde yderligere ressourcer på www.dr.dk/gymnasium – og på filmenes hjemmeside www.citiesonspeed.dk.

Filmen ”Bogotá Change” tager sit udgangspunkt i Bogotá i 1990’erne. En by hærget af narkotika, kriminalitet, korruption, et svagt styre og en befolkning præget af frygt, mismod og manglende håb. Men i 1994 sker der politiske omvæltninger. Nye politikere med nye radikale idéer kommer til, og en ny revolutionerende æra for Bogotá begynder.

Filmen skildrer omvæltningerne i Bogotá igennem to politikeres særegne måde at gribe de massive problemer an på. Vi følger den kontroversielle og uafhængige kandidat Antanas Mockus vej til borgmesterposten i Bogotá. Med en fortid som rektor på det nationale universitet i Bogotá, hvorfra han blev fyret, da han under en debat ’moonede’ sine studerende, var det noget overraskende, at han i 1995 blev valgt som Bogotás første borgmester.

Mockus havde ikke tidligere været i politik og derfor ikke været i berøring med et politisk system præget af korruption og nepotisme. Han havde i modsætning til sine politiske modstandere ingen ”lig i lasten”, var ikke under politisk pres og stod med et frirum til ikke blot at indsætte embedsmænd og politikere udelukkende på baggrund af deres kvalifikationer, men også til at gennemføre radikale ændringer i byrummet. Netop Mockus valg af intellektuelle i sin stab betød en akademisering af det politiske rum, hvor der blev fokuseret på en ændring i befolkningens moral og mentalitet. Som det ses i ”Bogotá Change”, lykkedes det ham med utraditionelle midler og stor opfindsomhed at skabe en mentalitetsændring hos befolkningen gående mod en forstærket fællesskabsfølelse og gensidig respekt og ansvarsfølelse. Det betød bl.a., at både volden, kriminaliteten, korruptionsniveauet og energiforbruget i byen styrtdykkede. Det skabte vigtige forudsætninger for stigende tillid til Columbia og Bogotá blandt udenlandske investorer og lånudbydere. Resultatet var en stærkt forbedret økonomi, som byens næste borgmester kunne få gavn af.

Mockus revolutionerede borgernes fællesfølelse og ansvarlighed og skabte det mentale fundament for Bogotás fremtidige udvikling. Det var derfor op til hans efterfølger at udnytte dette fundament og skabe de fysiske rammer, som Bogotá endnu manglede. Enrique Peñalosa havde givetvis set fordelene ved Mockus partiuafhængige kandidatur to år tidligere og stillede i 1997 op som uafhængig kandidat til borgmesterposten. Peñalosa sejrede og skiftede Mockus akademiske stab ud med forretningsmænd – nu skulle der ikke længere tænkes, men handles. Byens fysiske rammer skulle skabes. På rekordtid skabte Peñalosa de fysiske rammer ved bl.a. at bygge attraktive boliger og skoler til byens fattige og ved at indføre bilfri søndage og massive udvidelser af bussystemet.

Bogotá kom som et resultat af to vidt forskellige, men komplementerende politikeres tanker og handlemåder, til at stå som en rollemodel for byudvikling og byplanlægning i storbyer verden over, ikke mindst i den tredje verden.

Særfagligt

NATURGEOGRAFI/GEOGRAFI

Filmen kan indgå i et forløb om byer og urbanisering i Naturgeografi B i gymnasiets 2. eller 3. år. Et sådan forløb vil gå under kernestoffet: ’Planlægning, regulering og udformning af menneskets omgivelser’.

Filmen kan anvendes i et forløb, hvor byers udvikling beskrives og forstås. Den kan anvendes som supplement til at forstå urbaniseringsprocesser og det bymæssige. Filmen er især interessant til at sammenligne urbanisering i vesten og i ulande, hvor Bogotá befinder sig et eller andet sted midt i mellem og er i fortsat udvikling.

Bogotá er i en udviklingsproces, hvor den bevæger sig væk fra de klassiske tredjeverdens urbaniseringsproblematikker ved rent faktisk at løse nogle af de klassiske problemstillinger omkring slum, kriminalitet, manglende uddannelse og mangel på rindende vand. Bogotá er på mange måder et eksempel på en storby, der gradvist erhverver sig vestlige storbystræk.

Tværfagligt

Tværfagligt kan filmen indgå i et AT-forløb med samfundsfag. 

Her kan temaet eksempelvis være ’Politiske strategier for en bys udvikling’. En bygeografisk metodisk tilgang med indsamling af data og observationer og dertil knyttet kortlægning og klassifikation af Bogotás byudvikling kan kobles med samfundsvidenskabelige teorier om politik og politiske strategier. Peñalosas og Mockus’ forskelligartede politiske strategier for at forandre Bogotá kan analyseres og sættes i en bygeografisk analyseramme. I den byudviklingsmæssige analyse kan også inkluderes en samfundsfaglig diskussion af privat bilisme overfor den kollektive trafik, som er et afgørende emne i filmen og i Bogotás udvikling.

Litteratur og links

Anne-Lise Lykke-Andersen et al., 2008: ”Naturgeografi – Jorden og mennesket”

Elsebeth Sanden, Agnes Witzke, Karsten Duus og Jesper Ranfelt, 2008: ”Alle Tiders Geografi”

Jørgen Goul Andersen, 2005: ”Politik og samfund i forandring”. Bind 2

http://sustainablecities.dk/da/city-projects/cases/bogota-flere-cykler-og-busser-faerre-biler (hjemmeside om Bogotás seneste byudviklingsmæssige tiltag)

Du kan finde yderligere ressourcer på www.dr.dk/gymnasium – og på filmenes hjemmeside www.citiesonspeed.dk.