Om filmen
Filmen 'Cairo Garbage' er én af fire film med den fælles titel 'Cities on Speed' – fire danske dokumentarfilm om moderne storbyer og de udfordringer, de står overfor. Det Danske Filminstitut har lavet gymnasiefaglige vejledninger til alle fire film:
- 'Bogota Change'
Dertilhørende filmvejledning - 'Cairo Garbage'
Dertilhørende filmvejledning - 'Mumbai Disconnected'
Dertilhørende filmvejledning - 'Shanghai Space'
Dertilhørende filmvejledning
Cairo er en storby med ca. 16-20 millioner indbyggere. Netop at antallet er forholdsvis upræcist, vidner om, at byen vokser hurtigere, end offentlige kontorer formår at registrere de nytilkommende. Også byens andre institutioner har svært ved at følge med i den hastige urbanisering. Filmen indvier os i den forbindelse i en klassisk storby-problemstilling, hvor det offentlige affaldssystem ikke kan håndtere befolkningstilvæksten og dens konsekvenser.
Lokale "affaldsfolk" – kristne koptere – kommer i filmen det offentlige system delvist til undsætning. Lokaliseret i det centrale Cairo, i fem små, separate bydele, har kopterne gennem generationer organiseret indsamling af affald, etableret en kreativ opbevaring på deres huses tage, finsorteret affaldet til dels eget brug og til dels videresalg og ladet deres svin spise det meste af resterne.
Disse affaldsfolk har formået at skabe indkomstgenererende aktiviteter igennem videresalg til genbrug, og de har gjort affaldsopsamling og sortering til en del af deres kultur, ja sågar til deres livsform. Vi følger en familie, som netop ved at samle skrald og lave bøjler skaber en indkomst, så de kan realisere deres drøm om et smukt bryllup. Med indkomsten følger dog også sygdomme. Omkring 42 sygdomme kan spores tilbage til affaldsproblematikken, og blandt affaldsfolket er den gennemsnitlige levealder lavere end i den resterende del af befolkningen, ligesom de har en markant højere børnedødelighed.
Men på trods af at affaldet er livsfundamentet for adskillige mennesker i Cairo, og at det kan virke hensigtsmæssigt for regeringsmagten, at andre påtager sig dele af affaldsopsamlingen og sorteringen, følger der også en række problemer. Affaldsfolket formår ikke længere at indsamle og behandle den mængde affald, som den voksende befolkning leverer. Regeringsmagtens udlicitering af deres del af affaldsopsamlingen til et italiensk firma har ikke levet op til forventningerne. Gennem en skildring af det italienske firma og den ansvarlige offentlige afdeling for affald får vi indsigt i forskellige problematikker og udfordringer, som i sidste instans hver gang peger tilbage på det grundlæggende problem: Der er for mange mennesker i Cairo, og affaldet hober sig op.
Resultatet er kraftige lugtgener, luftforurening og smog og ikke mindst utilfredse borgere. Her følger vi indehaveren af en femstjernet restaurant, som døjer med ildelugtende affaldsdynger foran sin restaurant. Restauratøren og de øvrige borgere betaler for den offentlige affaldsopsamling, men da dette system ikke virker optimalt, er borgerne samtidig nødt til at betale de lokale affaldssamlere. Borgerne betaler dermed dobbelt.
Filmen slutter af med en nyhed med betydning for Cairo: svineinfluenza. I frygt for svineinfluenza fjernes alle svin i Cairo. Én af de store affaldsaftagere er fjernet, og affaldet hober sig op på ny. Cairo står igen med store affaldsproblemer.
Særfagligt
NATURGEOGRAFI
Der er mulighed for at anvende filmen i to (natur)geografiske: Byer og urbanisering og Ulandsforhold.
I et forløb om by og urbanisering kan filmen supplere til en bedre forståelse af urbaniseringsprocesser. Urbaniseringsemnet behandles ofte adskilt i den geofaglige litteratur i en henholdsvis vestlig kontekst og en ulandskontekst. Urbaniseringsprocesserne i de fattige landes storbyer er bl.a. karakteriseret ved dels en massiv indvandring fra landlige egne og en voldsom naturlig befolkningstilvækst. Det skaber mange udfordringer, hvor én af dem, affaldsproblematikken, er godt skildret i filmen 'Cairo Garbage'.
Filmen kan også indgå i et ulandsforløb. Dette forløb falder i læreplanen for naturgeografi B under emnet Produktion, forbrug, teknologi, resurser og bæredygtighed. I et sådan forløb kan filmen fungere som et bidrag til at forstå betydningen af den uformelle sektor. Befolkningerne i de fattige landes storbyer har fundet deres måde at indrette sig på, hvor den såkaldte uformelle sektor og de traditionelle samfunds sociale strukturer spiller en særlig rolle. De affaldssamlende koptere i Cairos bymidte er et tydeligt eksempel på en befolkningsgruppe, som opererer efter traditionelle mønstrer og skaber sig en indkomst i den uformelle sektor ved at genbruge affald fra den formelle økonomis virksomheder. Betydningen af den uformelle sektor i tredje verdens lande er enorm og kan med rette indgå i et forløb, der bredere behandler ulandes udviklingsmuligheder og begrænsninger.
Tværfagligt
Et tværfagligt forløb kunne være med naturgeografi og samfundsfag. Her kunne temaet eksempelvis være 'Betydningen af den uformelle sektor for et lands økonomi’.
Litteratur og links
Anne-Lise Lykke-Andersen et al., 2008: "Naturgeografi – Jorden og mennesket"
Pernille Ehlers, Jens Dolin og Søren Poulsen (red.), 2000: "Geografiske Verdensbilleder"
Elsebeth Sanden, Agnes Witzke, Karsten Duus og Jesper Ranfelt, 2008: " Alle Tiders Geografi"