Dagbog fra midten Lærer

Hjem
  • Om filmen
  • Særfagligt
  • Tværfagligt
  • Litteratur og links

Om filmen

Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm "Dagbog fra midten" (2009) er hans tredje dokumentarfilm med en berømt dansk politiker i centrum. Først var det Anders Fogh Rasmussen i "Fogh bag facaden", så Mogens Lykketoft i "Lykketoft finale" og nu Naser Khader i "Dagbog fra midten".

Her følger Christoffer Guldbrandsen vennen Naser Khaders politiske projekt med etableringen af partiet Ny Alliance fra maj 2007 til Naser Khaders udmelding af samme parti i januar 2009. Filmen følger partiets stiftere - foruden Naser Khader også Anders Samuelsen (tidligere medlem af Det radikale Venstre) og Gitte Seeberg (tidligere Det konservative Folkeparti) - og dokumenterer deres indbyrdes politiske uenighed om strategien for partiet og dets politiske program.

Filmen er som en dagbog kronologisk fremadskridende. Herved gives indsigt i de problemer, som partiet løbende konfronteres med, men også viden om, hvordan partiet og ikke mindst dets leder forsøger at løse dem. Et eksempel herpå er, da Khader uden at informere sin spindoktor ansætter endnu en spindoktor, som ydermere har et helt andet syn på partiet og dets muligheder. Det fremgår også, at Folketingsvalgets udskrivelse i 2007 var meget uheldigt for partiet. Den skæbnesvangre artikel i Se & Hør i valgkampens afsluttende fase om muligt sort arbejde hos privatpersonen Naser Khader, og ikke mindst Naser Khaders forsøg på at imødegå artiklen, gives udførlig omtale.

Christoffer Guldbrandsen har endnu engang haft mulighed for at komme bag facaden, og det fremgår af filmen, at han har haft "final cut" på den endelige version. Han argumenterer på filmens lydspor for, at det drejer sig om tillid. Hans kamera har været til stede som fluen på væggen, og faktisk er der kun tale om en enkelt situation, hvor kameraet er forment adgang.

"Dagbog fra midten" er formodentlig Naser Khaders ide og projekt. Ingen af de andre partistiftere synes informeret om ideen og virker ofte også irriterede over Christoffers Guldbrandsens tilstedeværelse ("Bliver du aldrig træt af at filme?", spørger Anders Samuelsen til sidst). Da Christoffer Guldbrandsen oven i købet er ven med projektmageren, vil dokumentarfilmen naturligvis give anledning til en diskussion om filmens budskab, herunder Naser Khaders rolle i forbindelse med partiets valgresultat i 2007.

Særfagligt

SAMFUNDSFAG

Filmen kan helt klar bruges i samfundsfag - for eksempel i forbindelse med en gennemgang af det danske politiske system og ikke mindst den parlamentariske situation efter 2005.

Filmen giver naturligvis først og fremmest en indsigt i de vanskeligheder, som er forbundet med at stifte et nyt parti i dagens Danmark. Både de mange organisatoriske problemer, men også - i dette tilfælde i hvert fald - problemet med at få en skarp profil, navnlig når partiet ikke er etableret på baggrund af en protest. Gitte Seebergs "Nok er nok" om regeringens og Dansk Folkepartis udlændingepolitik viste sig hurtigt ikke at være nok. Spørgsmålet om, hvorfor partiet etableredes før de havde et udførligt partiprogram, besvares ikke i filmen, men må siges være yderst relevant.

Medier, herunder mediernes rolle som den fjerde statsmagt, deres dagsordensættende muligheder og indflydelse på den politiske meningsdannelse er også samfundsfagligt kernestof. Mediernes rolle kan her så at sige iklædes kød og blod. Både Se & Hør-sagen om det sorte arbejde og Naser Khaders modreaktion, da han kalder Se & Hørs redaktør, Henrik Qvortrup, for "Svin. Svin. Svin", og Danmark Radios afsluttende partilederrunde forud for folketingsvalget i 2007 gives udførlig omtale. Blev mediernes dækning afgørende for folketingsvalgets udfald og dermed landspolitikken, ja, måske Danmarkshistorien?

