Om filmen
Filmen er lavet i og omkring byen Mwanza i Tanzania. Byen Mwanza ligger ved Victoriasøen, verdens næststørste indsø.
I 1960'erne blev den gigantisk store Nilaborre sat ud i Victoriasøen som et biologisk eksperiment. Det gik ikke som forventet. Nilaborren har i dag udryddet næsten alt andet liv og æder endda sine egne unger. De afrikanske og europæiske forretningsdrivende underspiller betydningen af den økologiske katastrofe og negligerer det faktum, at lokalbefolkningen sulter ihjel ved søens bred, mens den kødfulde Nilaborre mætter millioner af europæere og japanere hver dag. Filmen skildrer det darwinistiske mareridt med blik for den sorte ironi i selv de mest fortvivlede situationer. Mens mændene fisker for at brødføde de hvide herrer, prostituerer kvinderne sig for de russiske piloter, der flyver fiskene til Europa. Og for ikke at flyve tomhændet den anden vej har russerne kalashnikovs med til øst- og centralafrikanske oprørsbevægelser.
Filmen giver et godt billede af den eviggyldige konflikt mellem de nordlige og sydlige lande, mellem i- og ulandene. Den viser dokumentargenren som et fantastisk redskab til at skabe debat og flytte holdninger om en sag. Filmens billedside er meget stærk med mange følelsesstærke forløb og visse nærmest surrealistiske billeder. Den præsenterer sit budskab på en voldsom og uindpakket måde og sætter herved kapitalisme og fattigdom i skærende kontrast.
Særfagligt
Samfundsfag
Filmen kan indlysende knyttes til et forløb i samfundsfag A om international økonomi. Faglige mål, som kan dækkes, er bl.a. "Undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold" og "Argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog". Af kernestof kan følgende dækkes "Typer af goder og økonomiske styringsprincipper, herunder bæredygtig udvikling" og "globalisering og samfundsudvikling".
Et muligt tema: Økonomisk globalisering – udvikling eller afhængighed?
Fokus:
- Internationale handels- og udviklingsteorier
- Afhængighedsteorier
- Økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed – både i forhold til konkrete lande og globalt
'Darwin's Nightmare' må nok betragtes som et indigneret partsindlæg vendt mod udnyttelsen af menneskene og naturen omkring Victoriasøen til fordel for den rige del af verden.
En indgang til denne film kunne være at lade klassen arbejde med forskellige handelsteorier, fx nogle af klassikerne som Ricardo og nogle af de nyere som Vernon. Ligeledes kan Frank og Amins teorier om afhængighed inddrages som teoretisk modspil.
Har man muligheden, kunne man 'kun' lade den ene halvdel af klassen se 'Darwin's Nightmare', mens den sidste halvdel skulle se tv-programmet 'Er globalisering godt?', der er et klart partsindlæg for økonomisk globalisering på et liberalistisk grundlag. Case-landene er her Taiwan, Vietnam og Kenya. Kenya er "skurken", fordi landet ikke er liberaliseret.
Efterfølgende kunne man så, alt efter holdets størrelse, lade en række diskussionsgrupper med repræsentanter fra hver film diskutere henholdsvis fordele og ulemper ved den økonomiske globalisering.
Herefter kunne man så mere traditionelt gennemføre et forløb med en række cases, hvor man behandlede de forskellige økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser (positive og negative) ved den økonomiske globalisering. Evt. kunne man dykke lidt dybere ned i de to films eksempler. Endelig ville det også være relevant at få placeret Danmark i denne historie.
Man kan også se et samfundsfag B-niveau i forhold til dette tema. Men der vil det nok være relevant at vinkle forløbet i retning af et udgangspunkt, hvor det er Danmark/EU's placering i forhold til globaliseringen, der er i fokus.
Biologi
Filmen kan bruges i økologiundervisning på alle niveauer. Filmen indeholder ikke i sig selv et udpræget biologisk fagindhold, men kan sagtens bruges som introduktion eller afslutning på diverse forløb med økosystemer og bæredygtig udvikling i fokus.
Under biologifagets identitet står der bl.a. " Biologi giver gennem observationer i naturen og gennem eksperimentelt arbejde indsigt i samspillet i naturen og bidrager til forståelse af betydningen af menneskets aktivitet, herunder principperne i bæredygtig udvikling". Dette supplerer filmen på bedste måde. Af faglige mål bliver følgende også berørt i filmen: "vurdere omfattende økologiske problemstillinger og disses betydning på globalt plan på grundlag af kendskabet til den nære natur" og "have faglig baggrund for stillingtagen og handlen i forbindelse med egne og samfundsmæssige problemer med biologisk indhold."
Filmen kunne f.eks. bruges i disse temaer:
- Økosystemer, biomanipulation og bioinvation (B- og A- niveau).
- Bæredygtig udvikling og miljøkatastrofer.
Filmen er også i fin tråd med fagkonsulent Brian Krogs indlæg i Gymnasieskolen 19-08, hvor han i artiklen "Naturvidenskabens ledvogter" bl.a. skriver om den naturvidenskabelige dannelse: "Det handler om at beskæftige sig med det, Klafki betegner epoketypiske nøgleproblemer". Det er lige præcis det, denne film gør!
Tværfagligt
Det er klart, at denne film har en meget vigtig samfundsvidenskabelig vinkel, og dette kan selvfølgelig bruges i et tværfagligt forløb med fagene biologi, samfundsfag og historie.
Filmen er oplagt som introduktion til et forløb om bæredygtig udvikling. Den ville i den sammenhæng passe fint som alternativ modpol til Bjørn Lomborgs "Klodens sande tilstand".
Et muligt tværfagligt tema: Økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed i global sammenhæng
Her kunne 'Darwins Nightmare' være udgangspunktet, men der kan også knyttes en mere direkte dansk vinkel til. En case kunne være den danske svineproduktion. Her kunne biologi behandle de miljømæssige konsekvenser for det danske miljø, at der også bor 25 mio. firbenede svin i Danmark. Men også betydningen af, at den sojaskrå, de svin spiser, i stor udstrækning kommer bl.a. fra Brasiliens Amazonområde.
Samfundsfag kunne så fokusere på bl.a. de konsekvenser, det har for de danske landområder, at de er inde i en affolkningsspiral fremkaldt af en stadig mere industriel landbrugsproduktion, der består af stadig færre men større brug. Ligeledes kunne samfundsfag også se på de sociale og økonomiske konsekvenser ved den monoproduktion, der i stadig stigende omfang knytter sig til den gensplejsede sojaproduktion, ikke mindst i Sydamerika.
Evt. kunne der laves en fælles ekskursion for biologi og samfundsfag, hvor man tager ud på landet for at se på svineproduktion og dens konsekvenser for nærmiljøet, miljømæssigt og socialt (bl.a. uddøende landsbyer).
Litteratur og links
- https://www.care.dk/care_2006/nyheder/nyheder_2008/august_2008/oekologisk_katastrofe_truer_victoriasoeen
Link til CARE Danmark. Tingene er ved at ændre sig, og i dag er Victoriasøen også snart tømt for de berygtede nilaborre. Dette medvirker til en endnu større katastrofe i området omkring søen. - www.oxfam.org
Et meget velunderbygget link, hvis man ønsker at skaffe engelsksprogede materiale om udviklingsspørgsmål. - Henrik Kureer og Svend Erik Lundgren "International Økonomi B" Forlaget Kurlund 2006.
- Henrik Kureer og Svend Erik Lundgren "International Økonomi A" Bind 2., Forlaget Kurlund 2006.
Supplerende film
- 'Den skeptiske miljøforkæmper', DR1 1. juni 2003.
(Programmet viser BBC-filmen 'Den skeptiske miljøforkæmper'. Bjørn Lomborg debatterer i studiet med generalsekretær Kim Carstensen fra Verdensnaturfonden). - 'Er globalisering godt?' Johan Nordberg, Channel Four, vist i 'Udefra' på DR januar 2005.
- 'Dokumentarpris til antikveret afrikafilm', Politiken 21. november 2004.