Sjældent har begrebet "spin" fået en mere dybtgående behandling. To spindoktorer af forskellig politisk observans og heraf følgende uenighed om valg af strategi, dårlig indbyrdes kemi og grundlæggende uenighed om mulighederne for spin inden for samme parti giver mulighed for at kigge spinhåndværket i kortene.

I efteråret 2009 fik Christoffer Guldbrandsen samfundsfagslærernes pris af forlaget Columbus med denne begrundelse: "I sine dokumentarfilm gør han i realiteten det, som vi samfundslærere gør hver eneste gang, vi underviser: Vi går bag facaden på virkeligheden og viser, at den er mange facetteret, ofte rummer dramaer præget af forskellige politiske værdier og altid er en opklarende diskussion værd".

"Dagbog fra midten" er endnu et eksempel herpå.

HISTORIE

Et af de faglige mål i faget er, at eleverne skal kunne reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, og dokumentaren giver netop en relevant mulighed for at overveje denne problemstilling. Hvilken rolle spillede de enkelte aktører for det, nogle har kaldt Ny Alliances katastrofale valgnederlag, og hvilken rolle spillede hele den politisk-økonomiske situation i Danmark i 2007, som dannede baggrund for deres ageren?

Desuden skal eleverne også kunne bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk dokumenterende til eksempler på brug af fortiden, hvilket dokumentaren lægger op til. I hvilken udstrækning giver dokumentaren en historisk saglig fremstilling af Ny Alliances storhed og fald i 2007?

MEDIEFAG 

Filmen er et eksempel på en dokumentar i portræt-genren og kan som sådan indgå i et forløb om dokumentarisme. Den rejser en række problemstillinger: Hvad er det karakteristiske for netop denne genre? Hvilke konsekvenser har det, at tilrettelæggeren så at sige har fået lov til at komme om bag facaden og være med som flue på væggen, dels for programmet, dels for publikums opfattelse af de portrætterede personer? Hvilken opfattelse har publikum af Naser Khader og de andre medvirkende ved tæppefald? Hvem har ansvaret for Ny Alliances nederlag ifølge dokumentaren - og hvem har det i virkeligheden? Er nederlaget forældreløst?

Filmens budskab står på befriende vis ikke klart, da filmen er slut. Christoffer Guldbrandsen har haft til hensigt at skildre, hvordan det egentlig var (naturligvis set gennem hans kameralinse). Dette får konsekvenser for hans valg af filmiske virkemidler, som det er en oplagt opgave at undersøge.
Enhver dokumentarfilm aktualiserer også spørgsmålet om filmens skildring af den historiske virkelighed. Er "Dagbog fra midten" sandheden om Ny Alliances korte politiske liv - og hvordan har Christoffer Guldbrandsens temperament og venskab med dokumentarens hovedperson påvirket skildringen heraf?

Filmen ses omtalt både som en dokumentarfilm og et tv-dokumentarprogram og kan således bruges i en diskussion af forskelle herpå.

Tværfagligt

I et forløb om mediernes dækning af det politiske liv i dagens Danmark eller andre samtidsaktuelle problemer vil dokumentaren kunne bruges som en illustration af de vanskeligheder, der er forbundet med at trænge helt ind til kernen af det politiske liv. Filmen giver også nogle muligheder for at afdække det politiske spil og spin bag facaden. Dette muliggør en diskussion af, hvad der kan forstås ved begrebet "den historiske sandhed". Endelig demonstrerer den med konkrete eksempler massemediernes betydning for ikke blot det politiske liv, men også deres betydning for Danmarkshistorien.

Litteratur og links

Interview med Christoffer Guldbrandsen om "Dagbog fra midten", "Fogh bag facaden" og "Lykketoft finale" af Ib Bondebjerg i filmmagasinet Ekko nr. 43 (nov-dec 2008) "Danmarkshistorie - mens den bliver til": http://www.ekkofilm.dk/interviews.asp?table=interviews&id=96

Lars Kolind, en af folketingskandidaterne fra Ny Alliance, om filmen: http://kolindkuren.dk/2009/02/10/dagbog-fra-midten/

Imdb om Dagbog fra midten: http://www.imdb.com/title/tt1379643/